Landsskatteretten: Gaveafgift ved overdragelse af ejendom - Anvendelse af Kildeskattelovens § 33 C vs. § 33 D

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens beregning af gaveafgift i forbindelse med overdragelse af en ejendom fra far til søn i 2020. Overdragelsen skete med succession i ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Parterne havde aftalt en købesum på 5.200.000 kr., som blev berigtiget gennem en ”passivpost” (kursværdi af latent skat) på 790.428 kr., en gave på 355.146 kr. og en kontant betaling på 4.054.426 kr. Klageren havde oprindeligt beregnet gaveafgiften til 7 kr., mens Skattestyrelsen ændrede den til 23.730 kr.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen fastholdt, at det mest fordelagtige for klageren var at anvende passivposten beregnet efter Kildeskatteloven § 33 d, som udgjorde 632.230 kr. Dette skyldtes, at deres beregning af den latente skat efter Kildeskatteloven § 33 c resulterede i en lavere nutidsværdi. Skattestyrelsen argumenterede for, at renten ved beregning af nutidsværdien af den udskudte skat skulle afspejle et usikret lån, og anvendte en efter-skat rente på 3,19 % (baseret på 5,5 % før skat, inkl. 2 % tillæg for nye landmænd). Senere justerede Skattestyrelsen renten til 1,51 % efter skat (baseret på ÅOP på 2,6 %) og en ejertid på 26 år (klagerens forventede pensionsalder på 68 år minus nuværende alder 42 år). Skattestyrelsen fastholdt desuden, at skattesatsen for ejendomsavance var 42 %, uden hensyntagen til kirkeskat.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at gaveafgiften skulle nedsættes til 7 kr. Repræsentanten argumenterede for, at kompensationen for den latente skat skulle ske via et prisnedslag efter Kildeskatteloven § 33 c. Dette skulle beregnes ud fra en tilbagediskontering af den latente skat på 909.584 kr. over en investeringshorisont på 25 år og en før-skat rente på 1 % (svarende til 0,58 % efter skat), hvilket gav en kurs på 86,9. Repræsentanten henviste til, at renten skulle fastsættes ud fra den konkrete markedsrente på de lån, der var optaget i forbindelse med handlen (1 % realkreditlån). Det blev bestridt, at ÅOP skulle anvendes, da den indeholder andre omkostninger end rente. Klageren mente, at den maksimale rente, der kunne anvendes, var 2,35 % (rente inkl. bidrag). Endvidere argumenterede klageren for, at den latente skat skulle beregnes med 42,7 % for ejendomsavance (inkl. kirkeskat) og 46 % for genvundne afskrivninger, da dette afspejlede den skat, som overdrageren konkret blev frigjort for. Klageren fastholdt, at en ejertid på 25 år var rimelig og sædvanlig, og at pensionsalderen ikke automatisk skulle anvendes som parameter for ejertid.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen korrekt havde anvendt passivposten beregnet efter Kildeskatteloven § 33 d til beregning af gaveafgiften i 2020, eller om klageren skulle kompenseres for den latente skat efter Kildeskatteloven § 33 c.

Det er ubestridt, at passivposten efter Kildeskatteloven § 33 d udgør 632.230 kr. Ved overdragelser med succession kan der kompenseres for en latent skat enten i henhold til Kildeskatteloven § 33 c (nedslag i handelsværdien) eller Kildeskatteloven § 33 d (passivpost). Ifølge SKM2011.406.SKAT har parterne krav på det største af de nedslag, der kan beregnes.

Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af de faktorer, der indgår i kursfastsættelsen af den latente skat:

Gavemodtagerens forventede ejertid

Landsskatteretten fastsatte den forventede ejertid til 25 år. Retten lagde vægt på, at fastsættelsen er et skøn baseret på sagens faktiske omstændigheder, og at der ikke forelå konkrete forhold, der talte imod en ejertid på 25 år. Det blev bemærket, at folkepensionsalderen ikke alene fastsætter grænsen for, hvornår en borger kan stoppe sit arbejdsliv.

Renteniveau

Landsskatteretten fandt, at obligationsrenten på 1 % skulle anvendes ved kursberegningen. Retten lagde vægt på, at det er rentesatsen på det faktisk optagne lån i ejendommen, der skal indgå i beregningen. Anvendelse af ÅOP (årlige omkostninger i procent) eller medregnelse af bidragssatsen ville ikke give et retvisende resultat, da disse ændrer sig løbende, og differencen på forskellige lånetyper kan være stor.

Skattesats

Landsskatteretten fastslog, at skattesatsen for ejendomsavancen udgør 42 %, da dette er marginalskatten på kapitalindkomst i 2020. Kirkeskatten på 0,7 % blev ikke medregnet, da den anses for en frivillig skat, som man kan framelde sig. Retten henviste til SKM2014.751.SR, der fastslår, at den skat, overdrageren frigøres for ved succession, må indebære frigørelse af tvungen skat og dermed ikke frivillig skat. Skattesatsen for genvundne afskrivninger udgjorde 46 %.

Beregning af kursværdi

Kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente, jf. SKM2015.131.LSR. Klagerens finansieringsrente blev beregnet som:

• Ejendomsavance: 1 % (obligationsrente) x (1 - 0,42) = 0,58 %
• Genvundne afskrivninger: 1 % (obligationsrente) x (1 - 0,46) = 0,54 %

Ud fra en forventet ejertid på 25 år og de beregnede efter-skat renter, blev kurserne ansat til:

• Ejendomsavance: (1 / (1 + 0,58/100)^25) x 100 = 86
• Genvundne afskrivninger: (1 / (1 + 0,54/100)^25) x 100 = 88

Den udskudte skat blev beregnet som:

• Ejendomsavance: 1.813.216 kr. x 42 % = 761.551 kr.
• Genvundne afskrivninger: 294.218 kr. x 46 % = 135.340 kr.

Nutidsværdien af den udskudte skat blev herefter:

• Ejendomsavance: 0,86 x 761.551 kr. = 654.912 kr.
• Genvundne afskrivninger: 0,88 x 135.340 kr. = 119.099 kr.

Den samlede nutidsværdi for ejendomsavancen og genvundne afskrivninger udgjorde således 774.011 kr.

Da nutidsværdien af den udskudte skat (774.011 kr.) var højere end passivposten (632.230 kr.), fandt Landsskatteretten, at det var mest fordelagtigt for klageren at blive kompenseret for den latente skattebyrde gennem et prisnedslag efter Kildeskatteloven § 33 c.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og overlod den endelige beregning af gaveafgiften til Skattestyrelsen.