Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt justeringer af det familieretlige system

Justeringer i det Familieretlige System

Lovforslaget indeholder flere justeringer for at gøre sagsbehandlingen i Familieretshuset mere smidig og effektiv.

• Kommunikation og Forkyndelse: Der indføres en ny bestemmelse (§ 11 a i lov om Familieretshuset), der giver Familieretshuset mulighed for at anmode retten om at forkynde meddelelser. Dette er særligt relevant, hvis en part ikke er tilsluttet Digital Post og dennes adresse er ukendt. Forkyndelsen kan i sidste ende ske i Statstidende, hvilket sikrer, at sager kan afgøres, selvom en part ikke kan kontaktes. Dette sidestiller Familieretshusets muligheder med domstolenes i visse sager.

• Forældremyndighed ved Dødsfald: Kompetencen til at afgøre sager om forældremyndighed, når en forælder dør, ændres. Familieretshuset kan nu træffe afgørelse i disse sager, især når der ikke er en tvist (f.eks. kun én ansøger). Tidligere skulle disse sager som udgangspunkt til familieretten. Formålet er at lade administrative myndigheder håndtere utvistede sager.

• International Kompetence og Fuldbyrdelse: Der indføres klare regler for, hvornår danske myndigheder kan behandle sager om ændring af økonomiske aftaler indgået ved separation eller skilsmisse (§ 58 i ægteskabsloven). Kompetencen baseres nu primært på, om sagsøgte har hjemting i Danmark. Samtidig gøres afgørelser og forlig fra Familieretshuset i disse sager tvangsfuldbyrdelige.

Andre Væsentlige Ændringer i Familielovgivningen

• Internationale Børnebortførelser: Reglen om tilbagegivelse af et bortført barn gøres mere fleksibel. Loven specificerer ikke længere, at barnet skal tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra. Dette giver familieretten mulighed for at finde løsninger, der er bedst for barnet, f.eks. ved at barnet overdrages til myndighederne i hjemlandet, især i sager med voldsrisiko.

• Orienteringsret ved Adoption uden Samtykke: En forælders ret til at få orientering om sit barn fra f.eks. skole og sundhedsvæsen (§ 23 i forældreansvarsloven) bortfalder, når barnet er midlertidigt placeret hos en kommende adoptivfamilie med henblik på adoption uden samtykke. Dette skal skabe ro og beskytte barnet og adoptivfamilien i overgangsperioden.

• Aftaler om Fælles Forældremyndighed: Der skabes en ny mulighed for, at en person, der har forældremyndigheden alene (og ikke er forælder), kan indgå en aftale om fælles forældremyndighed med en af barnets biologiske forældre. Aftalen kræver godkendelse af Familieretshuset eller familieretten og skal være til barnets bedste.

• Registrering af Faderskab: Fristen for at registrere faderskab ved en omsorgs- og ansvarserklæring efter et barns fødsel forlænges fra to til fire uger. Dette skal reducere antallet af unødvendige faderskabssager i Familieretshuset.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2020. Den vil have virkning for alle sager, der behandles fra denne dato, herunder sager, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen. Det betyder, at par, der er omfattet af refleksionsperioden eller tvungen delt bopæl, vil kunne få deres sager behandlet efter de nye regler umiddelbart efter lovens ikrafttræden.

Familiedannelse ved Surrogataftaler

Lovforslaget introducerer nye kapitler i børneloven for at regulere forældreskab ved surrogataftaler. En surrogatmor defineres som en kvinde, der efter aftale føder et barn, som et par eller en enkelt person skal være forældre til.

Danske Altruistiske Surrogataftaler

En dansk altruistisk surrogataftale er en aftale, hvor surrogatmoren er bosat i Danmark og ikke modtager vederlag (herunder tabt arbejdsfortjeneste). Aftalen skal godkendes af Familieretshuset inden graviditeten under specifikke betingelser:

• Surrogatmoren skal være fyldt 25 år, bosat i Danmark, og have født mindst ét barn. Hun må ikke være under værgemål.
• Der må ikke ydes vederlag. En nær relation mellem surrogatmor og tiltænkte forældre formodes at indikere fravær af vederlag.
• Aftalen skal indeholde oplysninger om relationen og erklæring om genetisk forbindelse mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder.
• De tiltænkte forældre skal være fyldt 18 år og erklære, at de ikke har udnyttet surrogatmorens situation.
• Aftalen skal indgås på en godkendt blanket og underskrives af alle parter, inklusive surrogatmorens ægtefælle/partner/samlever.

