Landsretten afviste gyldigheden af bodelingsaftaler indgået før skilsmisseansøgning, men anerkendte forlodsudtag af erstatningsbeløb

Alle sager har involveret en betydelig bevisførelse, herunder afhøring af skønsmand om indbovurdering samt vidneforklaringer om aftaleindgåelse og forløbet omkring skilsmissen.

Landsretten traf afgørelse i alle tre sager:

BS-24949/2023-OLR (Indbo)

Landsretten afviste Appellants påstandsforhøjelse, da betingelserne i Retsplejeloven § 384 ikke var opfyldt. Landsretten afviste Appelindstævntes påstand om, at skønserklæringen skulle udgå af sagen, trods den formelle fejl vedrørende indkaldelse til skønsforretning.

Retten lagde til grund, at indboet ikke var delt, og at Appellant kun havde fået udleveret få ejendele. Da indbolisterne og skønserklæringen (baseret på ensidige lister) ikke kunne lægges til grund for værdifastsættelsen, fastsatte Landsretten indboets værdi skønsmæssigt til 200.000 kr. Appellants mest subsidiære påstand blev delvist taget til følge:

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at værdien af parterne indbo skal indgå i delingsformuen med 200.000 kr.

BS-27440/2023-OLR (Aftalers Gyldighed)

Landsretten tiltrådte, at Appellant havde underskrevet aftalerne. Retten fandt dog, at aftalerne ikke var indgået i forbindelse med en aktuel separation eller skilsmisse, som krævet i Ægtefælleloven § 32. Dette blev underbygget af, at skilsmisseansøgningen først kom næsten fem måneder efter aftaleindgåelsen, og at intern korrespondance i mellemtiden (april-juli 2019) tydede på, at parterne fortsat planlagde en fælles fremtid.

Landsretten tiltræder derfor, at aftalerne er ugyldige, hvorfor byrettens dom i denne sag stadfæstes.

BS-32125/2023-OLR (Personskadeerstatning)

Landsretten fandt, at Appelindstævnte havde godtgjort, at 506.722,89 kr. af hendes erstatningsbeløb blev anvendt til at indfri gæld i ejendommen. Da friværdien i ejendommen på intet tidspunkt havde været lavere end dette beløb, blev det anset for at være i behold, jf. Ægtefælleloven § 36, stk. 1, jf. Ægtefælleloven § 29, stk. 1.

Skifterettens dom stadfæstes med den ændring, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte forlod kan udtage 506.722,89 kr. (i stedet for det skønsmæssigt fastsatte beløb på 525.000 kr. fra Skifteretten).

Sagsomkostninger

Landsretten fandt, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til den anden part eller til statskassen, da sagernes udfald betød, at hver part for en del havde vundet og for en del havde tabt. Appellant skal endeligt afholde omkostningerne til syn og skøn.

Selskabets påstand og argumenter

Alm. Brand A/S afviste at udbetale erstatningen, da der var uenighed om, hvem de stjålne effekter tilhørte. Selskabet anførte, at klagerens ekskone også havde fremsat krav om erstatning, og at hun havde oplyst, at alt indbo var overdraget til hende. Selskabet mente, at de ikke kunne fastslå, hvem der havde ret til erstatningen, og tilbød derfor at deponere beløbet. De anførte, at tilsagnet om, at skadeudbetalinger ville blive betalt til klageren, kun gjaldt skader, som klageren havde krav på, og ikke kunne udvides.

Yderligere korrespondance

Klagerens advokat anførte, at bodelingen var afsluttet, da begge parters bodele var insolvente. Alm. Brand A/S fastholdt, at de ikke havde modtaget tilstrækkelig dokumentation for bodelingen og derfor ikke kunne vurdere, hvem erstatningen skulle udbetales til.