Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om lejens størrelse efter at den tidligere andelsboligforening A/B Adr. 2 gik konkurs i 2016, og ejendommen blev overtaget af en ny udlejer den 1. september 2017. Lejer, en tidligere andelshaver, indbragte sagen for Huslejenævnet med påstand om, at den opkrævede årlige leje på 50.388,96 kr. (671,85 kr. pr. m²) var fastsat i strid med lejelovens regler.
Tvisten koncentrerede sig om to hovedpunkter:
Udlejeren fastholdt, at lejefastsættelsen for de nye lejeforhold pr. 1. september 2017 fulgte det omkostningsbestemte budget gældende på det tidspunkt i henhold til dagældende Boligreguleringsloven § 5, stk. 1 (nu Lejeloven § 19, stk. 1). Udlejeren oplyste, at der ikke var opkrævet forudbetalt leje og depositum i de nye lejeforhold, hvilket ellers kunne indikere mere byrdefulde vilkår.
Lejernes Landsorganisation Hovedstaden anførte, at udlejers manglende dokumentation for forbedringstillægget var utilstrækkelig, og at brugen af forskellige driftsbudgetter i den samme ejendom skabte ulige og dermed mere byrdefulde vilkår for de nye lejere.
Huslejenævnet godkendte den opkrævede leje på 50.388,96 kr. årligt (671,85 kr. pr. m² årligt) og fandt, at der ikke var aftalt vilkår, der efter en samlet bedømmelse var mere byrdefulde for lejeren end de vilkår, der gjaldt for andre lejere i ejendommen.
Nævnets flertal (forperson og udlejerrepræsentant) afviste, at lejen var mere byrdefuld i strid med Lejeloven § 22, stk. 1.
Medlemmet indstillet af en lejerforening tog dog dissens og stemte for en nedsættelse af lejen med de 24,16 kr. pr. m² årligt. Dette medlem argumenterede for, at udlejeren ikke, uden hensyntagen til Lejeloven § 22, stk. 1, kan operere med to forskellige driftsbudgetter i ejendommen, hvilket skaber ulige vilkår for de nye lejere. Da lejeren ikke fik fuldt medhold, blev udlejeren ikke pålagt at betale gebyr jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
I en ny rapport gør De Økonomiske Råd op med tidligere anbefalinger og advarer nu mod at afskaffe huslejereguleringen på grund af udlejeres markedsmagt og ulighedsaspekter.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedr...
Læs mere