Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Denne sag vedrører en række skattemæssige forhold for en hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT havde foretaget betydelige forhøjelser af klagerens indkomst baseret på en kontrolsag i selskabet, hvor regnskabsmaterialet var mangelfuldt. Sagen omhandler primært beskatning af skønsmæssige honorarer, rådighed over fri bil, værdien af fri bolig betalt af selskabet samt tilbageførelse af befordringsfradrag.
SKAT havde beskattet klageren af en andel af selskabets bogførte udgifter til "fremmed arbejde", da man formodede, at disse dækkede over udbetalinger til selskabets ledelse. Klageren anførte, at en tidligere bogholder var i besiddelse af bilagene og nægtede at udlevere dem. Landsskatteretten fandt, at SKAT i medfør af Skattekontrollovens § 6, stk. 3 burde have forsøgt at indhente materialet hos denne tredjemand.
"Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har foretaget de fornødne bestræbelser for at fremskaffe det ønskede materiale... manglerne i form af det manglende tilstrækkeligt klarlagte og oplyste grundlag er af et sådant omfang, at sagen, for så vidt beskatning af honorar, hjemvises."
For indkomståret 2014 nedsatte Landsskatteretten beskatningen af fri bil til 0 kr., da selskabet hverken ejede eller leasede bilerne i dette år. Bilerne var registreret i ægtefællens navn, og klagerens rådighed blev anset som en følge af den fælles husstand fremfor ansættelsesforholdet. For 2015 blev sagen hjemvist, da SKAT ikke havde undersøgt privat anvendelse af en specifik leaset varebil tilstrækkeligt jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.
Beskatningen af fri bolig blev stadfæstet. Selskabet havde betalt betydelige beløb i husleje for ejendomme, som klageren benyttede til privat beboelse. Da klageren var hovedanpartshaver og havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform jf. Ligningslovens § 16, stk. 9, og da det ikke var dokumenteret, at ejendommene udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt, blev klageren beskattet af 50 % af selskabets udgifter.
Endvidere blev klageren beskattet af et beløb svarende til det foretagne befordringsfradrag i 2014. Da selskabet betalte samtlige driftsomkostninger på de biler, klageren benyttede til befordring mellem hjem og arbejde, ansås hun for at have fri befordring, hvilket i henhold til Ligningslovens § 9c, stk. 7 medfører beskatning af fradragets værdi.
Landsskatteretten traf følgende afgørelser for de relevante punkter:
| Punkt | 2014 Afgørelse | 2015 Afgørelse |
|---|---|---|
| Honorarindkomst | Hjemvises til fornyet behandling | Hjemvises til fornyet behandling |
| Fri bil | Nedsættes til 0 kr. | Hjemvises til fornyet behandling |
| Befordringsfradrag | Stadfæstes (75.600 kr.) | - |
| Fri bolig | Stadfæstes (140.762 kr.) | Stadfæstes (80.737 kr.) |
Resultatet indebærer, at beskatningen af fri bolig og befordringsfradrag fastholdes, mens spørgsmålene om honorarer og bilbeskatningen for 2015 skal behandles på ny af Skattestyrelsen under hensyntagen til officialprincippets krav om sagens oplysning.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler en hovedaktionær og direktør i et softwareudviklingsselskab, der klagede over SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri bil, befordringsfradrag, privat brug af selskabets benzinkort og bro- og vejafgifter for indkomstårene 2009-2012. Klageren var ansat i en fuldtidsstilling i et energiselskab, mens hans ægtefælle var ansat i klagerens selskab, hvor hun bl.a. testede software og varetog kundekontakt og bogholderi. Ægtefællen modtog løn, hvoraf en del udgjordes af værdien af fri bil stillet til rådighed af selskabet.
SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med værdien af fri bil, idet SKAT mente, at det var klageren, og ikke hans ægtefælle, der reelt havde rådighed over og primært anvendte firmabilen. SKAT forhøjede også bilens beskatningsgrundlag baseret på en ændret registreringsafgift, da de anså bilen for at være købt som ny og ikke som en demobil. Som en konsekvens heraf indtægtsførte SKAT klagerens befordringsfradrag. Endvidere forhøjede SKAT klagerens indkomst med privat brug af selskabets benzinkort og bro- og vejafgifter, da de anså disse udgifter for at være private og dermed skattepligtige udlodninger.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.
Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af fri bil, subsidiært at beskatningsgrundlaget ikke skulle forhøjes. Han argumenterede for, at ægtefællen retteligt skulle beskattes af fri bil, da hun var ansat med ret til firmabil og de facto havde rådet over den. Klageren bestred også SKATs vurdering af bilens status som demobil og dermed dens beskatningsgrundlag. Vedrørende benzinkortet mente klageren, at kun 25% af udgifterne var private, og han bestred beskatningen af bro- og vejafgifter. Klageren henviste til, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte ægtefællens ansættelsesforhold, selv uden en skriftlig kontrakt, da det var et reelt ansættelsesforhold, der var indberettet korrekt til SKAT.
SKAT fastholdt, at klageren som hovedaktionær havde truffet et vilkårligt valg om at lade ægtefællen beskatte af fri bil for at opnå befordringsfradrag, og at de faktiske forhold viste, at klageren primært anvendte bilen til kørsel mellem hjem og arbejde. SKAT henviste til korrespondance om bilkøbet, klagerens politiafhøring og selskabets hovedaktivitet som bevis for, at bilen reelt var klagerens firmabil. SKAT anvendte den udvidede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 til at ændre ansættelserne.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren, der er hovedanpartshaver i et selskab, skal beskattes af værdien af fr...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der som hovedanpartshaver i et selskab blev beskattet af værdien af fri bil for indkomstårene...
Læs mere