Command Palette

Search for a command to run...

Skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af lavt privatforbrug

Dato

29. juli 2014

Hoved Emner

Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Skønsmæssig ansættelse, Privatforbrug, Regnskabsføring, Skattekontrol, Enkeltmandsvirksomhed, Vognmandsvirksomhed

Sagen omhandler en vognmandsvirksomhed, drevet som enkeltmandsvirksomhed, hvor Landsskatteretten skulle tage stilling til en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Forhøjelsen var begrundet i et konstateret negativt privatforbrug og mangelfuld regnskabsføring.

Faktiske oplysninger

Virksomheden, der er registreret med branchekoden flytteforretning, har i de påklagede indkomstår ikke haft ansatte. Omsætningen udgjorde henholdsvis 365.408 kr. (2009), 378.937 kr. (2010) og 357.927 kr. (2011), med resultater på 78.628 kr., 81.828 kr. og 15.156 kr. for samme periode. Det opgjorte privatforbrug var lavt, henholdsvis 57.782 kr., 51.859 kr. og 56.525 kr.

Omsætningen blev opgjort ud fra fakturaer og bankindsættelser, herunder dankortindbetalinger. Det blev oplyst, at fakturaer kun blev udstedt efter kundens ønske, og der blev ikke ført kasseregnskab. Faste udgifter i 2011, såsom husleje, internet og licens, udgjorde 55.212 kr. årligt.

SKATs og Skatteankenævnets afgørelse

SKAT foretog en skønsmæssig opgørelse af privatforbruget baseret på et standardbudget for en enlig mand mellem 50 og 64 år fra 2001. Dette budget indikerede et månedligt forbrug på 7.435 kr., svarende til 89.220 kr. årligt. Ved at sammenholde dette med de faste udgifter og det selvangivne privatforbrug, opgjorde SKAT et negativt privatforbrug for alle tre indkomstår:

SkatteårFaste udgifter (kr.)Skønnet forbrug (kr.)Udgifter i alt (kr.)Privatforbrug ifølge regnskab (kr.)Negativt privatforbrug (kr.)
200958.46589.220147.68557.78289.903
201058.85789.220148.07751.85996.218
201159.35089.220148.57056.52592.045

På baggrund af det negative privatforbrug og mangler i regnskabsmaterialet, herunder manglende dagligt kasseregnskab og fakturaer ved hvert salg, forhøjede SKAT indkomsten skønsmæssigt med 72.000 kr. pr. indkomstår. Skatteankenævnet stadfæstede denne afgørelse, idet regnskabsmaterialet ikke levede op til kravene i Skattekontrolloven § 3, stk. 4, og SKAT derfor var berettiget til at ansætte omsætningen skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Nævnet fandt desuden, at det skønnede privatforbrug ikke var urimeligt.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod en lavere forhøjelse og anførte, at dankortkvitteringer indeholdt tilstrækkelige oplysninger (navn, adresse, CVR-nummer, fortløbende nummerering) til at erstatte fakturaer. Det blev bestridt, at revisor havde påpeget problemer med et for lavt privatforbrug. Klageren argumenterede desuden for, at SKATs privatforbrugsopgørelse ikke tog hensyn til klagerens alder, og at discountsatserne fra standardbudgettet burde have været anvendt i stedet for standardsatserne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

  • Skattepligt og dokumentationskrav: Retten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b. Selvom klageren ikke havde pligt til at føre regnskab, kunne en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten foretages, hvis det selvangivne privatforbrug var usandsynligt lavt. Dette følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dommene Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR.

  • Privatforbrugsberegning: Landsskatteretten tiltrådte SKATs beregning af det negative privatforbrug, som udviste 89.903 kr. for 2009, 96.218 kr. for 2010 og 92.045 kr. for 2011. Retten lagde vægt på, at SKAT havde taget udgangspunkt i standardtaksterne for en enlig mand mellem 50 og 64 år efter niveauet i 2001 for de udgifter, der lå ud over de faste dokumenterede udgifter. Det blev ikke godtgjort, at denne beregning medførte et urimeligt eller urigtigt resultat.

  • Konklusion: Da privatopgørelsen udviste et negativt privatforbrug, måtte klageren have haft indtægter, der ikke var oplyst i selvangivelsen. Disse indtægter skulle derfor ansættes skønsmæssigt. Landsskatteretten fandt, at den skønsmæssige ansættelse for de påklagede indkomstår ikke var åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, og afgørelsen blev derfor stadfæstet.

Lignende afgørelser