Forslag til Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Fastlæggelse af forældreskab: Forældreskab (mor, far, medmor, medfar) fastlægges ud fra den genetiske forbindelse og parrets sammensætning (f.eks. to mænd kan få en medfar).

Bortfald af aftalen: Aftalen bortfalder, hvis surrogatmoren fortryder (indtil forældreskab er registreret/anerkendt), ikke genbekræfter aftalen inden 6 måneder efter fødslen, eller hvis der ikke er anmodet om fastlæggelse af forældreskab inden 2 år fra godkendelsen (med mulighed for forlængelse ved graviditet). En tiltænkt forælder kan fortryde aftalen, indtil surrogatmoren er blevet gravid. Aftalen bortfalder også, hvis godkendelsesbetingelserne ikke var opfyldt.

Anerkendelse og afgørelse: Forældreskab kan anerkendes efter fødslen, hvis surrogatmoren genbekræfter aftalen og der ikke er ydet vederlag. Hvis anerkendelse ikke sker, træffer Familieretshuset afgørelse, medmindre der er vederlag, aftalen er bortfaldet, eller der mangler genetisk forbindelse.

Ophævelse af forældreskab: Familieretshuset kan ophæve fastslået forældreskab, hvis godkendelsesbetingelserne ikke var opfyldt, aftalen var bortfaldet, eller der blev begået fejl. Ophævelse sker dog ikke, hvis en part protesterer og ikke kendte til omstændighederne, og der skal altid tages hensyn til barnets bedste.

Udenlandske Surrogataftaler

En udenlandsk surrogataftale er en aftale med en surrogatmor bosat i udlandet de seneste 6 måneder, indgået inden graviditeten. Familieretshuset træffer afgørelse om forældreskab, når følgende dokumentation fremlægges:

• Dokumentation for genetisk forbindelse mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder.
• Notarerklæring eller lignende fra fødelandet, hvor surrogatmoren efter fødslen bekræfter overdragelse af forældreskab og barn.
• Selve surrogataftalen og barnets fødselsattest.

Familieretshuset skal vurdere barnets bedste ud fra en formodning om, at fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse med aftalen er bedst for barnet. Dette skal imødegå risikoen for handel med børn.

Forbud mod Formidling og Handel med Børn

Lovforslaget viderefører forbuddet mod at yde eller modtage hjælp til at etablere forbindelse mellem en kvinde og personer, der ønsker at være forældre til et barn, som kvinden føder (formidling af surrogataftaler). Dette forbud flyttes fra adoptionsloven til børneloven og straffes med bøde eller fængsel op til 4 måneder.

Der indføres et nyt forbud mod handel med børn med henblik på opfostring, som straffes med bøde eller fængsel op til 1 år. Dette gælder, hvis et barn efter graviditetens indtræden overdrages mod betaling eller løfte om betaling med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer barnet. Dette skal forebygge salg eller handel med børn i overensstemmelse med FN's børnekonvention.

Konsekvenser for Børneloven

Den kvinde, der føder et barn, anses ikke længere for mor til barnet, hvis forældreskab er fastslået efter de nye regler om surrogataftaler. Begrebet medfar indføres som retlig forælder i børneloven. Reglerne om faderskab og medmoderskab tilpasses til at inkludere moderskab og medfaderskab ved surrogataftaler.

Medfar som Retlig Forælder

Lovforslaget udmønter et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Dette betyder, at i tilfælde af surrogataftaler med et mandligt par, kan den mand, der ikke er genetisk far, anerkendes som barnets medfar.

Forenkling af Familiedannelse

Voksenadoption

Betingelserne for adoption af personer over 18 år lempes betydeligt. Det vil primært være en betingelse, at den, der ønskes adopteret, og adoptanten er enige, og at adoptionen antages at være bedst for dem begge. Krav om samliv eller opfostring inden det fyldte 18. år bortfalder. Der indføres et gebyr for ansøgninger om voksenadoption, der skal dække Familieretshusets og Ankestyrelsens omkostninger.

Stedbarnsadoption

Kravet om en samlivsperiode på mindst 2 år og 6 måneder for stedbarnsadoption lempes. Adoption kan nu meddeles, hvis der er et stabilt familieliv, eller hvis parterne sammen har planlagt at blive forældre til barnet. Desuden afskaffes begrænsningen, der forhindrer stedbarnsadoption af mindreårige børn, hvis forælderen og stedforælderen er skilt eller har ophævet samlivet. Dette skal sikre, at adoptionen altid er bedst for barnet.

Internationale Børnebortførelser

Social- og Boligministeriets hidtidige praksis med at behandle sager om børnebortførelse til stater, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med, lovfæstes. Centralmyndigheden kan nu også indgive anmodning til familieretten om fuldbyrdelse af tilbagegivelsesafgørelser. Der indføres en frist på 6 måneder for ansøgning om retshjælp i disse sager. Desuden præciseres udpegningsperioden og tilbagekaldelsesmuligheder for advokater, der anbefales i børnebortførelsessager.

