Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En køber af en andelsbolig klagede over en ejendomsmægler og dennes virksomhed, idet køberen følte sig presset til at købe løsøre for 5.825 kr. for at sikre sig handlen. Køberen mente, at dette i praksis betød, at andelsboligen blev solgt til en pris over den lovlige maksimalpris.
Køberen var en ud af 13 interesserede ved en fremvisning og valgte at byde maksimalprisen for andelsboligen. Ejendomsmægleren oplyste, at der var to andre interesserede købere, og at sælger ville få forelagt underskrevne købsaftaler fra alle tre for at træffe et valg.
Den 5. marts 2015 underskrev klageren en købsaftale, hvor købsprisen på 944.812 kr. svarede til den beregnede maksimalpris. Aftalen indeholdt et separat afsnit om køb af følgende løsøre:
I aftalens punkt 4 var det specificeret, at sælger ikke kunne betinge handlen af, at køber overtog løsøret. Dette fremgik ligeledes af salgsopstillingen, hvor det blev angivet, at genstandene "kunne medkøbes". Sælger valgte samme aften at acceptere klagerens tilbud.
Klageren anførte, at han ikke var interesseret i løsøret, men accepterede købet for at forbedre sine chancer for at blive valgt af sælger. Han mente derfor, at ejendomsmægleren havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik og Andelsboliglovens § 5 om maksimalpriser.
Indklagede afviste at have udøvet pres og fastholdt, at det var tydeligt for køber, at køb af løsøre var valgfrit, og at alle bud ville blive forelagt sælger, som alene traf den endelige beslutning.
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere frifandt både ejendomsmægleren og ejendomsmæglervirksomheden.
Nævnet lagde vægt på, at maksimalprisen for andelsboligen var korrekt opgjort, og at løsøret var holdt adskilt fra selve handlen. Det blev fremhævet, at både salgsopstillingen og købsaftalen tydeligt angav, at køb af løsøret var en valgmulighed og ikke en betingelse for handlen.
Klageren havde ikke kunnet bevise, at ejendomsmægleren havde presset ham til at inkludere løsøret i sit bud. Derfor fandt nævnet ikke, at ejendomsmægleren havde handlet i strid med Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 24 om god ejendomsmæglerskik eller om oplysningspligt. Der var heller ikke grundlag for at fastslå et ansvar for ejendomsmæglervirksomheden.
ForbrugerombudsmandenØstre Landsret har - i overensstemmelse med byrettens dom - stadfæstet, at handelsplatformen Viagogo AG har overtrådt markedsføringsloven ved at vildlede om priserne på billetter til kultur- og sportsbegivenheder. Landsretten idømmer samtidig virksomheden en bøde på 300.000 kroner.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmandenSocial- og Boligministeriet har udstedt en ny, omfattende vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger. Vejledningen erstatter et ældre cirkulære fra 1986 og samler gældende regler og praksis efter flere lovændringer, senest ved lov nr. 330 af 9. april 2024.
Vejledningens primære formål er at skabe klarhed over de komplekse regler for, hvordan den lovlige maksimalpris på en andelsbolig beregnes. Den er baseret på andelsboligloven, relevante forarbejder og gældende retspraksis. Høringsnotatet viser, at vejledningen er blevet tilpasset efter input fra centrale aktører som Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk Ejendomsmæglerforening og Danske Revisorer for at sikre, at den er pædagogisk og præcis.
Forbrugerombudsmanden vil skærpe tilsynet med grøn markedsføring og influenters markedsføring målrettet børn og unge. Efter i en periode at have haft præventivt fokus på vejledning og information om reglerne, vil Forbrugerombudsmanden i højere grad gribe ind, hvis der sker overtrædelser.
Kreditgiverne L’easy og Resurs Bank har trukket retssager mod to overgældsatte forbrugere tilbage efter intervention fra Forbrugerombudsmanden, der vurderede lånene som ugyldige grundet mangelfulde kreditvurderinger.
Maksimalprisen for en andelsbolig fastsættes ud fra tre hovedelementer i henhold til andelsboliglovens § 5:
Hertil kan komme værdien af særligt tilpasset inventar.
Kernen i prisfastsættelsen er værdien af foreningens ejendom. Vejledningen beskriver de fire lovlige metoder, en andelsboligforening kan vælge imellem:
| Metode | Beskrivelse | Særlige forhold |
|---|---|---|
| 1. Anskaffelsessummen | Den oprindelige købspris for ejendommen plus senere forbedringer. | Obligatorisk de første to år for foreninger stiftet ved køb af en udlejningsejendom. |
| 2. Valuarvurdering | Den kontante handelspris som udlejningsejendom, fastsat af en specialiseret valuar. | Vurderingen er gyldig i 42 måneder. Mulighed for at "fastholde" en vurdering fra før 1. juli 2020. |
| 3. Offentlig ejendomsværdi | Den senest ansatte offentlige ejendomsværdi. | I praksis er dette typisk 2012-vurderingen, da SKAT ikke længere udsender nye vurderinger for andelsboligejendomme. |
| 4. Indekseret ejendomsværdi | Den seneste offentlige ejendomsværdi reguleret med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. | En ny metode, der skal kompensere for de manglende nye offentlige vurderinger. |
Foreningen vælger selv metode på generalforsamlingen, medmindre det er fastlagt i vedtægterne. Hvis der ikke er truffet en beslutning, kan den enkelte sælger vælge metode.
Vejledningen skelner skarpt mellem:
Vejledningen dækker også en række særregler, herunder:
Lovforslaget har to hovedformål: at indføre en særskilt regulering for erhvervsdrivende, der rådgiver boligkøbere (køber...
Læs mere
Klageren havde en retshjælpsforsikring hos LB Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at give forhåndstil...
Læs mere
