Klage over Viborg Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 499

Planklagenævnet behandlede en klage over Viborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 499, Boligområde ved A 2 i Viborg, den 26. juni 2019. Klagen blev indgivet af en borgerforening den 30. juli 2019. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Byrådet om at sikre byvækst i Viborg Syd. Formålet er at udlægge et område på 7,1 hektar til boligområde med 74 tæt-lave boliger, der har god kontakt til naturen. Området er primært et skovområde med nåletræer. Samtidig med lokalplan nr. 499 blev kommuneplantillæg nr. 19 vedtaget for at udlægge et nyt rammeområde til boligformål. Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 3. december 2018 til den 28. januar 2019. Høringssvar og et notat med resume af indsigelser blev vedlagt dagsordenspunktet for byrådsmødet den 26. juni 2019, hvor planen blev endeligt vedtaget.

Kommuneplan og Økologiske Forbindelser

Kommuneplanens retningslinjer for naturområder og økologiske forbindelser angiver, at naturværdier i disse områder skal beskyttes, og at beskyttelseshensynet går forud for andre interesser. Anlægsarbejder eller byggeri, der isoleret set medfører forringelse af disse værdier, tillades kun undtagelsesvist og kun hvis projektet også indebærer tiltag, der opvejer forringelsen. En økologisk forbindelseslinje ligger syd for lokalplanområdet, adskilt af et kolonihaveområde.

Trafikanalyse

Kommunen har udført en trafikanalyse for fire lokalplanforslag i området, som forventer en samlet stigning i trafikmængden på A 2 med 1.000 biler pr. døgn. Kommunen vurderer, at gennemkørende trafik gennem Hald Ege ikke vil stige væsentligt, da A 4 er en hurtigere hovedvej end den hastighedsdæmpede byvej gennem Hald Ege. Kommunen har desuden foretaget beregninger på, hvor meget trafikken vil ændre sig på A 2, mellem Hald Ege og de nye boligområder, samt mellem de nye boligområder og A 5.

Klagerens Anbringender

Borgerforeningen klagede med flere anbringender:

• Jordbrugsmæssige interesser: Klageren henviste til Planlovens § 11 a, nr. 10, om varetagelse af landbrugets interesser og anførte, at en rideskole ville miste betydelige folearealer.
• Behov for udlæg til byzone: Klageren mente, at kommunen havde udlagt et areal på 500 ha til boligformål, hvilket langt oversteg det forventede behov på højst 350 ha, og dermed brød med planloven om unødvendig udlægning af yderligere areal til boligformål.
• Overensstemmelse med kommuneplan: Klageren henviste til Planlovens § 11, stk. 3, om udpegning af naturområder og økologiske forbindelser og anførte, at lokalplanen brød med et indmeldt passageområde til Det Grønne Danmarkskort, hvor beskyttelsen skulle gå forud for andre interesser.
• Trafikale forhold: Klageren udtrykte bekymring for øget trafik til den lokale skole og mente, at kommunens trafikberegninger underestimerede trafikintensiteten, især i morgentrafikken, og at forudsætninger om vejlukninger og kørselsmønstre var forkerte. Klageren savnede også redegørelse for trafiksikkerhed for bløde trafikanter.
• Håndtering af indsigelser: Klageren anførte, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i planlægningsprocessen, jf. Planlovens § 1, stk. 2, 6. pkt., men oplevede envejskommunikation og manglende konkret besvarelse af bekymringspunkter.
• Manglende sambehandling: Klageren mente, at lokalplanerne nr. 499, 509 og 487 burde have været sambehandlet for at sikre gennemskuelighed og overblik over de samlede konsekvenser, og at opdelingen underminerede planlovens intentioner.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Viborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 499, og lokalplanen forbliver gældende.

Planklagenævnets Kompetence og Prøvelse

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter, om en lokalplan er i strid med andre planer, herunder kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, og om planvedtagelsen er sket i overensstemmelse med planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Nævnet kan derimod ikke efterprøve uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed.

Manglende Sambehandling

Nævnet bemærkede, at en kommune selv beslutter, hvordan den tilrettelægger sit arbejde, herunder rækkefølge og tidsplaner for planvedtagelser. Spørgsmålet om hensigtsmæssighed i forhold til borgerinddragelse er ikke et forhold, Planklagenævnet kan efterprøve, såfremt de processuelle regler i planloven i øvrigt er overholdt. Kumulative trafikale konsekvenser kan efter omstændighederne inddrages i en miljøscreening eller -vurdering efter miljøvurderingsloven, men et sådant krav kan ikke udledes af planloven eller officialprincippet i forbindelse med planvedtagelser. Klagen over kommunens håndtering af planerne efter miljøvurderingsloven var desuden ikke påklaget.

Jordbrugsinteresser

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagepunktet vedrørende jordbrugsmæssige interesser, da klagen vedrørte en lokalplan og ikke en kommuneplan eller et kommuneplantillæg. Planlovens § 11 a bestemmer, hvilke retningslinjer der skal indgå i en kommuneplan, og der findes ikke tilsvarende bestemmelser for lokalplaner.

Udlæg til Ny Byzone

Nævnet kunne heller ikke give medhold i klagepunktet om unødvendig udlægning af areal til boligformål. Klagen blev forstået som en påstand om, at lokalplanen var i strid med Planlovens § 11 a, stk. 6-13, som omhandler kommuneplanens retningslinjer for udlægning af arealer til byzone og redegørelse ved forøgelse af byvækst. Da klagen vedrørte en lokalplan og ikke en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, kunne nævnet ikke give medhold.

Forholdet mellem Kommuneplan og Lokalplan

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Dette rammestyringsprincip forudsætter, at det er muligt ud fra kommuneplanen at udlede konkrete krav til lokalplanlægningen. Klageren anførte, at lokalplanen brød med en retningslinje om økologiske forbindelser i kommuneplanen. Planklagenævnet fandt dog ikke uoverensstemmelser, da den økologiske forbindelse ikke går igennem lokalplanområdet.

Trafikale Forhold

Planklagenævnet fandt ikke, at der var faktuelle fejl i kommunens vurdering af trafikken fra lokalplanområdet. Nævnet lagde vægt på, at kommunens forudsætninger om 4,0 bilture pr. husstand pr. dag og anvendelse af A 5 frem for A 2 beror på trafikfaglige vurderinger, som ikke var åbenlyst forkerte. Det er heller ikke en retlig mangel efter planloven, hvis kommunen ikke har foretaget en vurdering i forhold til bløde trafikanter. Nævnet understregede, at kommunen har et vidtgående skøn i forhold til omfanget og karakteren af de oplysninger og vurderinger, der tilvejebringes i forbindelse med planvedtagelsen, i henhold til officialprincippet.

Håndtering af Indsigelser

Planloven tilsigter, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, jf. Planlovens § 1, stk. 2, nr. 6. Lokalplanforslaget havde været fremlagt offentligt i den krævede periode, jf. Planlovens § 24, stk. 5, Planlovens § 24, stk. 6 og Planlovens § 24, stk. 7. Vedtagelsen skete tidligst 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen, jf. Planlovens § 27, stk. 1, hvilket sikrer seriøs behandling af indsigelser. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme eller begrunde afslag på indsigelser. Da klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og bilag til byrådsmødet, havde kommunen inddraget den i behandlingen. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunens behandling af indsigelser.

Afgørelse og Gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.