Landsskatteretten: Stadfæstelse af SKATs afgørelse vedrørende fradrag for anlægsgartner, forrentning af mellemregningskonto og moms

Sagen omhandlede et selskabs skattepligtige indkomst og momstilsvaret for indkomståret 2012, med fokus på forrentning af en mellemregningskonto med hovedaktionæren, fradrag for udgifter til en anlægsgartner og tilhørende momsfradrag. Selskabets hovedaktivitet var udlejning af egen ejendom.

SKAT havde forhøjet selskabets indkomst med 10.000 kr. og ændret momstilsvaret med 2.500 kr. Dette skyldtes to hovedpunkter:

• Forrentning af mellemregningskonto: Selskabet havde et uforrentet udlån fra hovedaktionæren. SKAT fastsatte en fiktiv rente på 5 % baseret på selskabets eget udlån til et interesseforbundet selskab. Den manglende rentebetaling blev anset for et skattepligtigt tilskud til selskabet, men der blev samtidig givet fradrag for den fikserede renteudgift, hvilket resulterede i en neutral indkomstændring på dette punkt. Klageren mente, at renten var for høj og henviste til en tidligere Landsskatteretskendelse, der fastsatte renten til diskontoen + 2 % for lignende lån mellem selskab og anpartshaver.

• Udgifter til anlægsgartner: Selskabet havde afholdt og fratrukket udgifter til vedligeholdelse af et gravsted ved en kirke, som var en privat udgift for hovedaktionæren. Beløbet var 10.000 kr. plus 2.500 kr. i moms. Revisoren oplyste, at der var tale om en konteringsfejl, og at beløbet skulle have været ført over mellemregningskontoen. Klageren anmodede om omgørelse af dispositionen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29, da dispositionen ikke havde til formål at være skattebesparende. SKAT nægtede fradrag for både udgiften og momsen, da de anså det for private udgifter, der ikke var anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6 og Momsloven § 37, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Forrentning af mellemregningskonto

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende forrentning af mellemregningskontoen. Det blev fastslået, at selskabet skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. Hovedaktionærens uforrentede tilgodehavender på mellemregningskontoen blev anset for et skattepligtigt tilskud til selskabet, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. Da der ikke var en forretningsmæssig begrundelse for den manglende forrentning, var der adgang til skattemæssig korrektion. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs ansatte forrentning på 5 %, især da selskabet selv havde udlån til et interesseforbundet selskab til samme rente. Der blev anerkendt et tilsvarende fradrag for den fikserede renteudgift som en driftsomkostning, jf. .