Kommuners praksis for opklassificering af private fællesveje og overholdelse af lighedsprincippet

Lighedsprincippet og ændret praksis

Vejdirektoratet forklarer, at en kommune efter en kommunalreform ikke er bundet af den tidligere kommunes praksis. Hillerød Kommune har således ret til at fastlægge sin egen praksis, forudsat at den er sagligt begrundet og anvendes konsekvent.

Saglig hensyn til opklassificering kan være:

• Vejens betydning for den almene færdsel.
• Realisering af kommunens parkeringsstrategi.
• Forbedring af færdselssikkerheden.
• Adgang til kommunale institutioner som skoler og plejehjem.

Kommunen må dog ikke varetage rent privatretlige hensyn, såsom at fritage grundejere for deres vedligeholdelsespligt.

Selvom en kommune kan ændre sin praksis, er den forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering i hver sag og må ikke sætte sit skøn "under regel". En usaglig forskelsbehandling af ensartede sager internt i kommunens nuværende praksis vil være i strid med lighedsprincippet og kan medføre, at en afgørelse bliver hjemvist til fornyet behandling i en eventuel klagesag.

Vejdirektoratet afgiver en generel udtalelse om reglerne for kommuners optagelse af private fællesveje som offentlige veje. Direktoratet fastslår, at en kommune ikke er bundet af en tidligere kommunes praksis fra før en kommunalreform. En kommune kan lovligt ændre sin praksis, så længe den nye praksis er baseret på saglige, trafikale hensyn i henhold til Vejlovens § 15 og anvendes konsekvent i overensstemmelse med det forvaltningsretlige lighedsprincip. Vejdirektoratet understreger, at en kommune har pligt til at handle, hvis gennemkørende trafik på en privat fællesvej overstiger 50%, jf. Privatvejslovens § 58, stk. 3. Da der ikke er tale om en konkret klagesag, træffer Vejdirektoratet ikke en afgørelse i den specifikke sag, men vejleder om de gældende regler.

Ændringer i Færdselsloven

Forbud mod standsning og parkering i skillerabat

Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.

• Formål: At forhindre uhensigtsmæssig parkering, især i større byer, hvor parkering i skillerabatter kan skabe farlige situationer og hindre fremkommeligheden.
• Undtagelse: Uden for tættere bebygget område er det tilladt for køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg at standse eller parkere med en del af køretøjet på skillerabatten.
• Yderrabat: Det er fortsat tilladt at standse og parkere i yderrabatter (arealet uden for det yderste færdselsareal), medmindre lokal skiltning forbyder det.

Lavere hastighedsgrænser uden for tættere bebygget område

Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).

• Anvendelsesområde: Eksempler inkluderer småøer, sommerhusområder og rekreative områder, hvor områdets karakter gør en lavere hastighed naturlig for trafikanterne.

Regulering af færdsel ved akutte hændelser

Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.

• Omfattede hændelser: Havarerede køretøjer, tabt gods, større påkørte dyr, væltede træer og oprydning efter færdselsuheld (som ikke falder under redningsberedskabets ansvar).
• Formål: At give mulighed for hurtig indgriben og færdselsregulering for at sikre trafikafvikling og sikkerhed, uden at skulle afvente politiet.

Fjernelse af køretøjer

Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.

• Vejdirektoratet: Får eksplicit hjemmel til at fjerne køretøjer, der henstår akut trafikfarligt på statsveje. Fjernelsen sker for ejerens regning. På grund af den akutte fare kan fjernelse ske uden forudgående partshøring.
• A/S Storebælt og A/S Øresund: Får som vejejere samme beføjelse som Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer fra deres respektive vejarealer (Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen). Dette gælder både ulovligt parkerede og havarerede køretøjer.
• Procedure: Fjernelse sker for førerens/ejerens regning. Reglerne om opbevaring, underretning af ejer og eventuelt salg af køretøjet (via politiet) finder anvendelse.

Ændringer i Lov om private fællesveje

Frivillig ordning for vintervedligeholdelse

Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.

• Frivillighed: Ordningen er baseret på en aftale. Grundejere har ikke krav på, at kommunen tilbyder ordningen, og kommunen er ikke forpligtet til at indgå en aftale.
• Betaling: Grundejerne betaler for den service, kommunen udfører.
• Aftalens karakter: Aftalen er et privatretligt anliggende. Uenigheder om aftalens indhold kan ikke påklages til en administrativ myndighed, men må afgøres ved domstolene.
• Konkurrenceudsættelse: Kommunen skal som udgangspunkt sikre, at arbejdet udføres billigst muligt ved at indhente tre tilbud, medmindre andet aftales med grundejerne.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stadfæstelse af påbud om lovliggørelse af anvendelse og bebyggelse i Dragør