Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede et selskabs skattepligtige indkomst og momstilsvaret for indkomståret 2012, med fokus på forrentning af en mellemregningskonto med hovedaktionæren, fradrag for udgifter til en anlægsgartner og tilhørende momsfradrag. Selskabets hovedaktivitet var udlejning af egen ejendom.
SKAT havde forhøjet selskabets indkomst med 10.000 kr. og ændret momstilsvaret med 2.500 kr. Dette skyldtes to hovedpunkter:
Forrentning af mellemregningskonto: Selskabet havde et uforrentet udlån fra hovedaktionæren. SKAT fastsatte en fiktiv rente på 5 % baseret på selskabets eget udlån til et interesseforbundet selskab. Den manglende rentebetaling blev anset for et skattepligtigt tilskud til selskabet, men der blev samtidig givet fradrag for den fikserede renteudgift, hvilket resulterede i en neutral indkomstændring på dette punkt. Klageren mente, at renten var for høj og henviste til en tidligere Landsskatteretskendelse, der fastsatte renten til diskontoen + 2 % for lignende lån mellem selskab og anpartshaver.
Udgifter til anlægsgartner: Selskabet havde afholdt og fratrukket udgifter til vedligeholdelse af et gravsted ved en kirke, som var en privat udgift for hovedaktionæren. Beløbet var 10.000 kr. plus 2.500 kr. i moms. Revisoren oplyste, at der var tale om en konteringsfejl, og at beløbet skulle have været ført over mellemregningskontoen. Klageren anmodede om omgørelse af dispositionen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29, da dispositionen ikke havde til formål at være skattebesparende. SKAT nægtede fradrag for både udgiften og momsen, da de anså det for private udgifter, der ikke var anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6 og Momsloven § 37, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende forrentning af mellemregningskontoen. Det blev fastslået, at selskabet skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. Hovedaktionærens uforrentede tilgodehavender på mellemregningskontoen blev anset for et skattepligtigt tilskud til selskabet, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. Da der ikke var en forretningsmæssig begrundelse for den manglende forrentning, var der adgang til skattemæssig korrektion. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs ansatte forrentning på 5 %, især da selskabet selv havde udlån til et interesseforbundet selskab til samme rente. Der blev anerkendt et tilsvarende fradrag for den fikserede renteudgift som en driftsomkostning, jf. .
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om udgifter til anlægsgartner. Efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan driftsomkostninger fradrages, men Statsskatteloven § 6, stk. 2 udelukker fradrag for private udgifter. Udgiften til gravstedets vedligeholdelse blev anset for at være af privat karakter og afholdt i hovedaktionærens interesse. Det blev ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem udgiften og selskabets indtægtserhvervelse, hvorfor fradrag som driftsomkostning blev nægtet. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke kunne tages stilling til påstanden om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, da SKAT ikke havde truffet afgørelse herom, og anmodningen skulle rettes til SKAT.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende momsfradrag for anlægsgartnerudgiften. I henhold til Momsloven § 37, stk. 1 kan moms fradrages for indkøb af ydelser og varer, der benyttes i forbindelse med virksomhedens leverancer. Modsætningsvis er der ikke fradrag for private udgifter, hvilket var tilfældet her.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen drejede sig om [virksomhed1] ApS, hvis regnskabsår løb fra 1. oktober til 30. september. Hovedanpartshaveren havde en mellemregning med selskabet, som SKAT reklassificerede som skattepligtig indkomst. Selskabets årsrapporter for 2012 og 2013 viste mellemregningsbalancer på henholdsvis 351.479 kr. og 367.119 kr. Der blev fremlagt detaljeret bogføring for mellemregningskontoen (konto 6780), som viste en række hævninger og indsætninger i perioden fra august 2012 til december 2013. Derudover var der tilskrevet renter på mellemregningen, som hovedanpartshaveren selvangav som renteudgifter på 41.318 kr. for 2013, og selskabet medregnede renteindtægten i sin indkomstopgørelse.
SKAT nedsatte selskabets skattepligtige indkomst med 258.679 kr. for indkomståret 2013. Dette skyldtes, at SKAT reklassificerede hævningerne på mellemregningskontoen som yderligere løn til hovedanpartshaveren. Begrundelsen var, at lån fra et selskab til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012, behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt i henhold til . Bestemmende indflydelse defineres i .
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Satser og beløbsgrænser i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
SKATs opgørelse af de skattepligtige hævninger var baseret på bruttohævninger, hvilket betød, at indsættelser blev anset som afdrag på det selskabsretlige lån og ikke modregnet de skattepligtige hævninger. SKAT fandt, at der ikke var tale om nye, selvstændige låneaftaler efter 14. august 2012, da vilkårene ikke var ændret, og selskabet fortsat bogførte på samme mellemregningskonto. Da hovedanpartshaveren modtog løn fra selskabet, anså SKAT hævningerne som yderligere løn, for hvilken selskabet fik fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
SKATs opgørelse af skattepligtige hævninger for indkomstårene 2012 og 2013 var som følger:
| Dato | Handling | Beløb | Til beskatning | Tilgodehavende |
|---|---|---|---|---|
| Til beskatning i indkomståret 2012 | 226.338,91 | |||
| Til beskatning i indkomståret 2013 | 258.679,08 |
Selskabets repræsentant påstod, at selskabets skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 258.679 kr. for indkomståret 2013. Argumentationen var, at fradraget for løn kun skulle gives for den del af hævningerne, der faktisk blev beskattet som løn hos hovedanpartshaveren. Vedrørende renter af mellemregningskontoen, hvor SKAT ikke godkendte fradrag for 15.332 kr. hos hovedanpartshaveren i 2013, gjorde selskabet gældende, at dette beløb skulle nedsætte selskabets skattepligtige indkomst. Selskabet mente, at beløbet skulle anses som et afdrag på aktionærlånet eller en tilbageførsel af en belastning på mellemregningskontoen, da det ikke længere blev anerkendt som renteudgifter.

Sagen omhandler et selskabs skattemæssige behandling af udgifter, værdiansættelse af en erhvervet ejendom og beskatning ...
Læs mere
Sagen omhandler en hovedaktionær, der blev beskattet af værdi af fri telefon og fri bil stillet til rådighed af sit sels...
Læs mere