Beskatning af fri sommerbolig og fri jagt for hovedaktionær – Afgørelse om rådighed og værdiansættelse af fire separate aktiver.

Sagen omhandler Landsskatterettens (LSR) afgørelse vedrørende beskatning af fire forskellige frynsegoder, herunder tre selskabsejede ejendomme anset som fri sommerbolig og én privat ejendom med fri jagt, stillet til rådighed for en hovedaktionær i indkomståret 2011.

Værdi af fri sommerbolig, [adresse1] (Stadfæstet)

SKAT havde beskattet klageren af fri sommerbolig i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 5, baseret på rådighed hele året, da klageren var hovedaktionær. Beskatningsgrundlaget blev beregnet til 349.408 kr. Klageren påstod, at ejendommen udelukkende var opført og anvendt til repræsentationsformål for internationale kunder og aldrig havde stået til hans private rådighed. En lejeaftale med et søster/datterselskab (indgået i januar 2011) blev fremlagt, men SKAT anfægtede dens ægthed og timingen, da den ikke var periodiseret i regnskabet, og klageren tidligere havde spurgt SKAT til, hvordan han kunne undgå beskatning.

LSR fandt, at klageren havde haft rådighed over ejendommen hele året, og rådigheden alene er skattepligtig. Tre retsmedlemmer fandt, at boligen skulle beskattes som en sommerbolig (fritidsbolig), hvilket blev understøttet af, at ejendommen var forsikret som et fritidshus, og der ikke var dokumentation for helårsanvendelse. Det subsidiære krav om beskatning som helårsbolig blev afvist.

Værdi af fri sommerbolig, [adresse2], [by1] (Nedsat til 0 kr.)

Denne skovejendom blev af SKAT anset for at være til rådighed for klageren, men klageren henviste til en tidligere afgørelse fra Skatteankenævnet (2009/2010), hvor ejendommen blev anset for at være stillet til rådighed for et jagtkonsortium. LSR fulgte Skatteankenævnets afgørelse og nedsatte beskatningen til 0 kr.

Værdi af fri sommerbolig, [adresse3], [skov1] (Nedsat til 0 kr.)

SKAT anså denne nyistandsatte ejendom for at være til rådighed for klageren, idet en besigtigelse i september 2011 viste opredte senge og private effekter, som dog var fjernet en måned senere. Klageren henviste til Skatteankenævnets tidligere afgørelse, hvor det blev fastslået, at en tinglyst deklaration begrænsede bygningernes anvendelse udelukkende til drift, hvilket udelukkede privat overnatning. LSR fulgte denne vurdering og nedsatte beskatningen til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri sommerbolig vedrørende ejendommen [adresse1], men nedsatte beskatningen for de øvrige klagepunkter. Landsskatteretten lagde til grund, at klageren som hovedaktionær havde rådighed over [adresse1] i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 5, og at den faktiske anvendelse (herunder forsikringsforhold) betød, at den skulle beskattes som en sommerbolig.