Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomheds krav om fradrag for købsmoms på 225.000 kr. vedrørende et parti brillestel. SKAT nægtede fradraget med den begrundelse, at det hverken var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden havde foretaget indkøb af brillestellene fra den angivne leverandør, eller at brillestellene udelukkende skulle anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1.
Virksomhedens indehaver forklarede, at brillestellene var modtaget som betaling for motorcykler, der var solgt i 2010. Oprindeligt skulle betalingen have været i form af bælter, men dette blev ændret til brillestel. SKAT fandt, at der ikke var fremlagt dokumentation for salget af motorcyklerne, et tilgodehavende, eller en byttehandel. SKAT påpegede desuden, at handlen ikke var indgået mellem de samme parter, da motorcyklerne angiveligt blev solgt til en person, mens brillestellene ifølge fakturaen kom fra et selskab ([virksomhed1] ApS).
SKAT konstaterede yderligere, at:
[virksomhed1] ApS.[virksomhed1] ApS ikke havde angivet eller betalt salgsmomsen af den pågældende faktura og var under tvangsopløsning.[virksomhed1] ApS.[person1]), der ikke havde tilknytning til [virksomhed1] ApS.[virksomhed2] ApS), som ikke kunne fremvise varerne for SKAT.[virksomhed2] ApS) udbød dem til (155 kr. pr. stk.), hvilket indikerede, at prisen var fastsat for at matche klagerens restskat.SKAT konkluderede, at der ikke forelå realitet bag fakturaen, og at den ikke opfyldte kravene til en korrekt faktura, jf. Momsbekendtgørelsen § 40 og Momsbekendtgørelsen § 58.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på 225.000 kr. vedrørende et parti brillestel. Retten lagde til grund, at fakturaen og det anførte momsbeløb alene vedrørte levering af varer (brillestel), som var modtaget som betaling for tidligere leverede motorcykler. Dette betød, at virksomheden hverken skulle betale for de leverede varer eller det momsbeløb, der var anført på fakturaen.
Retten fandt derfor, at betingelserne for at opnå fradrag for købsmomsen i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 sammenholdt med Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, ikke var opfyldt. Det blev således anset for berettiget, at SKAT havde nægtet at godkende fradraget.
Landsskatteretten tog ikke stilling til SKATs øvrige anførsler vedrørende den reelle leverandør eller ejerskabet til brillestellene, men baserede sin afgørelse udelukkende på den manglende betaling for varerne og den deraf følgende manglende fradragsret for moms.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler et selskabs klage over SKATs afslag på fradrag for købsmoms for januar kvartal 2010. Selskabet, [virksomhed1] ApS, stiftet i april 2009 og registreret for engroshandel med tekstiler, indsendte en negativ efterangivelse, hvor købsmomsen var angivet til 198.235 kr.
SKAT anmodede om regnskabsmateriale, som inkluderede tre fakturaer fra [virksomhed3] ApS, alle dateret 15. januar 2010. Disse fakturaer vedrørte:
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.
Selskabets direktør, [person3], forklarede, at ydelserne vedrørte igangværende projekter, som [virksomhed3] ApS udførte for selskabet. [person3] havde tidligere været direktør for [virksomhed3] ApS, som gik konkurs i april 2009.
SKAT nægtede fradrag for købsmomsen med henvisning til Momsloven § 37, stk. 1, da selskabet ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag var opfyldt. SKATs begrundelse inkluderede:
Selskabets repræsentant fastholdt, at købene var erhvervsmæssige og berettigede til fradrag. Det blev anført, at betalingen var sket forud for faktureringen som finansiering af projekterne. Som yderligere dokumentation fremlagde selskabet print af en hjemmeside, en kontoudskrift fra [finans1] med indbetalinger til [virksomhed3] ApS, en ikke-underskrevet ansættelseskontrakt for en translatør, og en kopi af kurators skrivelse om en fordring mod selskabet. Repræsentanten argumenterede, at direktørsammenfaldet først indtrådte efter aftalernes indgåelse og fakturering, og derfor var uden betydning.
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en virksomheds momstilsvar med 184.613 kr. for perioden 1. januar 2019 ti...
Læs mereSagen omhandler et selskab, der fik forhøjet sin salgsmoms på grund af udeholdt omsætning og samtidig blev nægtet fradra...
Læs mereLovforslag om sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag mod organiseret svig