Grundejere var klageberettigede over Holstebro Kommunes godkendelse af projektforslag

Energiklagenævnet modtog klager fra to grundejere, repræsenteret ved advokat Gert Lund, over Holstebro Kommunes afgørelser af 11. marts 2011. Afgørelserne godkendte et projektforslag fra Maabjerg BioEnergy Drift A/S om etablering af ledningsanlæg, pumpestationer og omladestationer i forbindelse med opførelsen af biogasanlægget Maabjerg BioEnergy.

Projektets baggrund og omfang

Projektforslaget fra januar 2011 er et delprojekt, der bygger på et tidligere godkendt projektforslag fra 2008/2009/2010. Det omfatter etablering af biogas- og gylleledninger, der skal føre husdyrgødning fra omkringliggende landbrug til biogasanlægget. Disse ledninger skal føres over 188 grundejeres ejendomme, herunder klagernes, og om nødvendigt ved ekspropriation. Den samfundsøkonomiske vurdering for dette delprojekt henviser til den tidligere godkendte vurdering fra 2008.

Klagernes anbringender

Klagerne er utilfredse med ledningsføringen over deres ejendomme, som de anser for uhensigtsmæssig, for vidtgående og unødig. De ønsker en alternativ linjeføring uden for eller i skel til deres ejendomme og anfører, at hverken kommunen eller værket har vurderet meromkostningerne ved deres forslag. Desuden bestrider klagerne, at der er hjemmel i Varmeforsyningsloven § 16 til at foretage ekspropriation af deres ejendomme, da de ikke anser det for en nødvendighed. Kommunens afgørelser af 11. marts 2011 indeholdt ikke en afgørelse om ekspropriation, som afventer udfaldet af denne klagesag.

Parternes synspunkter på klageberettigelse

Klagernes synspunkter:

• De har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen, da de udsættes for et ekspropriativt indgreb på deres ejendomme, hvilket adskiller dem fra andre lodsejere.
• Projektforslaget har været i direkte høring hos klagerne, og afgørelsen af 11. marts 2011 blev sendt direkte til dem med klageadgang og klagefrist, hvilket indikerer partstatus.

Værkets synspunkter:

• Over 100 grundejere berøres på samme måde, hvorfor klagerne ikke har en væsentlig og individuel interesse, da afgørelserne har karakter af en generel retsakt.
• Den individuelle interesse vil først indtræde ved ekspropriationsbeslutningens gennemførelse.
• Den gennemførte høring af alle berørte grundejere medfører ikke, at alle er parter og klageberettigede.

Holstebro Kommunes synspunkter:

• Klagerne berøres ved placering af ledningsanlæg på markarealer, ikke tæt på beboelse, og jorden kan fortsat dyrkes. Påvirkningen er ikke væsentligt større end for de øvrige 188 berørte matrikler.
• Høringen efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 23 er et supplement til forvaltningsloven og indikerer ikke partstatus.
• Meddelelse om klagefrist og klageadgang efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26 gives uanset klageberettigelse, og kommunen har ikke taget stilling til, hvem der er klageberettiget.
• Klagepunkterne relaterer sig til de efterfølgende ekspropriationssager, hvor grundejerne vil kunne klage over ekspropriationsbeslutningen.

Energiklagenævnet har besluttet, at klagerne er klageberettigede, og at de indgivne klager derfor skal behandles og afgøres.

Begrundelse for klageberettigelse

Nævnet vurderer klageberettigelse ud fra almindelige forvaltningsretlige regler, som kræver en væsentlig og individuel interesse i, at afgørelsen ændres. En interesse er væsentlig, hvis afgørelsens betydning for den pågældende er af en vis styrke og intensitet. En interesse er individuel, hvis afgørelsen er mere indgribende over for den, der vil klage, i forhold til andre berørte personer.

Det påklagede projekt forudsætter et ekspropriativt indgreb over for klagerne til virkeliggørelse af projektet. Ekspropriation kan kun ske ifølge lov og hvor almenvellet kræver det, jf. Grundloven § 73, stk. 1. Ifølge Varmeforsyningsloven § 16, stk. 1, kan ekspropriation kun ske, hvis det er af væsentlig betydning for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg. Energiklagenævnets prøvelse af projektforslagets lovlighed efter varmeforsyningsloven har derfor væsentlig betydning for lovligheden af de fremtidige ekspropriationer af klagernes ejendomme.

Den omstændighed, at projektforslaget berører 188 grundejere, kan ikke i sig selv føre til, at klagernes interesse ikke er tilstrækkelig individuel, især i lyset af det forestående ekspropriative indgreb. Nævnet fremhæver desuden, at Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 23 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26 specifikt pålægger kommunen at underrette grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget og dets godkendelse med klageadgang. Dette indikerer en særlig procesordning, der understøtter, at denne personkreds har en væsentlig og individuel interesse.

Omfang af nævnets prøvelse

Energiklagenævnet vil realitetsbehandle klagerne og tage stilling til, om projektforslaget er vedtaget i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlægs regler, herunder Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24 om samfundsøkonomiske beregninger. Nævnet kan dog ikke tage stilling til afgørelser truffet efter planloven. Afgørelser om ekspropriation af konkrete ejendomme træffes af kommunalbestyrelsen med hjemmel i Varmeforsyningsloven § 16 og Varmeforsyningsloven § 17 og kan påklages til Energiklagenævnet. I sådanne sager vil nævnet kunne inkludere den konkrete linjeføring som en del af nødvendighedsvurderingen af ekspropriationsbeslutningen.

Klagerne er ikke tillagt opsættende virkning, men Energiklagenævnet vil tilstræbe en hurtig afgørelse af sagen.