Landsskatteretten: Beskatning af rejsegodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse og betalte ombygningsudgifter

Klageren anførte, at ombygningen var en erhvervsmæssig forbedring af udlejede erhvervslokaler i ejendommen, nødvendig for at skabe bedre arbejdsforhold. Hun havde selv lagt pengene ud i maj 2010, som selskabet senere refunderede. SKAT anså udgifterne for private og forhøjede klagerens indkomst i 2011 med 82.773 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser for alle tre indkomstår.

Rejse- og befordringsgodtgørelse (2009)

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne anses for at have indtægtsgivende arbejde for [virksomhed1] S.M.B.A. i 2009, da hun kun modtog 267 kr. i løn. Derfor var hun ikke omfattet af skattefritagelsesreglen i Ligningsloven § 9, stk. 4, 2. pkt.. Den modtagne godtgørelse var derfor skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten bemærkede desuden, at klageren ikke havde fremlagt kørsels- eller rejseafregninger, der opfyldte betingelserne for skattefri godtgørelse.

Jubilæumsgratiale/fratrædelsesgodtgørelse (2010)

Landsskatteretten fastslog, at hverken klageren eller selskabet havde 25 års jubilæum, hvorfor beløbet ikke kunne anses for et jubilæumsgratiale. Retten fandt heller ikke, at det modtagne beløb på 8.000 kr. kunne anses for fratrædelsesgodtgørelse i henhold til Ligningsloven § 7 U. Dette skyldtes dels manglende fremlæggelse af en fratrædelsesaftale, dels at en loyalitetsaftale mellem selskabet og personalet angav beløbet som et engangsvederlag for loyalitet, der stod i forhold til den enkeltes løn, og ikke som en fratrædelsesgodtgørelse.

Ombygningsudgifter betalt af [virksomhed1] S.M.B.A. (2011)

Landsskatteretten vurderede, at de af selskabet afholdte ombygningsudgifter på klagerens private ejendom alene var betalt som følge af, at der var tale om nærtstående parter. Det blev fremhævet, at klageren personligt havde betalt beløbet i maj 2010, og at selskabet først havde refunderet det i december 2011. Udgifterne blev derfor anset for skattepligtige for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende den skattefri kørselsgodtgørelse. Retten fandt, at klageren ikke var berettiget til skattefri godtgørelse, da der ikke var et lønmodtagerforhold i selskabet, og dermed ingen befordring til et indtægtsgivende arbejdssted, jf. Ligningsloven § 9 B. Spørgsmålet om fradrag efter Ligningsloven § 9 C kunne ikke behandles, da SKAT ikke havde taget stilling hertil, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1.

Vedrørende det maskerede udbytte fandt Landsskatteretten, at de af selskabet afholdte udgifter ikke var fradragsberettigede driftsudgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men derimod private udgifter afholdt i klagerens interesse. Klageren skulle derfor beskattes af maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Den samlede forhøjelse af aktieindkomsten blev fastsat til 43.965 kr., bestående af 37.605 kr. for diverse private udgifter og 6.360 kr. for udgifter til kurser, efteruddannelse, faglitteratur og rejser.