Fastlæggelse af forældreskab: Forældreskab (mor, far, medmor, medfar) fastlægges ud fra den genetiske forbindelse og parrets sammensætning (f.eks. to mænd kan få en medfar).

Bortfald af aftalen: Aftalen bortfalder, hvis surrogatmoren fortryder (indtil forældreskab er registreret/anerkendt), ikke genbekræfter aftalen inden 6 måneder efter fødslen, eller hvis der ikke er anmodet om fastlæggelse af forældreskab inden 2 år fra godkendelsen (med mulighed for forlængelse ved graviditet). En tiltænkt forælder kan fortryde aftalen, indtil surrogatmoren er blevet gravid. Aftalen bortfalder også, hvis godkendelsesbetingelserne ikke var opfyldt.

Anerkendelse og afgørelse: Forældreskab kan anerkendes efter fødslen, hvis surrogatmoren genbekræfter aftalen og der ikke er ydet vederlag. Hvis anerkendelse ikke sker, træffer Familieretshuset afgørelse, medmindre der er vederlag, aftalen er bortfaldet, eller der mangler genetisk forbindelse.

Ophævelse af forældreskab: Familieretshuset kan ophæve fastslået forældreskab, hvis godkendelsesbetingelserne ikke var opfyldt, aftalen var bortfaldet, eller der blev begået fejl. Ophævelse sker dog ikke, hvis en part protesterer og ikke kendte til omstændighederne, og der skal altid tages hensyn til barnets bedste.

Udenlandske Surrogataftaler

En udenlandsk surrogataftale er en aftale med en surrogatmor bosat i udlandet de seneste 6 måneder, indgået inden graviditeten. Familieretshuset træffer afgørelse om forældreskab, når følgende dokumentation fremlægges:

• Dokumentation for genetisk forbindelse mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder.
• Notarerklæring eller lignende fra fødelandet, hvor surrogatmoren efter fødslen bekræfter overdragelse af forældreskab og barn.
• Selve surrogataftalen og barnets fødselsattest.

Familieretshuset skal vurdere barnets bedste ud fra en formodning om, at fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse med aftalen er bedst for barnet. Dette skal imødegå risikoen for handel med børn.

Forbud mod Formidling og Handel med Børn

Lovforslaget viderefører forbuddet mod at yde eller modtage hjælp til at etablere forbindelse mellem en kvinde og personer, der ønsker at være forældre til et barn, som kvinden føder (formidling af surrogataftaler). Dette forbud flyttes fra adoptionsloven til børneloven og straffes med bøde eller fængsel op til 4 måneder.

Der indføres et nyt forbud mod handel med børn med henblik på opfostring, som straffes med bøde eller fængsel op til 1 år. Dette gælder, hvis et barn efter graviditetens indtræden overdrages mod betaling eller løfte om betaling med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer barnet. Dette skal forebygge salg eller handel med børn i overensstemmelse med FN's børnekonvention.

Konsekvenser for Børneloven

Den kvinde, der føder et barn, anses ikke længere for mor til barnet, hvis forældreskab er fastslået efter de nye regler om surrogataftaler. Begrebet medfar indføres som retlig forælder i børneloven. Reglerne om faderskab og medmoderskab tilpasses til at inkludere moderskab og medfaderskab ved surrogataftaler.

Medfar som Retlig Forælder

Lovforslaget udmønter et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Dette betyder, at i tilfælde af surrogataftaler med et mandligt par, kan den mand, der ikke er genetisk far, anerkendes som barnets medfar.

