Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at et forberedelsesbord til klargøring af bake-off i en bagerafdeling, der blev anvendt af skiftende personale, var indstilleligt i højden, så arbejdet kunne udføres forsvarligt. (arbejdssteders indretning - faste og skiftende - ikke et metodepåbud)

De ansattes sundhed og virksomhedens argumenter

Under sagens forløb blev det oplyst, at seks ud af otte medarbejdere oplevede smerter eller ømhed i lænderyggen efter arbejde i bagerafdelingen. Virksomheden anførte som forsvar, at de benyttede en dagsplan, hvor hver ansat maksimalt arbejdede 90 minutter ved bordet. Derudover gjorde virksomhedens repræsentant gældende, at der var tale om et uhjemlet metodepåbud, og at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret tidsforbruget tilstrækkeligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om, at forberedelsesbordet i bagerafdelingen skal være indstilleligt i højden. Virksomheden er pålagt at bringe forholdene i orden senest den 27. december 2024.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet vurderede, at arbejdsstedet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1. Afgørelsen baserer sig på følgende centrale punkter:

• Behov for indstillelighed: Da bordet benyttes af personale med en højdeforskel på over 30 cm, er det nødvendigt, at inventaret kan tilpasses den enkelte for at undgå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
• Hjemmelsgrundlag: Kravet om indstillelige arbejdsborde ved skiftende personale er direkte hjemlet i Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 30, stk. 2. Nævnet afviste dermed klagers påstand om et uhjemlet metodepåbud.
• Vurdering af eksponering: Nævnet lagde de faktiske observationer fra tilsynet til grund, herunder de ansattes oplysninger om smerter og det reelle tidsforbrug, frem for virksomhedens teoretiske dagsplaner.

Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1, da forholdene stred mod reglerne for arbejdsstedets indretning.

Belastende faktorer og arbejdsstillinger

Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:

• Arbejdsstillinger: Arbejdet udføres ofte med foroverbøjet ryg og asymmetriske vrid i ryggen.
• Håndteringsteknik: Visse løft foretages med én hånd, hvilket øger belastningen på ryggen betydeligt sammenlignet med to-håndsløft.
• Proceskrav: Spandene er varme, og materialet kræver hurtig og præcis håndtering for at undgå, at det stivner undervejs.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.

Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.