Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) over Guldborgsund Kommunes beslutning om at igangsætte en ekspropriationsproces for at etablere en pumpebrønd på klagers ejendom.
Klager, repræsenteret ved konsulent, påklagede kommunens initiativ efter at have modtaget et brev fra Guldborgsund Kommune dateret 3. oktober 2025, hvori det blev oplyst, at opmålinger på ejendommen ville blive foretaget med henblik på at placere en pumpebrønd.
Klager gjorde navnlig gældende, at ekspropriationen ikke var nødvendig, idet lodsejeren selv ønskede at rense sit spildevand.
Guldborgsund Kommune oplyste den 20. oktober 2025, at kommunen endnu ikke havde truffet en endelig afgørelse i sagen, og at ekspropriationsprocessen stadig var under forberedelse. Klagen blev indbragt for MFK den 12. oktober 2025.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) afviste at realitetsbehandle klagen, da kommunens beslutning om at igangsætte forberedende undersøgelser forud for en ekspropriation ikke udgjorde en administrativ afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
MFK henviste til, at nævnet kun kan behandle klager over administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. En forudsætning er, at en myndighed i første instans har truffet en afgørelse, som kan påklages til nævnet.
MFK fremhævede, at afgørelsesbegrebet i forvaltningsretten kræver, at myndigheden har fastsat, hvad der er eller skal være gældende ret i det foreliggende tilfælde. Beslutninger, der falder uden for dette begreb, omfatter:
Nævnet vurderede, at Guldborgsund Kommunes beslutning om at påbegynde de forberedende undersøgelser forud for en ekspropriation (opmåling med henblik på pumpebrønd) var en procesledende beslutning. Kommunen havde ikke fastlagt, hvad der er eller skal være ret, og beslutningen havde ingen selvstændig retsvirkning for klager.
Da der ikke var truffet en afgørelse, som kunne påklages, afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet realitetsbehandling af sagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i overensstemmelse med . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Den nationale energikrisestab (NEKST) har afleveret sine første ni delanbefalinger til, hvordan vi sætter tempoet op på udbygningen af elnettet. De vil blandt andet sidestille elnettet med andre offentlige infrastrukturprojekter og styrke rammerne for ideudvikling.



Løgumkloster Fjernvarme A.m.b.a. (klager) klagede over Tønder Kommunes afslag af 2. marts 2015 på en anmodning om ekspropriation af matrikel nr. [XXX]. Arealet tilhører private grundejere og var tiltænkt etablering af et solvarmeanlæg tilhørende klager.
Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune, vedtaget den 31. marts 2011, udlagde rammeområde 310.81.1 i Løgumkloster til tekniske anlæg for vedvarende energi. Dele af matrikel nr. [XXX] ligger inden for dette område, som var udlagt med henblik på etablering af et større solvarmeanlæg.
Klager udarbejdede et projektforslag for et solvarmeanlæg på 50.000 m², et dampvarmelager på 150.000 m³ samt tilhørende tekniske installationer. Projektforslaget, der blev godkendt af Tønder Kommune den 31. oktober 2013, angav, at projektet forudsatte erhvervelse af flere matrikler, herunder matrikel nr. [XXX], og at ekspropriation ville være nødvendig, hvis frivillige aftaler ikke kunne opnås. Kommunen godkendte dog projektforslaget "uden ekspropriation", og spørgsmålet om ekspropriation skulle behandles særskilt senere.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Placeringen af solvarmeanlægget blev muliggjort ved Tønder Kommunes vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 17-310 og Lokalplan nr. 074-310, som begge omfatter matrikel nr. [XXX]. Projektet skulle etableres i to faser, hvor fase 1 (14.000 m² solpaneler) er idriftsat på matriklerne [ÆÆÆ] og [ØØØ], der ligger på hver sin side af matrikel nr. [XXX].
Klager forsøgte uden held at indgå frivillige aftaler om erhvervelse, mageskifte eller leje af matrikel nr. [XXX]. Derfor ansøgte klager den 5. januar 2015 Tønder Kommune om at foretage ekspropriation af arealet i medfør af Varmeforsyningsloven § 16 og Varmeforsyningsloven § 17. Kommunalbestyrelsen afslog ansøgningen den 2. marts 2015 med den begrundelse, at der var alternative placeringsmuligheder, at projektet kunne nedskaleres, og at kommunen gennem hele processen havde meddelt, at ekspropriation ikke ville komme på tale.
Klager mente, at Tønder Kommunes afgørelse skulle ophæves, og at Energiklagenævnet skulle træffe afgørelse om ekspropriation. Klager anførte, at et afslag på ekspropriation er en afgørelse efter varmeforsyningsloven, og at Energiklagenævnet derfor havde fuld prøvelsesret i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Klager fremhævede, at matrikel nr. [XXX] var af væsentlig betydning for solvarmeanlægget, da fase 1 allerede var etableret på tilstødende arealer, og solpanelerne var serieforbundne. Det blev også anført, at der ikke var alternative placeringsmuligheder, og at en nedskalering af projektet ville ændre de samfundsøkonomiske forudsætninger og kræve et nyt projektforslag i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3. Klager argumenterede for, at ejernes interesse i matrikel nr. [XXX] skulle vige for fjernvarmeforbrugernes interesse, da ejendommen ikke havde erhvervs- eller driftsmæssigt behov for arealet. Endelig bestred klager, at kommunen havde meddelt, at ekspropriation ikke ville komme på tale, og henviste til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28, stk. 2.
Grundejerne støttede Tønder Kommunes afvisning. Tønder Kommune mente, at klagen skulle afvises, da kompetencen til at iværksætte ekspropriation suverænt ligger hos kommunalbestyrelsen. Kommunen argumenterede for, at Varmeforsyningsloven § 16 og Varmeforsyningsloven § 17 er "kan-bestemmelser", hvilket betyder, at kommunen kan, men ikke skal, ekspropriere. Kommunen mente, at der kun kan klages over beslutninger om at foretage ekspropriation, ikke over beslutninger om ikke at iværksætte ekspropriation. En klageadgang over afslag på ekspropriation ville ifølge kommunen stride mod det kommunale selvstyre og princippet i Grundloven § 73, stk. 1. Kommunen fremhævede desuden, at der allerede i 2013 var truffet en politisk principbeslutning om at godkende projektforslaget uden ekspropriation, og at klager derfor var bekendt med disse forudsætninger.

Mariagerfjord Kommune traf den 15. september 2020 afgørelse om ekspropriation af dele af matr. nr. F 1 og F 2. Formålet ...
Læs mere
Energiklagenævnet modtog klager fra to grundejere, repræsenteret ved advokat Gert Lund, over Holstebro Kommunes afgørels...
Læs mere