Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et distributionsselskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 644.520 kr. for ydelser faktureret af ni forskellige underleverandører i 2010 og 2011. SKAT afviste fradraget med henvisning til, at selskabet ikke kunne dokumentere, at de pågældende ydelser reelt var blevet leveret af de fakturerende virksomheder.
SKATs begrundelse var baseret på en række usædvanlige forhold:
Selskabet argumenterede for, at der var tale om legitime, selvstændige underleverandører, og fremlagde samarbejdskontrakter og bankudskrifter som bevis for betalingerne. Selskabet forklarede brugen af mange forskellige underleverandører og kontantbetalinger med branchens konkurrenceprægede natur.
Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige SKATs afgørelse. Retten fandt, at de mange usædvanlige omstændigheder medførte en skærpet bevisbyrde for selskabet, som ikke var blevet løftet. Selvom arbejdet var udført, anså retten det for sandsynliggjort, at der var tale om et ansættelsesforhold snarere end et underleverandørforhold. Retten foretog dog en mindre korrektion af det samlede beløb på grund af regnefejl i SKATs opgørelse.
Landsskatteretten fandt, at en virksomheds regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgift, jf. Momslovens § 55. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt, jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Retten fastslog, at selvom en virksomhed har ret til fradrag for købsmoms for ydelser anvendt til afgiftspligtige leverancer, jf. Momslovens § 37, stk. 1, kan der stilles skærpede beviskrav ved unormale forhold. I denne sag var der flere usædvanlige omstændigheder:
På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at de fremlagte fakturaer var reelle, og at der var sket en objektivt konstaterbar betaling. Selvom arbejdet ansås for udført, da selskabet var blevet betalt af sin kunde, tiltrådte retten SKATs vurdering af, at der reelt var tale om lønnede medarbejdere og ikke selvstændige underleverandører. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for købsmoms.
Landsskatteretten korrigerede dog SKATs oprindelige opgørelse for mindre regnefejl. Ændringen for 2010 blev nedsat med 2.044 kr. som følge af en korrektion i momsen fra [virksomhed2] ApS.
| Afgiftsperiode | Oprindelig ændring (kr.) | Korrektion (kr.) | Endelig ændring (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2010 | 287.354 | -2.044 | 285.310 |
| 2011 | 357.165 | 0 | 357.165 |
Den samlede nægtelse af fradrag blev således nedsat fra 644.520 kr. til 642.476 kr.
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skattestyrelsen
Anklagemyndigheden
Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms på 804.226 kr. for udgifter til underleverandører i perioden 2. september 2013 til 31. marts 2015. SKAT havde nægtet fradraget, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.
SKATs afgørelse var baseret på en række observationer, der rejste tvivl om realiteten af de leverede ydelser og mistanke om momssvig. SKAT anførte, at selskabet ikke kunne identificere den primære kontaktperson, [person2], som angiveligt formidlede arbejdskraften fra de 12 underleverandører. Ingen af underleverandørerne havde ansatte, indehavere eller direktører med navnet [person2]. Selskabet vidste heller ikke, hvilken virksomhed de reelt handlede med, da fakturaer kom fra forskellige selskaber, selvom den samme personkreds ofte udførte arbejdet. SKAT fremhævede også, at underleverandørerne ofte var nyetablerede, deres indehavere var indrejst fra Rumænien kort før etablering og udrejste kort efter, og flere var ubekendte på deres registrerede adresser. Derudover var der uregelmæssigheder i fakturaerne, herunder enslydende indhold fra forskellige underleverandører, varierende fakturalayouts fra samme underleverandør, og samhandel med én underleverandør, der påbegyndtes før dennes etablering. SKAT mente, at der ikke var leveret reelle ydelser, men snarere at der var tale om uregistreret arbejdskraft aflønnet af selskabet, hvor bankoverførsler blev brugt til at sløre betalingssporet, og beløb potentielt blev returneret som kontanter til selskabet. SKAT henviste til og for principper om fradragsret og kendskab til svig. Subsidiært mente SKAT, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i (nu ) vedrørende angivelse af ydelsens art og leveringsdato.
En ny kontrol fra Skattestyrelsen afslører, at halvdelen af de kontrollerede udenlandske turistbusser i København ikke overholder momsreglerne, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår i branchen.
En ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, hvordan kriminelle udnytter det danske handelssystem og fakturafabrikker til at skjule ulovlige midler.
Selskabets repræsentant fastholdt, at der var leveret reelle ydelser, og at selskabet havde ret til momsfradrag i henhold til Momslovens § 37. Selskabet forklarede, at kontakten med underleverandørerne primært foregik via [person2], som opsøgte selskabet og tilbød arbejdskraft. Selskabet var en nystartet virksomhed med fokus på at skabe et godt navn, og direktøren og formanden var travlt optaget af andre forhold end at fokusere på, hvilken virksomhed fakturaerne blev udstedt fra. Det væsentligste var, at de anførte timer og priser stemte overens med det udførte arbejde, hvilket blev kontrolleret via timesedler. Selskabet tjente penge på at udleje arbejdskraften til en højere timepris. Selskabet fremhævede, at alle fakturaer var betalt elektronisk, og at selskabet ikke havde kendskab til underleverandørernes interne forhold eller eventuel svig. Det blev anført, at SKATs påstand om tilbagebetaling af kontanter var udokumenteret. Selskabet henviste til EU-dom C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski for at argumentere for, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag, blot fordi en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms, eller fordi underleverandøren ikke har ansatte. Selskabet mente, at de fremlagte fakturaer, timesedler og kontoudtog udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at ydelserne var leveret, og at de væsentligste fakturakrav var opfyldt.
Sagen omhandlede et selskabs fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører i perioden 1. oktober 2015 til 31. m...
Læs mereSagen omhandler et rengøringsselskabs fradrag for indgående afgift (købsmoms) vedrørende ydelser fra underleverandører i...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove
