Hovedaktionær beskattet af fri bil, telefon og maskeret udlodning

Sagen omhandler en hovedaktionær, der blev beskattet af værdi af fri telefon og fri bil stillet til rådighed af sit selskab for indkomstårene 2009 og 2011. Derudover blev han beskattet af en maskeret udlodning på 400.000 kr. i 2009, da selskabets bil blev anvendt som bytteværdi i forbindelse med hans private køb af en ny bil, uden at selskabet blev godtgjort for værdien.

Klageren anfægtede beskatningen og hævdede, at der var en aftale om betaling for brug af bilerne, og at manglende bogføring ikke burde være afgørende. For 2011 argumenterede han for, at han havde købt bilerne privat i en periode på fire måneder, hvilket skulle reducere beskatningsgrundlaget for fri bil. Han bestred også, at SKAT kunne anvende den forlængede ligningsfrist for den maskerede udlodning. Endelig var der uenighed om fradrag for renteudgifter på mellemregningskontoen, som var en konsekvens af de øvrige tvister.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed.

Fri telefon (2009 og 2011)

Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes af værdi af fri telefon med 3.000 kr. for både 2009 og 2011. Retten lagde vægt på, at den private rådighed over en arbejdsgiverbetalt telefon er afgørende for beskatningen. Formodningen for privat rådighed var ikke afkræftet, og det var ikke dokumenteret, at klageren havde foretaget egenbetaling, der kunne modregnes i den skattepligtige værdi, jf. Ligningsloven § 16.

Fri bil (2009 og 2011)

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af fri bil for begge indkomstår.

• For 2009: Retten fandt det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der eksisterede en gæld til selskabet som følge af en aftale om betaling af markedsleje. Derfor kunne værdien af fri bil ikke nedsættes.
• For 2011: Retten anså salget og tilbagekøbet af bilerne mellem klageren og selskabet for at være uden reelt indhold (en nullitet). Begrundelsen var, at selskabet forblev registreret som ejer, afholdt alle driftsomkostninger i hele perioden, og at handlerne alene blev bogført via mellemregningskontoen uden reelle pengeoverførsler. Klageren blev derfor anset for at have haft bilerne til rådighed i hele 2011 og skulle beskattes heraf i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 4.

Maskeret udlodning (2009)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om maskeret udlodning på 400.000 kr.

• Gyldighed: Retten fastslog, at transaktionen, hvor selskabets bil blev brugt som betaling i klagerens private bilkøb, var en kontrolleret transaktion omfattet af Skattekontrolloven § 3b. Derfor fandt den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 anvendelse, og SKATs afgørelse var gyldig.
• Realitet: Det blev ikke anset for dokumenteret, at klageren havde en gæld til selskabet for bilens værdi. Beløbet på 400.000 kr. blev derfor anset for en skattepligtig maskeret udlodning til klageren, jf. Ligningsloven § 16a.

Fradrag for renteudgifter (2010 og 2011)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Da bilhandlerne i 2011 blev tilsidesat, var grundlaget for de selvangivne renteudgifter på mellemregningskontoen forkert. Klageren havde derfor ikke ret til det yderligere rentefradrag, jf. principperne i Statsskatteloven § 6, stk. 1.