Hjemvisning af honorar- og bilbeskatning samt stadfæstelse af beskatning for fri bolig og befordring

Denne sag vedrører en række skattemæssige forhold for en hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT havde foretaget betydelige forhøjelser af klagerens indkomst baseret på en kontrolsag i selskabet, hvor regnskabsmaterialet var mangelfuldt. Sagen omhandler primært beskatning af skønsmæssige honorarer, rådighed over fri bil, værdien af fri bolig betalt af selskabet samt tilbageførelse af befordringsfradrag.

Honorarindkomst og Officialprincippet

SKAT havde beskattet klageren af en andel af selskabets bogførte udgifter til "fremmed arbejde", da man formodede, at disse dækkede over udbetalinger til selskabets ledelse. Klageren anførte, at en tidligere bogholder var i besiddelse af bilagene og nægtede at udlevere dem. Landsskatteretten fandt, at SKAT i medfør af Skattekontrollovens § 6, stk. 3 burde have forsøgt at indhente materialet hos denne tredjemand.

"Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har foretaget de fornødne bestræbelser for at fremskaffe det ønskede materiale... manglerne i form af det manglende tilstrækkeligt klarlagte og oplyste grundlag er af et sådant omfang, at sagen, for så vidt beskatning af honorar, hjemvises."

Fri bil og rådighed

For indkomståret 2014 nedsatte Landsskatteretten beskatningen af fri bil til 0 kr., da selskabet hverken ejede eller leasede bilerne i dette år. Bilerne var registreret i ægtefællens navn, og klagerens rådighed blev anset som en følge af den fælles husstand fremfor ansættelsesforholdet. For 2015 blev sagen hjemvist, da SKAT ikke havde undersøgt privat anvendelse af en specifik leaset varebil tilstrækkeligt jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

Fri bolig og befordring

Beskatningen af fri bolig blev stadfæstet. Selskabet havde betalt betydelige beløb i husleje for ejendomme, som klageren benyttede til privat beboelse. Da klageren var hovedanpartshaver og havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform jf. Ligningslovens § 16, stk. 9, og da det ikke var dokumenteret, at ejendommene udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt, blev klageren beskattet af 50 % af selskabets udgifter.

Endvidere blev klageren beskattet af et beløb svarende til det foretagne befordringsfradrag i 2014. Da selskabet betalte samtlige driftsomkostninger på de biler, klageren benyttede til befordring mellem hjem og arbejde, ansås hun for at have fri befordring, hvilket i henhold til Ligningslovens § 9c, stk. 7 medfører beskatning af fradragets værdi.