Salg af solcenter: Aktiver eller virksomhed? - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler et selskabs salg af et solcenter i [by1] efter en brand, der forårsagede omfattende skader på driftsmidlerne. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt salget skulle anses for salg af en særskilt virksomhed, hvilket ville medføre fuld beskatning af avancen i salgsåret, eller blot salg af aktiver fra en samlet virksomhed, hvorved salgssummen skulle fragå i selskabets driftsmiddelsaldo. En yderligere tvist vedrørte fordelingen af en udbetalt branderstatningssum.

Selskabet driver flere solcentre i forskellige byer samt en kiosk og ejes 100 % af [virksomhed1] ApS. Efter branden i 2009, hvor der blev udbetalt en erstatningssum på 1.387.631 kr., besluttede selskabet at lukke solcentret og sælge driftsmidlerne. Lejemålet blev overdraget for 150.000 kr., angivet som betaling for inventar, og en konkurrenceklausul blev indført. Selskabet selvangav avance fra afståelse af lejemål, men ikke fra salg af driftsmidler, idet branderstatningen blev fratrukket driftsmiddelsaldoen.

SKAT anså salget af solcentret i [by1] som salg/ophør af en særskilt virksomhed, med henvisning til at solcentret dækkede et andet geografisk område, henvendte sig til en anden kundekreds, og kunne fungere selvstændigt. SKAT lagde vægt på, at selskabet internt førte separate omsætningsopgørelser for hvert solcenter, og at en driftstabserstatning blev anmodet ud fra disse specifikke oplysninger. SKAT afviste argumentet om fælles driftsmiddelsaldo og fælles indkøb som irrelevant for vurderingen af, om der var tale om én eller flere virksomheder. SKAT opgjorde den skattepligtige avance ved salg af driftsmidler til 506.821 kr. og den samlede forhøjelse af skattepligtig indkomst til 964.989 kr.

Klageren påstod, at der alene var tale om salg af driftsmidler fra én samlet virksomhed, og at salgssummen derfor skulle fragå i selskabets driftsmiddelsaldo. Repræsentanten argumenterede med, at selskabet opfyldte kriterierne for én virksomhed ifølge ligningsvejledningen, herunder fælles regnskabsføring, fælles saldoafskrivning, fælles administration og fælles indkøb. Det blev fremhævet, at solcentrene var små enheder, der ikke ville være rentable enkeltvis, og at fælles indkøb var afgørende for indtjeningen. Klageren henviste også til SKM2010.29.SR, hvor Skatterådet anså flere vindmølleaktiviteter som én virksomhed på grund af samme aktivitetstype, eneejerskab og fælles saldoafskrivning, hvilket klageren mente var i strid med SKATs holdning i nærværende sag.

Klageren anfægtede også SKATs fordeling af branderstatningssummen og anmodede om en korrektion af posterne for driftsmidler/inventar og småaktiver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at overdragelsen af solcentret i [by1] ikke skulle anses for salg af en særskilt virksomhed, men derimod som salg af aktiver. Dette medførte en ændring af SKATs afgørelse på dette punkt.

Landsskatterettens begrundelse var baseret på en samlet vurdering, hvor der blev lagt vægt på følgende:

• Der var tale om flere ensartede aktiviteter med samme driftsform.
• Selskabets indsats i driften var relativt begrænset.
• Der var fælles bogføring, herunder en fælles driftsmiddelsaldo for alle solcentrene.
• Selskabet havde fælles administration, fælles indkøb og fælles forsikring for de forskellige solcentre.

Disse forhold talte for, at der alene forelå én samlet virksomhed, hvorfra der blev solgt nogle aktiver, i overensstemmelse med principperne i Afskrivningsloven § 9, stk. 1 og vejledningen i ligningsvejledning 2011, afsnit E.I.3.1.1.

For så vidt angår fordelingen af erstatningssummen, imødekom SKAT selskabets påstand og korrigerede småaktiverposten med 58.575 kr. fra 103.914 kr. til 45.339 kr. Dette resulterede i følgende fordeling af den skattepligtige avance:

Den af SKAT foretagne beskatning på 964.989 kr. blev herefter nedsat til 399.593 kr., og driftsmiddelsaldoen blev videreført med en saldo på 842.382 kr.