Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af modtaget befordringsgodtgørelse fra sit selskab i indkomstårene 2013-2015. Klageren havde modtaget en fast kilometergodtgørelse på 3,67 kr./km, uden at der blev taget højde for den lavere sats efter 20.000 kørte kilometer årligt, som fastsættes af Skatterådet.
SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med henholdsvis 104.063 kr. (2013), 160.232 kr. (2014) og 202.393 kr. (2015). SKAT begrundede forhøjelsen med, at udbetaling af kilometergodtgørelse, der overstiger Skatterådets satser, er skattepligtig. Da der ikke var sket en regulering eller opdeling af de modtagne kilometergodtgørelser i en skattefri og en skattepligtig del, anså SKAT hele den udbetalte godtgørelse for skattepligtig. SKAT fremhævede, at klageren som hovedanpartshaver selv havde ansvaret for at kontrollere overholdelsen af reglerne, og at uvidenhed om lønsystemets manglende automatiske regulering ikke kunne tilskrives undskyldelig uvidenhed.
Klagerens repræsentant bestred ikke antallet af kørte kilometer, men anfægtede den anvendte sats. Repræsentanten forklarede, at fejlen skyldtes, at bogholderen ikke var opmærksom på, at lønsystemet ikke automatisk regulerede satsen for kørsel ud over 20.000 km. Det blev anført, at det ikke burde komme klageren til skade, at selskabet ikke havde opdelt godtgørelsen i en skattefri og skattepligtig del, da fejlen skyldtes uvidenhed.
Klageren nedlagde to påstande:
Klageren argumenterede for, at der ikke forelå praksis, der forhindrede en efterfølgende opdeling af godtgørelsen, når køresedlerne og omfanget af kørte kilometer ikke var anfægtet af SKAT.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst med den fulde udbetalte befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2013-2015. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:
Landsskatteretten konkluderede, at betingelserne for udbetaling af befordringsgodtgørelsen som en skattefri godtgørelse ikke var opfyldt, og at den samlede udbetalte befordringsgodtgørelse derfor skulle anses som skattepligtig.
SkattestyrelsenSkatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse udbetalt af [virksomhed1] ApS til selskabets hovedanpartshaver i indkomstårene 2019, 2020, 2021 og januar 2022. Skattestyrelsen havde ændret selskabets indberetning til eIndkomst, således at de udbetalte godtgørelser på henholdsvis 116.799 kr., 42.901 kr., 59.347 kr. og 53.174 kr. blev anset for skattepligtige.
Hovedanpartshaveren, der også er direktør i selskabet, modtog en lav A-indkomst (mellem 10.243 kr. og 12.000 kr. årligt) i de pågældende år, mens der blev udbetalt betydelige beløb i befordringsgodtgørelse. Selskabet, der yder service inden for pleje- og handicapområdet, forklarede den lave løn med et behov for at forbedre selskabets egenkapital og undgå kritik fra tilsynet efter skærpet lovgivning. Hovedanpartshaveren havde omfattende erhvervsmæssig kørsel i hele Danmark i forbindelse med etablering af nye kundekontakter, tilsyn og oplæring i nye IT-systemer.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.
Skattestyrelsen argumenterede for, at godtgørelserne var skattepligtige af to hovedårsager. For det første, at hovedanpartshaverens løn var af symbolsk/ubetydelig størrelse, hvilket indikerer en lønomlægning i strid med Ligningsloven § 9, stk. 4. For det andet, at dokumentationskravene for skattefri befordringsgodtgørelse, som fastsat i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, ikke var opfyldt. Skattestyrelsen henviste til, at der stilles skærpede krav til dokumentation ved interessefællesskab mellem arbejdsgiver og lønmodtager, jf. SKM2010.778.VLR.
Skattestyrelsen påpegede flere mangler i de fremlagte kørebøger, herunder manglende oplysninger om hovedanpartshaverens adresse og CPR-nr., kørslens præcise mål (vejnavn og nummer), anvendte satser for visse perioder, og beregning af godtgørelsen. Desuden var der ikke angivet, hvilken bil der var anvendt. En væsentlig uoverensstemmelse blev fundet mellem de kørte kilometer ifølge kørebøgerne (117.616 km i 2019-2021) og hovedanpartshaverens bils faktiske kørte kilometer ifølge synsrapporter (38.000 km i perioden 2018-2022). Skattestyrelsen konkluderede, at selskabet ikke havde foretaget den nødvendige kontrol, og at den underliggende dokumentation var mangelfuld.
Sagen omhandler en hovedanpartshaver og direktør, der modtog en lav løn og en betydelig skattefri befordringsgodtgørelse...
Læs mereSagen omhandler SKATs afgørelse om at anse den skattefri befordringsgodtgørelse, som et selskab udbetalte til sin hoveda...
Læs mere