Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af indkomst ved salg af brænde

SKATs privatforbrugsberegning viste et privatforbrug for klageren på 133.667 kr., men husstandens samlede privatforbrug var negativt. Klageren anførte, at de ikke havde fælles økonomi, og at indsætninger på bankkontoen (på i alt 61.850 kr. fra navngivne personer ud af 203.883 kr. i samlede indsætninger) stammede fra afvikling af klagerens tidligere virksomhed. Klageren bestred SKATs logik og opfordrede til at undersøge den tidligere samlevers økonomiske forhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig ansættelse af overskud fra virksomhed. Retten lagde vægt på følgende:

• Skattepligt og dokumentationskrav: Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indkomst- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven §§ 1, 6 og 6 B.
• Skønsmæssig forhøjelse: En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten er berettiget, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret i dommene Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR.
• Privatforbrug: SKATs beregning viste et privatforbrug på 133.667 kr. for klageren, men husstandens samlede privatforbrug var negativt. Dette sandsynliggjorde, at den selvangivne indkomst ikke gav mulighed for et rimeligt privatforbrug, hvilket berettigede SKAT til at foretage et skøn over indkomsten.
• Anvendelse af brænde: Det blev anset for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde indkøbt store mængder brænde, som måtte anses for videresolgt. Klageren havde ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at brændet udelukkende var anvendt til privat brug eller indhegning af landbrugsarealer.
• Bevisbyrde: Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at indtægten rettelig skulle være tilfaldet den daværende samlever. Klagerens oplysninger om helbred kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten fandt, at SKATs talmæssige opgørelse ikke var urimelig eller baseret på urigtige oplysninger, og stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse.

SKATs og Skatteankenævnets afgørelse

SKAT foretog en skønsmæssig opgørelse af privatforbruget baseret på et standardbudget for en enlig mand mellem 50 og 64 år fra 2001. Dette budget indikerede et månedligt forbrug på 7.435 kr., svarende til 89.220 kr. årligt. Ved at sammenholde dette med de faste udgifter og det selvangivne privatforbrug, opgjorde SKAT et negativt privatforbrug for alle tre indkomstår:

På baggrund af det negative privatforbrug og mangler i regnskabsmaterialet, herunder manglende dagligt kasseregnskab og fakturaer ved hvert salg, forhøjede SKAT indkomsten skønsmæssigt med 72.000 kr. pr. indkomstår. Skatteankenævnet stadfæstede denne afgørelse, idet regnskabsmaterialet ikke levede op til kravene i Skattekontrolloven § 3, stk. 4, og SKAT derfor var berettiget til at ansætte omsætningen skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Nævnet fandt desuden, at det skønnede privatforbrug ikke var urimeligt.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod en lavere forhøjelse og anførte, at dankortkvitteringer indeholdt tilstrækkelige oplysninger (navn, adresse, CVR-nummer, fortløbende nummerering) til at erstatte fakturaer. Det blev bestridt, at revisor havde påpeget problemer med et for lavt privatforbrug. Klageren argumenterede desuden for, at SKATs privatforbrugsopgørelse ikke tog hensyn til klagerens alder, og at discountsatserne fra standardbudgettet burde have været anvendt i stedet for standardsatserne.