Barselsloven og Sociale Ydelser

Fravær og barselsdagpenge ved surrogataftaler: Forældre, der får fastslået forældreskab via surrogataftaler, får hver ret til 6 ugers fravær i de første 10 uger efter fødslen, med mulighed for at overdrage op til 4 uger til den anden forælder. Herefter har de ret til yderligere 32 ugers fravær. Surrogatmoren, hvis socialt sikret i Danmark, bevarer ret til fravær før og 10 uger efter fødslen, samt forlænget fravær ved graviditetsbetinget sygdom.

Fravær og barselsdagpenge ved stedbarnsadoption: En forælder, der stedbarnsadopterer et barn inden 1 år efter fødslen, får ret til op til 32 ugers fravær efter barnets fødsel, samt op til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger, hvis adoptionen sker tidligt.

Flerlinger: Forældre, der får ret til mere end 52 ugers barselsdagpenge (f.eks. ved flerlinger), kan afholde de overskydende uger inden for 16 måneder efter fødslen.

Tilpasning af sociale ydelser: Reglerne for fritagelse fra rådighedsforpligtelse i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilpasses, så perioder med fravær efter de nye barselsregler ikke medregnes i ydelsesperioder.

Andre Lovændringer

• Familieretshusloven: Justeringer i Familieretshusets sagsbehandling og kompetenceområder, herunder at sager om forældreskab ved surrogataftaler altid afgøres af Familieretshuset.
• Retsplejeloven: Tilpasninger af værnetingsregler og sagsbehandling i familieretten for at afspejle de nye forældreskabsbegreber og sager om surrogataftaler. Sager om samvær med adopterede børn skal indbringes for familieretten i den retskreds, hvor ansøgeren har hjemting, for at beskytte barnets identitet.
• CPR-loven: Tilpasning af dataindholdet i CPR til at inkludere 'medfar' og ændringer i registrering af forældremyndighed.
• Navneloven: Gebyr for navneændring skal fremover fastsættes årligt af social- og boligministeren for at dække omkostningerne.
• Lov om ægtefællers økonomiske forhold: Ophævelse af en forældet bestemmelse om ophørsdag ved skilsmisse.
• Lov om dansk indfødsret: Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis medfaderen er dansk statsborger.

Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. De nye regler for forældreskab ved udenlandske surrogataftaler vil også gælde for børn født før ikrafttrædelsen. For voksenadoption vil de lempede betingelser gælde for alle ansøgninger, der er under behandling ved ikrafttrædelsen, dog uden gebyr for ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. Barselsreglerne gælder som udgangspunkt kun for børn født efter 1. januar 2025, dog med en undtagelse for børn født i 2024 via udenlandsk surrogataftale, hvor ingen af forældrene var retlig forælder før lovens ikrafttræden. Disse forældre kan få barselsdagpenge for fravær afholdt inden barnet fylder 1 år.

Regelgrundlag

Adoptionsloven indeholder regler om betingelserne for at meddele adoptionsbevilling, om retsvirkningerne af en adoption, om ophævelse af en adoption, og om adoptionsmyndighedernes opgaver. Bekendtgørelse om adoption (adoptionsbekendtgørelsen) indeholder bl.a. regler om erklæringer m.v., Familieretshusets behandling af sager om voksenadoption og om meddelelse af adoptionsbevilling.

På få områder vil også anden lovgivning end adoptionslovgivningen være relevant at være opmærksom på ved behandlingen af en adoptionssag, f.eks. indfødsretslovgivningen, udlændingelovgivningen og navnelovgivningen.

Indgivelse af ansøgning

Ansøgning om voksenadoption skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. adoptionslovens § 29 c, stk. 1. Kravet om anvendelse af digital selvbetjening gælder ikke parternes korrespondance med Familieretshuset under behandlingen af sagen.

Familieretshuset kan stille krav om, at parterne vedstår ansøgningen under personligt fremmøde for Familieretshuset. En ansøgning om voksenadoption skal vedlægges de dokumenter, erklæringer m.v., der er nævnt i ansøgningen.

Betingelser for adoption

Det er en grundlæggende betingelse for voksenadoption, at adoptanten og den, der ønskes adopteret, skal være enige om adoptionen. Er der flere adoptanter, skal begge tillige med den, der ønskes adopteret, være enige om adoptionen. Der stilles i adoptionspraksis krav om en vis aldersforskel mellem adoptanten og den, der ønskes adopteret. Der må således ikke være en så lille aldersforskel mellem adoptanten og den, der ønskes adopteret, at det biologisk ville være udelukket, at adoptanten var mor eller far til den, der ønskes adopteret. Der stilles derfor normalt krav om, at aldersforskellen mellem adoptanten og den, der ønskes adopteret, er på minimum 14 år.

Erklæringer

Adoptanten og den, der ønskes adopteret, skal på en godkendt blanket underskrive personligt på tro og love, at adoptionen ønskes af begge. Er der flere adoptanter, skal begge underskrive personligt. Efter §§ 13 og 14 i adoptionsloven skal der imidlertid indhentes en erklæring fra de retlige forældre til den voksne, der ønskes adopteret, eller fra en eventuel værge, uanset at de ikke kan modstå en adoption.