Fri udveksling af tjenesteydelser: Søtransport med fartøjer under tredjelandsflag og kollektive kampskridt

Kollektive kampskridt og fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbetsdomstolen i Sverige vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet. Sagen er rejst i forbindelse med en tvist mellem Fonnship A/S, et norsk selskab, og Svenska Transportarbetareförbundet (ST) og Facket för Service och Kommunikation (SEKO), to svenske fagforeninger, angående kollektive kampskridt mod Fonnships fartøj M/S Sava Star.

Baggrund

• Fonnship er et norsk selskab, der ejede M/S Sava Star, en bulkcarrier registreret i Panama.
• Besætningen bestod af polske og russiske statsborgere.
• ST krævede, at Fonnship indgik en kollektiv overenskomst godkendt af International Transport Workers’ Federation (ITF).
• Kollektive kampskridt blev iværksat, da Fonnship afviste kravet.
• Fonnship anlagde sag mod ST og SEKO for ulovlige kampskridt.

Centrale spørgsmål

• Finder EØS-aftalens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser anvendelse på et selskab i en EFTA-stat, der udfører transportydelser til en EU- eller EFTA-stat med et fartøj registreret i et tredjeland?
• Kan kollektive kampskridt iværksat af svenske fagforeninger mod et norsk selskab, der benytter et panamansk flagskib med tredjelandsstatsborgere, være i strid med EU-retten?

Parternes argumenter

• Fonnship: De kollektive kampskridt er ulovlige og i strid med EU-retten.
• ST og SEKO: Kampskridtene er berettigede for at sikre rimelige løn- og arbejdsforhold for besætningen.

Domstolens vurdering

Domstolen skulle vurdere, om forordning nr. 4055/86 finder anvendelse i en situation, hvor et selskab med hjemsted i en EØS-stat benytter et fartøj, der fører et tredjelands flag. Domstolen fremhævede, at forordningen har til formål at sikre fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransportsektoren og fastlagde kriterierne for, hvornår et selskab kan påberåbe sig denne frihed.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 1 i forordning nr. 4055/86 skal fortolkes således, at et selskab med hjemsted i en EØS-stat, der ejer et fartøj under tredjelandsflag, kan påberåbe sig fri udveksling af tjenesteydelser, forudsat at selskabet kan kvalificeres som leverandør af disse tjenesteydelser gennem driften af fartøjet, og at modtagerne af tjenesteydelserne er hjemmehørende i andre EØS-stater end den, hvor selskabet er hjemmehørende.

Retlige Principper

• Fri udveksling af tjenesteydelser: Forordning nr. 4055/86 implementerer princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransportsektoren.
• Personelt anvendelsesområde: Forordningen omfatter statsborgere i EØS-stater med hjemsted i EØS eller rederier kontrolleret af sådanne statsborgere, uanset hvor de er etableret.
• Tilknytningskrav: Statsborgere i EØS-stater, der opererer fra et hjemsted i et tredjeland, er kun omfattet, hvis deres skibe er registreret i en EØS-stat.
• Effektiv leverandør: Det skal vurderes, om et selskab reelt er leverandør af søtransportydelserne, hvilket indebærer, at det driver det pågældende fartøj.
• Kollektive kampskridt: Begrænsninger, der uden objektiv begrundelse hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser, er uforenelige med EU-retten, herunder principperne fastlagt i Laval-dommen vedrørende kollektive kampskridt.