Landsskatteretten om genvundne afskrivninger og tabsfradrag ved ekspropriation af landbrugsejendom

Sagen drejede sig om beregning af genvundne afskrivninger og tabsfradrag i henhold til Afskrivningsloven § 21 i forbindelse med ekspropriation af en landbrugsejendom. Klageren havde selvangivet et tabsfradrag på 399.524 kr., mens Skatteankenævnet ansatte genvundne afskrivninger til 35.658 kr. og nægtede tabsfradrag.

Sagens baggrund

Klageren købte landbrugsejendommen i 1999, og i 2003 blev dele af ejendommen eksproprieret i forbindelse med et motorvejsprojekt. Ekspropriationserstatningen blev fastsat ved forlig. Skattemyndigheden anså oprindeligt samtlige afskrivninger for genvundne og godkendte ikke tabsfradrag, da ekspropriationssummen for driftsbygningerne blev anset for at overstige anskaffelsessummen væsentligt.

Klagerens argumenter

Klagerens primære påstand var, at driftsbygningerne var solgt til nedrivning og derfor skulle sættes til 0 kr., hvilket ville medføre fuldt tabsfradrag og ingen genvundne afskrivninger. Subsidiært argumenterede klageren for, at bygningerne skulle sættes til den nedskrevne værdi eller en skønsmæssig "garageværdi" på maksimalt 30.000 kr., da de var forfaldne og ikke længere havde landbrugsmæssig værdi. Klageren henviste til tidligere Landsskatteretskendelser, hvor lignende sager havde resulteret i ingen genvundne afskrivninger, selvom skattemyndighederne oprindeligt havde ment det modsatte. Klageren anførte også, at skattemyndighedens beregning af værdifastsættelsen af det eksproprierede areal var forkert, især jordens værdi.

Syn og skøn

Der blev afholdt syn og skøn i sagen. Syns- og skønsmanden oplyste, at driftsbygningernes værdi kun ville have garage/lagerværdi, hvis produktionsgrundlaget blev fjernet fra ejendommen. I supplerende rapporter blev handelsværdien af ejendommen, under forudsætning af fortsat drift, fordelt således:

Syns- og skønsmanden estimerede desuden flytteomkostninger til ca. 100.000 kr., hvoraf 85-90% var private flytteomkostninger. Klagerens repræsentant argumenterede for, at værdien af driftsbygningerne skulle reduceres med de skattefri private flytteomkostninger, jf. SKM2007.993.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at fortjeneste fra ekspropriationserstatninger eller salg på ekspropriationslignende vilkår er skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 11. Denne fritagelse gælder dog ikke genvundne afskrivninger, hvilket følger af Afskrivningsloven § 21, jf. Afskrivningsloven § 47.

Retten henviste til Afskrivningsloven § 45, som kræver, at sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretager en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på grund, bygninger, ejerbolig m.v. Hvis denne fordeling ikke er foretaget skriftligt, må salgssummen fordeles efter ligningsmyndighedernes skøn. En ekspropriationserstatning skal svare til det en tilsvarende ejendom kan handles for, og handelsværdien for driftsbygningerne skal derfor skønnes til det beløb, tilsvarende bygninger på en tilsvarende ejendom vil koste.

Landsskatteretten henviste til afgørelsen SKM2006.508V, hvor Vestre Landsret fastslog, at selvom bygninger senere skulle nedrives, skulle der ske beskatning af genvundne afskrivninger i henhold til Afskrivningsloven § 21, hvis driftsbygningerne havde en økonomisk værdi og handelsværdi på aftaletidspunktet. Landsretten afviste at ansætte værdien til nul eller en såkaldt "garageværdi".

Landsskatteretten fandt, at erstatningssummen kunne fordeles i overensstemmelse med den af syns- og skønsmanden foretagne fordeling fratrukket flytteomkostninger på 100.000 kr. Beløbet på 100.000 kr. var i overensstemmelse med det af syns- og skønsmanden anførte beløb, der samlet medgik til flytteomkostninger ved ekspropriationen. Da det måtte lægges til grund, at der ikke over driften var fratrukket erhvervsmæssige flytteomkostninger, ansås hele den samlede flytteomkostning på 100.000 kr. for skattefri.

Disse flytteomkostninger på 100.000 kr. skulle have været fratrukket den samlede erstatningssum på 3.500.000 kr., forinden en fordeling blev foretaget. Da flytteomkostningerne imidlertid var indgået i fordelingen, fandt Landsskatteretten, at fradraget for flytteomkostningerne skulle fordeles forholdsmæssigt på stuehus, driftsbygninger og jord. Der var ikke grundlag for at fratrække private flytteomkostninger fuldt ud i den af syns- og skønsmanden anførte værdi af driftsbygningerne, som klagerens repræsentant havde anført.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fordelte erstatningssummen på 3.500.000 kr. som følger:

Denne fordeling af erstatningssummen blev erklæret enig i af både repræsentanten og SKAT.

Landsskatteretten tiltrådte de af repræsentanten udarbejdede beregninger af tab/genvundne afskrivninger i overensstemmelse med den godkendte fordeling.

Landsskatteretten fastsatte tabsfradraget til 108.095 kr., jf. Afskrivningsloven § 21.