Forenkling af Familiedannelse

Voksenadoption

Betingelserne for adoption af personer over 18 år lempes betydeligt. Det vil primært være en betingelse, at den, der ønskes adopteret, og adoptanten er enige, og at adoptionen antages at være bedst for dem begge. Krav om samliv eller opfostring inden det fyldte 18. år bortfalder. Der indføres et gebyr for ansøgninger om voksenadoption, der skal dække Familieretshusets og Ankestyrelsens omkostninger.

Stedbarnsadoption

Kravet om en samlivsperiode på mindst 2 år og 6 måneder for stedbarnsadoption lempes. Adoption kan nu meddeles, hvis der er et stabilt familieliv, eller hvis parterne sammen har planlagt at blive forældre til barnet. Desuden afskaffes begrænsningen, der forhindrer stedbarnsadoption af mindreårige børn, hvis forælderen og stedforælderen er skilt eller har ophævet samlivet. Dette skal sikre, at adoptionen altid er bedst for barnet.

Internationale Børnebortførelser

Social- og Boligministeriets hidtidige praksis med at behandle sager om børnebortførelse til stater, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med, lovfæstes. Centralmyndigheden kan nu også indgive anmodning til familieretten om fuldbyrdelse af tilbagegivelsesafgørelser. Der indføres en frist på 6 måneder for ansøgning om retshjælp i disse sager. Desuden præciseres udpegningsperioden og tilbagekaldelsesmuligheder for advokater, der anbefales i børnebortførelsessager.

Barselsloven og Sociale Ydelser

Fravær og barselsdagpenge ved surrogataftaler: Forældre, der får fastslået forældreskab via surrogataftaler, får hver ret til 6 ugers fravær i de første 10 uger efter fødslen, med mulighed for at overdrage op til 4 uger til den anden forælder. Herefter har de ret til yderligere 32 ugers fravær. Surrogatmoren, hvis socialt sikret i Danmark, bevarer ret til fravær før og 10 uger efter fødslen, samt forlænget fravær ved graviditetsbetinget sygdom.

Fravær og barselsdagpenge ved stedbarnsadoption: En forælder, der stedbarnsadopterer et barn inden 1 år efter fødslen, får ret til op til 32 ugers fravær efter barnets fødsel, samt op til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger, hvis adoptionen sker tidligt.

Flerlinger: Forældre, der får ret til mere end 52 ugers barselsdagpenge (f.eks. ved flerlinger), kan afholde de overskydende uger inden for 16 måneder efter fødslen.

Tilpasning af sociale ydelser: Reglerne for fritagelse fra rådighedsforpligtelse i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilpasses, så perioder med fravær efter de nye barselsregler ikke medregnes i ydelsesperioder.

Andre Lovændringer

• Familieretshusloven: Justeringer i Familieretshusets sagsbehandling og kompetenceområder, herunder at sager om forældreskab ved surrogataftaler altid afgøres af Familieretshuset.
• Retsplejeloven: Tilpasninger af værnetingsregler og sagsbehandling i familieretten for at afspejle de nye forældreskabsbegreber og sager om surrogataftaler. Sager om samvær med adopterede børn skal indbringes for familieretten i den retskreds, hvor ansøgeren har hjemting, for at beskytte barnets identitet.
• CPR-loven: Tilpasning af dataindholdet i CPR til at inkludere 'medfar' og ændringer i registrering af forældremyndighed.
• Navneloven: Gebyr for navneændring skal fremover fastsættes årligt af social- og boligministeren for at dække omkostningerne.
• Lov om ægtefællers økonomiske forhold: Ophævelse af en forældet bestemmelse om ophørsdag ved skilsmisse.
• Lov om dansk indfødsret: Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis medfaderen er dansk statsborger.

Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. De nye regler for forældreskab ved udenlandske surrogataftaler vil også gælde for børn født før ikrafttrædelsen. For voksenadoption vil de lempede betingelser gælde for alle ansøgninger, der er under behandling ved ikrafttrædelsen, dog uden gebyr for ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. Barselsreglerne gælder som udgangspunkt kun for børn født efter 1. januar 2025, dog med en undtagelse for børn født i 2024 via udenlandsk surrogataftale, hvor ingen af forældrene var retlig forælder før lovens ikrafttræden. Disse forældre kan få barselsdagpenge for fravær afholdt inden barnet fylder 1 år.