Skatteforvaltningsloven § 29

I det omfang en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Stk. 2. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter stk. 1.

Stk. 3. For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr på 2.100 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om omgørelse. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.

Forarbejder til Skatteforvaltningsloven § 29

Retsinformation

Bestemmelsens stk. 1 og 3 er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 37 C.

Bestemmelsens anvendelsesområde er udvidet med gaveafgiftsområdet. En gavedisposition skal således under visse betingelser kunne omgøres efterfølgende. Der henvises herom til omtalen ovenfor under de almindelige bemærkninger, afsnit 4.13.

Efter stk. 2 kan Skatterådet fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens administration af stk. 1. Herved videreføres Ligningsrådets kompetence til at fastsætte sådanne regler efter § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning. Ligningsrådets kompetence efter den ovennævnte bekendtgørelses § 24, stk. 1, nr. 3, til at behandle klager over afgørelserne foreslås derimod ikke overført til Skatterådet. I stedet bliver Landsskatteretten klageinstans i kraft af hovedreglen i forslaget til § 11, stk. 1, nr. 1.