Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Dokument
Sagen angår et krav om bod fra Dansk Industri (DI) på vegne af Virksomhed X A/S mod Fagforening Y og 15 navngivne medarbejdere som følge af en kollektiv arbejdsnedlæggelse, som DI påstod udgjorde et brud på fredspligten i henhold til gældende overenskomst.
Virksomhed X A/S, der producerer specialmaskiner, implementerede den 1. september 2023 nye arbejdstidsregler for produktionspersonalet. Den 12. september 2023 nedlagde 15 medarbejdere, alle organiseret i Fagforening Y, kollektivt arbejdet kl. 10:00 uden forudgående varsel eller aftale. Arbejdsnedlæggelsen skete i protest mod de nye arbejdstidsplaner, som medarbejderne anså for urimelige og i strid med hidtidig praksis. Arbejdet blev først genoptaget om morgenen den 15. september 2023, efter at Fagforening Y havde afholdt et møde med medarbejderne og indskærpet overholdelse af fredspligten.
Flertallet af de involverede medarbejdere havde lang anciennitet, typisk mellem 8 og 15 år, og indtog centrale roller i produktionen, hvilket medførte et væsentligt driftstab for virksomheden over de tre hele arbejdsdage, nedlæggelsen varede.
DI/Virksomhed X A/S påstod:
| Part | Krav | Begrundelse |
|---|---|---|
| 15 Medarbejdere | Individuel bod | Ulovlig arbejdsnedlæggelse over 3 dage |
| Fagforening Y | Skærpet bod | Tilsidesættelse af organisationens ansvar for overholdelse af fredspligten |
Fagforening Y påstod:
DI's argumenter:
"Det er arbejdsgiverens klare opfattelse, at Fagforening Ys indgriben først skete sent på andendagen og var utilstrækkelig i sin form, hvilket retfærdiggør en skærpet bod." (Citat fra stævningen).
Fagforening Y's argumenter:
Arbejdsretten fandt, at den kollektive arbejdsnedlæggelse, der varede fra den 12. september til den 15. september 2023, var i strid med fredspligten og dermed ulovlig. Arbejdsretten dømte de 15 navngivne medarbejdere og Fagforening Y til at betale bod.
Arbejdsretten lagde vægt på, at arbejdsnedlæggelsen var kollektiv og varede i tre hele arbejdsdage. Selv om Fagforening Y hurtigt reagerede på meddelelsen om nedlæggelsen, fandt retten, at reaktionen ikke var tilstrækkelig resolut, og at organisationens forpligtelse til at sikre fredspligten ikke blev opfyldt med fornøden hurtighed.
Bodens fastsættelse: Retten fastsatte bodens størrelse efter praksis for overtrædelser af fredspligten, dog med hensyntagen til medarbejdernes anciennitet og den korte varighed af nedlæggelsen.
Arbejdsretten tilkendte følgende beløb:
| Part | Antal dage | Bod pr. dag | Samlet bod tilkendt |
|---|---|---|---|
| 15 medarbejdere | 3 | 600 kr. | 27.000 kr. (15 x 1.800 kr.) |
| Fagforening Y | N/A | N/A | 30.000 kr. |
| I alt | 57.000 kr. |
Få inspiration til at forebygge konflikter og skabe større trivsel på de folkekirkelige arbejdspladser.
Dette lovforslag er et regeringsindgreb, der har til formål at afslutte den overenskomstkonflikt og strejke, der involverer sygeplejersker ansat i regioner og kommuner. Loven fornyer de opsagte overenskomster og aftaler mellem Dansk Syplejeråd (DSR) og henholdsvis Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og KL (Kommunernes Landsforening).
§ 1: Fornyelse af Overenskomster Lovens centrale bestemmelse er at forny sygeplejerskernes overenskomster med virkning frem til 31. marts 2024. Fornyelsen sker ved at ophøje indholdet af til lov. Dette er det samme forslag, som DSR's medlemmer tidligere havde stemt nej til, men som var anbefalet af parternes forhandlingsudvalg.
En ny rapport med anbefalinger til en revideret menighedsrådslov lægger op til mindre administration, professionalisering af ledelsen og en styrket indsats for grøn omstilling i Folkekirken.
Folkekirkens parter ønsker fokus på samarbejde, arbejdsmiljø og professionalisering i folkekirken
§ 2: Ophør af Konflikt og Genindtrædelse af Fredspligt Ved lovens ikrafttrædelse genindtræder fredspligten øjeblikkeligt. Det betyder, at:
§ 3: Håndtering af Tvister Spørgsmål om fortolkning eller brud på de lovfæstede overenskomster skal afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler, som gælder for alle andre overenskomster på arbejdsmarkedet.
Lovforslaget implementerer følgende nøgleelementer fra mæglingsforslaget:
Komité om Lønstruktur: Der nedsættes en komité, som skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor. Komiteen skal have deltagelse af arbejdsmarkedets parter og komme med anbefalinger, der respekterer den danske aftalemodel.
Introduktionsforløb for Nyuddannede Sygeplejersker: Der indføres et nyt bilag i overenskomsten med RLTN, som sikrer, at nyuddannede sygeplejersker gennemgår et introduktionsforløb ved ansættelse i en region. Formålet er at sikre en god start på arbejdslivet og udvikle kliniske færdigheder. En fælles arbejdsgruppe skal udarbejde overordnede retningslinjer for disse forløb senest 1. juli 2022.
Stillings- og Ledelsesstruktur: RLTN og DSR skal i perioden drøfte titler for sygeplejefaglige ledere for at sikre en ligeværdig ledelses- og ansvarsfordeling i forhold til de lægefaglige ledere. Eventuelle ændringer kan træde i kraft fra 1. april 2022.
Borgernær Sygepleje: KL og DSR er enige om at drøfte overenskomstdækning for sygeplejersker, der gennemfører den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje, for at imødekomme den stigende opgavekompleksitet i kommunerne.
§ 4: Ikrafttrædelse Loven er underlagt en hasteprocedure. Det betyder, at den kan stadfæstes af Dronningen umiddelbart efter vedtagelsen i Folketinget og træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette gøres for hurtigst muligt at afslutte konflikten og genoptage arbejdet i sundhedsvæsenet.
§ 5: Geografisk Anvendelse Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da disse områder har hjemtaget arbejdsmarkedsområdet.
Dette lovforslag har til formål at implementere dele af en politisk aftale om flere unge i fritidsjob, nedlægge arbejdsm...
Læs mereLovforslaget har til formål at afskaffe store bededag som en helligdag og omdanne den til en almindelig arbejdsdag. Dett...
Læs mereForenkling af Menighedsrådsarbejdet: Forslag til Ny Struktur, Styrket Ledelse og Færre Administrative Byrder