Fordeling af nedlukningserstatning når kompensation er lavere end aktivværdi

Spørger fik fradrag på 15.000 kr. for tre aktiver (vej, gylleudslusning, møddingplads), som han valgte at beholde/udtage, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3.

Den centrale problemstilling opstår, fordi den samlede tilkendte erstatning for virksomhedens driftsrelevante aktiver (1.200.451 kr. efter fradrag) er væsentligt lavere end den takserede værdi af de fysiske aktiver pr. 4. november 2020 (2.817.819 kr.).

Spørgers holdning til fordelingen

Spørger anlagde det synspunkt, at erstatningen skattemæssigt skal fordeles i overensstemmelse med de enkelte poster, som de er opgjort i Afgørelsen. Derved skulle kompensation for tabt fremtidig indtjening og accessorisk virksomhed holdes adskilt fra afståelsessummen for bygninger og driftsmidler (spørgsmål 1-4).

Spørger anførte, at Skattestyrelsens Vejledning, der foreslår at bruge aktivernes takserede værdi pr. 4. november 2020 som salgssum, er uden hjemmel. I Spørgers situation ville denne model desuden føre til, at de takserede aktivværdier oversteg den samlede erstatning med 1,6 mio. kr., hvilket Spørger mente ville være ”et helt uantageligt resultat”.

Spørger fremlagde yderligere alternative fordelingsmodeller (spørgsmål 6-11), hvis den primære tilgang blev afvist. Han spurgte også, om erstatningen var endeligt retserhvervet ved kommissionens endelige afgørelse (spørgsmål 5), hvilket han mente var tilfældet i henhold til Statsskatteloven § 4, litra a og tidligere praksis.

Det var Spørgers opfattelse, at erstatningsmodellen udgør en særlig særordning og ikke bygger på normale ekspropriationsretlige principper, hvilket Skattestyrelsen bestred.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmålene 1-4 og 6-11 benægtende, mens spørgsmål 5 blev bekræftet.

Hovedprincip: Fuld erstatning for aktiver

Skatterådet fastslog, at ifølge Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og den politiske aftale ydes der ”fuldstændig erstatning” til minkavlerne. Erstatninger skal skattemæssigt behandles efter substitutionsprincippet, hvilket betyder, at de behandles som det, de træder i stedet for.

Skatterådet konkluderede, at den samlede erstatning (DCF-erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8, plus restværdierstatningen efter § 5) tilsammen dækker hele minkvirksomhedens driftsrelevante aktiver og derfor skal anses som fuld erstatning for aktiverne pr. 4. november 2020 (før nedlukning, ”going concern”).

Erstatningen fastsat efter §§ 4 og 8 udgør således ikke udelukkende tabt indkomstgrundlag, men derimod et samlet erstatningsbeløb for alle driftsrelevante aktiver.

Fordeling af erstatningen

Da Spørgers samlede tilkendte erstatning (1.200.451 kr. efter fradrag for udtagning) var lavere end den takserede værdi af de fysiske aktiver pr. 4. november 2020 (2.817.819 kr.), skulle hele erstatningen fordeles på bygninger og driftsmidler.

Skatterådets konklusioner vedrørende fordeling (Spørgsmål 1-4, 6-11):

Konklusion vedrørende beskatningstidspunkt (Spørgsmål 5):

• Forkortelse af ansøgningsfrist: Fristen for minkvirksomheder, der har modtaget en delafgørelse eller indgået forlig om anlægsaktivernes værdi, forkortes fra tre måneder til én måned. Denne ændring træder i kraft den 1. august 2025 og gælder for sager, hvor forlig er indgået eller afgørelse er modtaget efter dette tidspunkt, jf. § 15, stk. 4, i bekendtgørelsen om forenklet model.
• Mulighed for afkald: Der indføres en udtrykkelig hjemmel i § 15, stk. 8, til, at minkvirksomheder uigenkaldeligt kan give afkald på at søge om erstatning og kompensation efter den forenklede model inden fristens udløb. Dette skal sikre, at arbejdet med opgørelse af den resterende erstatning ikke afventer fristens udløb.

Ændringer til nedlukningsbekendtgørelsen

Udkastet til ændring af bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder (bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021), også kendt som nedlukningsbekendtgørelsen, indeholder en kodificering af erstatnings- og taksationskommissionernes praksis vedrørende erstatningsberettigede bygninger. En ny § 5 a indsættes, som fastsætter følgende betingelser for erstatning af bygninger:

• Bygninger varigt indrettet til minkproduktion: Erstatning gives for bygninger, der er varigt indrettet til minkproduktion, medmindre de er sammenbygget med en bygning anvendt til beboelse, jf. § 5 a, stk. 1. En bygning anses for varigt indrettet, hvis den er særligt indrettet til minkproduktion, opført hertil eller væsentligt tilpasset formålet.
• Sammenbyggede bygninger: Sammenbyggede bygninger behandles som én bygning. Hvis en del af en sammenbygget bygning er varigt indrettet til minkproduktion, indgår hele den sammenbyggede bygning som udgangspunkt i erstatningsopgørelsen, jf. § 5 a, stk. 2. Definitionen af sammenbyggede bygninger omfatter bygninger med fælles grænseflade, konstruktiv afhængighed eller sammenhængende tagflade.
• Undtagelse for rene minkejendomme: For minkvirksomheder, der udelukkende har drevet minkproduktion på en ejendom i 2018, 2019 og 2020 uden beboelsesbygninger, gives erstatning for alle bygninger anvendt i minkvirksomheden, uanset om de er varigt indrettet til minkproduktion, jf. § 5 a, stk. 3.
• Erstatning for rum i bygninger: Der kan fastsættes selvstændig erstatning for rum i ikke-erstatningsberettigede bygninger, hvis rummet er varigt indrettet til minkproduktion, etableret efter bygningens opførelse, og kan nedrives og bortskaffes uafhængigt af den tilbageblivende bygning, jf. § 5 a, stk. 4.

Disse ændringer har virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet og finder anvendelse på verserende eller genoptagne sager ved erstatnings- og taksationskommissionerne, med undtagelse af sager, hvor der allerede er udsendt forslag til afgørelse efter § 15, stk. 1, eller § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv.

Høringsfristen for begge udkast er onsdag den 25. juni kl. 12.