Lovforslaget moderniserer den gældende auktionslederlov for at sikre betryggende rammer for auktionskøb og bekæmpe økonomisk kriminalitet som hæleri.
Definerer en 'offentlig auktion' som en salgsmetode med mulighed for fysisk tilstedeværelse, hvorved rene onlineauktioner ikke er omfattet.
Offentlige auktioner skal ledes af en auktionsleder, der er personligt beskikket af justitsministeren for en 10-årig periode og opfylder specifikke krav til egnethed og økonomi.
Indfører en pligt for auktionslederen til at undersøge genstandes oprindelse ved mistanke om ulovligheder og anmelde det til politiet.
Fogedretten får ansvaret for det løbende tilsyn med auktionsledernes virksomhed, og der fastsættes regler for vederlag og sikkerhedsstillelse.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025 og tillader samtidig digitalisering af auktionsbøger og -kataloger.
Dette lovforslag har til formål at modernisere den gældende auktionslederlov fra 1935 for at tilpasse den til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Hovedformålet er at sikre, at offentlige auktioner foregår under betryggende rammer, styrke forbrugerbeskyttelsen og forhindre videresalg af stjålne eller ulovlige genstande.
Anvendelsesområde og Definitioner
Loven gælder for frivillige offentlige auktioner over løsøre og tjenesteydelser samt for tvangsauktioner over løsøre efter henvisning fra fogedretten. Den omfatter ikke auktioner over fast ejendom, registrerede skibe og luftfartøjer.
En central nyskabelse er en klar definition af en offentlig auktion (§ 2). Det defineres som en salgsmetode, hvor købere har mulighed for at være fysisk til stede. Dette betyder, at loven omfatter traditionelle fysiske auktioner og hybridauktioner (hvor man kan byde online, men auktionen foregår fysisk), men udelukker rene onlineauktioner fra sit anvendelsesområde.
Beskikkelse og Rolle som Auktionsleder
Offentlige auktioner skal forestås af en beskikket auktionsleder. Loven fastsætter en række krav og rammer for denne rolle:
Beskikkelse: Auktionsledere beskikkes personligt af justitsministeren efter indstilling fra den lokale fogedret. Beskikkelsen gælder for en med mulighed for forlængelse (§ 5, § 7).
10-årig periode
Krav til ansøgere: For at blive beskikket skal man være myndig, ikke være under værgemål, konkurs eller rekonstruktion, og have relevant erfaring. Beskikkelse kan nægtes ved strafbare forhold eller betydelig gæld til det offentlige (§ 5, § 8).
Sikkerhedsstillelse: Auktionslederen skal tegne en forsikring eller stille anden sikkerhed (minimum 600.000 kr.) for at dække eventuelt erstatningsansvar over for sælgere og købere (§ 9).
Vederlag: Justitsministeren fastsætter regler for auktionslederens vederlag for at sikre gennemsigtighed (§ 11).
Afholdelse af Auktion
Lovforslaget opstiller detaljerede regler for hele auktionsprocessen:
Forberedelse: Auktionslederen skal i samarbejde med sælgeren (auktionsrekvirenten) fastsætte tid og sted for auktionen og sikre korrekt offentlig bekendtgørelse (§ 14, § 16, § 17).
Undersøgelsespligt: En væsentlig skærpelse er auktionslederens pligt til at undersøge indleverede genstande. Ved mistanke om, at sælger ikke har ret til at råde over en genstand, skal salget afvises. Ved mistanke om, at en genstand stammer fra en strafbar handling, skal forholdet straks anmeldes til politiet (§ 18).
Auktionskatalog og Eftersyn: Der skal udarbejdes et auktionskatalog med en fortegnelse over alle genstande og auktionsvilkårene. En genstand må ikke sælges, hvis den ikke er i kataloget og har været tilgængelig for eftersyn før auktionen (§ 19, § 20).
Dokumentation: Der skal føres en auktionsbog med detaljer om auktionen. Både auktionsbog og -katalog kan føres og opbevares elektronisk i fem år (§ 19, § 21).
Selve auktionen: Processen er formaliseret med oplæsning af vilkår, opråb af genstande, og salg ved hammerslag. Auktionslederen og dennes medarbejdere må ikke byde på auktionen (§ 22-24).
Tvistløsning: Auktionslederen afgør tvister under auktionen. Visse indsigelser kan indbringes for fogedretten (§ 26).
Tilsyn, Klager og Straf
Tilsyn: Den lokale fogedret fører tilsyn med auktionslederens virksomhed og kan kræve indsigt i regnskaber (§ 28, § 29).
Klager: Klager over en auktionsleder behandles af Justitsministeriet efter indgivelse til fogedretten (§ 30).
Straf: Overtrædelse af en række af lovens centrale bestemmelser, f.eks. om undersøgelsespligt, auktionskatalog og forbuddet mod egne bud, kan straffes med bøde (§ 31).
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025 og ophæver samtidig den hidtil gældende lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986 (§ 32).
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Hovedpunkter i lovforslaget
Styrket indsats mod regelbrud og skatteunddragelse
Der indføres en ny obligatorisk udelukkelsesgrund (§ 134 a i udbudsloven), som forpligter ordregivere til at udelukke tilbudsgivere, der er etableret i lande på EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Fra 2025 skal staten, kommunerne og regionerne e-handle på bestemte områder
Som aftalt i ØA25 mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner, indføres der fra 2025 krav om e-handel ved offentlige indkøb på bestemte områder.
Sådan får du organisationen med: Tre retoriske greb til den offentlige indkøber
Som offentlig indkøber møder du ofte skepsis, misforståelser og spørgsmål som: “Hvorfor må jeg ikke bare købe stolen i IKEA?” og ”Hvorfor skal jeg bruge en aftale, når konferencestedet ikke står på listen?” Jonas Gabrielsen, lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet, gav på SKI’s Årsdage 2026 tre konkrete bud på, hvordan du kommunikerer, så både slutbrugere og ledere forstår værdien af fælles indkøb.
Udelukkelse fra skattely:
Forlængede udelukkelsesperioder: Udelukkelsesperioden for de alvorligste lovovertrædelser (f.eks. bestikkelse) forlænges fra 4 til 5 år. For andre udelukkelsesgrunde, såsom alvorlige faglige forsømmelser, forlænges perioden fra 2 til 3 år.
Alvorlige forsømmelser: "Alvorlige forsømmelser" gøres til en obligatorisk udelukkelsesgrund, hvilket fjerner ordregivers skøn på dette område.
Ophævelse af kontrakter: Det bliver lettere at ophæve en igangværende kontrakt, hvis leverandøren i løbet af kontraktperioden bliver omfattet af en udelukkelsesgrund og ikke kan dokumentere sin pålidelighed (self-cleaning).
Krav om anvendelse af personer under oplæring
Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.
Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger
Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.
Andre væsentlige ændringer
Område
Nuværende/Gammel Regel
Foreslået Ændring
Formål
Sanktion ved manglende opdeling
Ingen specifik sanktion.
Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter.
At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter.
Omsætningskrav
Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium.
Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten.
At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder.
Åbning af tilbud (Tilbudsloven)
Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation.
Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav.
At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse.
Ikrafttrædelse
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.
Forbrugerombudsmanden
Økonomistyrelsen
