Landsskatteretten: Beskatning af fri bil og udvidet ligningsfrist for hovedaktionær

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at fristen for at ændre skatteansættelsen er udvidet fra 4 til 6 år for skattepligtige omfattet af Skattekontrolloven § 3b, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Landsskatteretten bemærkede, at Østre og Vestre Landsret i domme af henholdsvis 9. december 2013 (SKM2013.889.ØLR) og 5. december 2013 (SKM2013.888.VLR) havde underkendt den indskrænkende fortolkning af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, som Landsskatterettens tidligere kendelser var baseret på.

Det blev fastslået, at der ikke skal foretages en subjektiv vurdering af, om bilen er stillet til rådighed i egenskab af direktør eller hovedaktionær. Det forhold, at klageren som hovedaktionær er omfattet af Skattekontrolloven § 3b, stk. 1, nr. 2, er tilstrækkeligt til at anvende den udvidede ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner.

Retten henviste til, at kontrollerede transaktioner i Skattekontrolloven § 3b, stk. 1 er defineret som handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem en skattepligtig og de nævnte parter. Både Østre og Vestre Landsret har anset det forhold, at et selskab stiller en bil til rådighed for sin hovedaktionær, for en kontrolleret transaktion. Østre Landsret udtalte specifikt, at der ikke er holdepunkter for at antage, at selskabets beslutning om at stille en bil til rådighed for privat kørsel for hovedaktionæren ikke er en kontrolleret transaktion i lovens forstand, og at det ikke ændrer resultatet, at bilen er stillet til rådighed i egenskab af direktør.

Varsel om ansættelsesændringen af 10. juli 2012 og selve ansættelsesændringen af 21. september 2012 blev anset for at være foretaget inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, jf. stk. 1.

Derudover gjorde klageren gældende, at den udvidede forældelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ikke fandt anvendelse for indkomstårene 2008-2009, da der ikke var tale om en kontrolleret transaktion mellem klageren og selskabet, og henviste til Landsskatterettens afgørelse i SKM 2013.61 LSR. Subsidiært blev det påstået, at beregningsgrundlaget for fri bil skulle nedsættes med forskellen mellem den faktisk aftalte pris og den regulerede pris, svarende til 39.064 kr., da den regulerede pris ikke var betalt af klagerens selskab.