Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en direktør og hovedanpartshaver, der blev beskattet af værdien af fri bolig for indkomstårene 2008-2011. Klagerens selskab havde anskaffet en ejendom, der delvist blev udlejet til klageren personligt og delvist til et datterselskab. SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med værdien af den frie bolig, beregnet efter Ligningsloven § 16, stk. 9, med henvisning til at klageren som hovedaktionær havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. SKAT inkluderede selskabets afholdte driftsudgifter i beregningen og anvendte anskaffelsessummen som beregningsgrundlag, da den var højere end ejendomsværdien. SKAT anvendte den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner.
Klageren bestred, at der var tale om fri bolig, idet der var to uafhængige lejere, der betalte markedsleje, og ejendommen blev anset for blandet benyttet med over 25% erhvervsmæssig anvendelse. Klageren argumenterede for, at den erhvervsmæssigt anvendte del (ca. 75 kvm) ikke var til rådighed for privat brug på grund af mødeaktivitet og administrativt arbejde. Klageren påpegede desuden, at SKAT fejlagtigt havde medregnet driftsudgifter for hele 2008, selvom indflytning først skete pr. 1. juni 2008, og at der skete dobbeltbeskatning af det erhvervsmæssigt anvendte areal. Subsidiært anmodede klageren om, at de indgåede lejekontrakter blev tilsidesat, og erlagt husleje tilbageført.
Landsskatteretten fandt, at SKATs anvendelse af den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 var gyldig. Dette skyldtes, at klageren som eneanpartshaver var omfattet af reglerne om kontrollerede transaktioner i Skattekontrolloven § 3b, jf. også dommen SKM2015.441.
Vedrørende beskatning af fri bolig fastslog Landsskatteretten, at klageren som direktør og hovedaktionær med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform var omfattet af de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16a, stk. 5.
Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at ejendommen var blandet benyttet, og at en del af arealet udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Dette blev begrundet med, at:
Landsskatteretten nedsatte dog den skattepligtige værdi af fri bolig for indkomståret 2008. Dette skyldtes, at SKAT fejlagtigt havde medregnet ejendommens driftsudgifter for hele året, selvom klageren først beboede ejendommen fra 1. juni 2008. Beløbet blev derfor nedsat til 7/12 af de afholdte udgifter.
For de øvrige indkomstår (2009, 2010, 2011) stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.
Landsskatteretten påkendte ikke den subsidiære påstand om omgørelse af de civilretlige aftaler. Dette skyldtes, at Landsskatteretten i henhold til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1 kun behandler klager over SKATs afgørelser og ikke har kompetence til at ændre civilretlige aftaler mellem selvstændige juridiske enheder. En anmodning om omgørelse af civilretlige valg skal stiles til SKAT i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29.
SkatteministerietUdviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandlede beskatning af fri bolig for indkomstårene 2016-2019, hvor klageren, som eneanpartshaver i et holdingselskab, der ejede et driftsselskab, havde bopæl i en ejendom, som klageren og driftsselskabet ejede i fællesskab (50/50). Ejendommen på [adresse1] fungerede både som privatbolig for klageren og dennes ægtefælle samt som erhvervsadresse for driftsselskabet og ægtefællens enkeltmandsvirksomhed.
Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med værdien af fri bolig, idet de mente, at klageren havde fri bolig stillet til rådighed efter Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Værdien blev beregnet ud fra selskabets ejerandel af ejendommen, da klageren ikke var ansat i selskabet og ikke havde foretaget egenbetaling/leje. Beregningen var baseret på ejendomsvurderingen og udgjorde:
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
| Indkomstår | Skattestyrelsens afgørelse (kr.) |
|---|---|
| 2016 | 121.688 |
| 2017 | 121.688 |
| 2018 | 121.688 |
| 2019 | 20.281 |
| Total | 385.345 |
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke var grundlag for beskatning af fri bolig. Subsidiært blev det anført, at beskatningen skulle ske som et ansættelsesvederlag og ikke som udbytte. Repræsentanten argumenterede for, at ejendommen var indrettet til både erhvervsmæssig og privat benyttelse, og at kælderetagen, førstesalen og carporten udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt og ikke var egnet til privat benyttelse. Det blev fremført, at klageren som ene-direktør i selskabet de facto var ansat og derfor skulle beskattes af løn. Der blev henvist til Den Juridiske Vejledning og praksis, der understregede, at en bolig udelukkende brugt erhvervsmæssigt ikke skulle beskattes som fri bolig.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at klageren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at ejendommen ikke i sin helhed havde stået til rådighed for privat benyttelse. De påpegede, at ægtefællens enkeltmandsvirksomhed også blev drevet vederlagsfrit fra ejendommen, hvilket indikerede udnyttelse af rådigheden. Da klageren ikke modtog løn fra selskabet, kunne beskatningen ikke omkvalificeres til løn, og den skulle derfor ske som udbytte efter Ligningsloven § 16 A, stk. 5.
Sagen omhandlede beregningen af værdi af fri bolig for en hovedaktionær i selskabet G1 A/S, samt hvorvidt en efterregule...
Læs mereSagen omhandler beskatning af skematisk leje for en lejlighed, som et selskab har lejet ud til sin hovedanpartshaver. Ke...
Læs mereLovforslag om genindførelse af PVC-folieafgift, forhøjelse af spilafgift og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb
