Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af overskud af virksomhed og skønsmæssig ansættelse af privatforbrug

Sagen omhandler Landsskatterettens vurdering af en skatteyders indkomstansættelse for 2012, hvor SKAT havde forhøjet både overskud af virksomhed og anden personlig indkomst. Klageren havde startet en selvstændig virksomhed i juni 2012, som ophørte i oktober samme år, men havde ikke selvangivet hverken overskud eller underskud. SKATs afgørelse byggede på en kombination af konkret udstedte fakturaer, kontante indsætninger på bankkontoen og et skøn over indkomsten baseret på et usandsynligt lavt privatforbrug.

SKAT havde opgjort klagerens privatforbrug til 31.909 kr. for 2012 og fandt dette utilstrækkeligt til at dække almindelige leveomkostninger. Derfor forhøjede SKAT klagerens indkomst med 133.000 kr. som anden personlig indkomst. Virksomhedsindkomsten blev forhøjet med 141.289 kr., baseret på fakturaer udstedt til [virksomhed5] ApS (179.710 kr. inkl. moms) og diverse bankindsætninger (16.525 kr.), hvorfra moms og et skønsmæssigt udgiftsfradrag på 10% blev fratrukket. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligt og Skattekontrolloven § 5, stk. 3 om skønsmæssig ansættelse.

Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at hendes privatforbrug var lavt på grund af en sparsommelig livsstil, midlertidige boligforhold hos familie og venner, samt en langvarig sygdom. Hun hævdede, at bankindsætningerne var lån fra familie og venner, som delvist var tilbagebetalt i 2014. Klageren afviste desuden at have afholdt udgifter til heste eller at have anskaffet en bil i 2012, idet hesteudgifter blev dækket af familie, og bilkøb ikke havde fundet sted. Hun mente, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for et usandsynligt lavt privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende både overskud af virksomhed og anden personlig indkomst.

Overskud af virksomhed

Retten fandt, at indkomsten fra fakturaerne udstedt til [virksomhed5] ApS var skattepligtig i 2012, da klageren havde erhvervet ret til indkomsten i dette indkomstår, uanset at betalingen først fandt sted i 2014 efter en retstvist. Dette er i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4.

De kontante indsætninger og overførsler på klagerens bankkonto, der beløb sig til 16.525 kr., blev også anset for skattepligtig indkomst i den selvstændige virksomhed. Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at disse beløb stammede fra allerede beskattede midler eller var undtaget fra beskatning. Der blev lagt vægt på, at nogle indsætninger refererede til fakturanumre og tidsmæssigt faldt sammen med perioden, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed. Den samlede forhøjelse af overskud af virksomhed blev opgjort som følger:

Privatforbrug og anden personlig indkomst

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, da det selvangivne privatforbrug på 31.909 kr. var usandsynligt lavt. Retten henviste til fast praksis, herunder SKM2011.208H, der tillader skønsmæssig fastsættelse af indkomst for at sikre et rimeligt privatforbrug.

Klagerens påstand om at have modtaget lån fra familie og venner, der skulle dække et rimeligt privatforbrug, blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret. Der manglede konkrete lånedokumenter og dokumentation for pengestrømme mellem de påståede långivere og klageren, samt for de oplyste tilbagebetalinger.

Retten lagde vægt på, at klageren var registreret som ejer af en bil og havde afholdt udgifter til benzin og parkering. Desuden viste bankkontoudtog, at klageren havde modtaget forsikringserstatninger vedrørende datterens heste og afholdt udgifter til dyre- og hestehold. Disse forhold indikerede et højere forbrug end det selvangivne.

Det blev ikke godtgjort, at klageren, trods oplysninger om sygdom, ikke havde almindelige leveudgifter, især da hun havde varetaget arbejde i sin virksomhed og havde et tilsyneladende almindeligt forbrug ifølge bankkontoen. Da SKATs skøn over privatforbruget tog udgangspunkt i gennemsnitlige forbrugstal fra Danmarks Statistik, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre størrelsen af det udøvede skøn. Afgørelsen blev derfor stadfæstet.