Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Syddjurs Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus på ca. 320 m² med terrasse og indkørsel på en ejendom, der er registreret som beskyttet overdrev. Hele matriklen på ca. 1.500 m² er omfattet af naturbeskyttelsen.
Arealet blev omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 3 den 1. september 2015, efter en tidligere MVJ-aftale om ekstensiv landbrugsdrift udløb i 2014. Kommunen undlod dog at registrere beskyttelsen på daværende tidspunkt. I perioden 2015-2019 blev grundene solgt, byggemodnet, og der blev meddelt byggetilladelser. Først i efteråret 2021 blev kommunen opmærksom på, at arealet var beskyttet, og at de igangsatte byggerier var i strid med loven.
Kommunen meddelte dispensation den 20. december 2023 med henvisning til en politisk beslutning i Natur, Teknik og Miljøudvalget samt Byrådet, som fandt, at sagens konkrete forhold kunne begrunde en dispensation. Som vilkår blev der stillet krav om udlægning af ca. 500 m² erstatningsnatur.
Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening påklagede afgørelsen. Klagerne anførte, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. De mente, at afgørelsen var baseret på privatøkonomiske og politiske hensyn, og at kommunens tidligere fejl i sagsbehandlingen ikke skulle gå forud for naturbeskyttelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes afgørelse af 20. december 2023 og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Nævnet finder, at kommunens afgørelse ikke i tilstrækkelig grad redegør for, at betingelserne for at give en dispensation er opfyldt. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, kan der kun i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddet i § 3.
Kommunens begrundelse henviste blot til en politisk behandling og "sagens konkrete omstændigheder" uden at specificere, hvilke særlige forhold der var tale om. Det er derfor ikke muligt at efterprøve, om kommunen har foretaget den korrekte afvejning og vurdering i henhold til loven.
Ved den fornyede behandling af sagen skal Syddjurs Kommune:
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.

Sagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, der er registreret som beskyttet hede og mose. Ejendommen, matr. nr. A1, er beliggende ca. 10 km vest for Lemvig og indgår i et større sommerhusområde. Størstedelen af matriklen, ca. 1377 m², er beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, mens en mindre del er beskyttet hede.
Lemvig Kommune meddelte den 25. august 2020 dispensation til opførelse af et sommerhus på 59 m², en 20 m² terrasse og et 20 m² parkeringsareal. Dispensationen blev givet på vilkår om, at grunden skulle bevares som naturgrund, og at jord fra byggeriet skulle bortfjernes. Kommunen vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet mose og havde en god naturtilstand med forekomst af flere plantearter.
Regeringen fremlægger et finanslovforslag for 2025, der investerer massivt i velfærd, grøn omstilling og øget tryghed på baggrund af en stærk dansk økonomi.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.
Kommunen vurderede desuden, at der potentielt kunne forekomme bilag IV-arter som birkemus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtusse i området, men at opførelsen af sommerhuset i kanten af mosen ikke ville påvirke disse negativt. Begrundelsen for dispensationen var ejernes rimelige forventninger til realiseringen af lokalplanen for området samt den begrænsede inddragelse af mosen, hvor den var mindst våd.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 22. september 2020 med anmodning om, at dispensationen blev ændret til et afslag eller hjemvist. Klagen anførte navnlig:
Lemvig Kommune fastholdt, at der var tale om hedemose, hvilket var baggrunden for dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen forklarede, at husets placering nærmest vejen, hvor naturtypen var mindre udpræget, skulle bevare mest muligt af den beskyttede natur. Kommunen redegjorde for områdets plangrundlag, herunder partiel byplanvedtægt nr. 16 fra 1976, lokalplan nr. 22-37/82 fra 1982 og lokalplan 89 fra 1997, som alle havde til formål at udlægge området til sommerhusbebyggelse. Kommunen mente at have afvejet hensynene mellem naturbeskyttelse og grundejerens berettigede forventninger.

Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus med terrasse, et udhus/garage,...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Brønderslev Kommunes afslag på lovliggørende...
Læs mereLov om ændring af museumsloven og andre love vedrørende dispensation og klagesagsbehandling for fortidsminder