Afgørelse om ændring af dispensation til sommerhusbyggeri i beskyttet hede

Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus med terrasse, et udhus/garage, etablering af samletank samt indkørsel på en matrikel i Vangså, Thisted. Ejendommen er beliggende i landzone, ca. 3,6 km syd for Klitmøller, og er i sin helhed registreret som beskyttet hede i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Arealet ligger desuden inden for Natura 2000-område nr. 25, Vangså Hede, og er kortlagt som klithede, en prioriteret naturtype. I kommuneplanen er området udpeget som et særligt værdifuldt naturområde og bevaringsværdigt landskab.

Thisted Kommune meddelte dispensationen den 10. oktober 2019 med vilkår om, at det påvirkede areal skulle begrænses, at ejeren skulle fjerne minimum 20 % af uønsket fyrretræsopvækst, og at der ikke måtte etableres have. Kommunen begrundede dispensationen med, at der på matriklen var tinglyst to deklarationer fra 1969 og 1976, som tillod opførelse af et sommerhus på op til 150 m², og at området havde karakter af et sommerhusområde, hvor kommunen og tidligere Viborg Amt løbende havde givet lignende dispensationer. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville medføre en afgørende forrykning af naturtilstanden eller væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets naturtyper eller bilag IV-arter, da det kun påvirkede en lille del af klitheden, og placeringen var på et delvist tilgroet areal.

Klager anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ændre dispensationen til et afslag. Klager anførte, at projektet ville skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i strid med habitatdirektivets § 6, stk. 3, og at vilkåret om rydning af bjergfyr var en kompenserende foranstaltning, der krævede opfyldelse af betingelserne i habitatdirektivets § 6, stk. 4, og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 9, hvilket et sommerhus ikke opfyldte. Klager mente også, at den kumulative effekt af tidligere dispensationer burde tages i betragtning. Ansøger bemærkede, at andre lignende dispensationer var givet, og at et afslag ville medføre et stort økonomisk tab.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Thisted Kommunes afgørelse om dispensation til opførelse af et sommerhus i beskyttet hede til et afslag. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Vurdering af særlige omstændigheder

Nævnet konstaterede, at matriklen var en del af et større sammenhængende hedeareal, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1, og lå i et habitatområde kortlagt som klithede, en prioriteret naturtype. Nævnet fandt, at selvom Thisted Kommune vurderede påvirkningen som minimal, var dette ikke tilstrækkelig begrundelse for dispensation, især ikke inden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor praksis er restriktiv.

Betydning af tinglyste deklarationer

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de tinglyste deklarationer fra før hedebeskyttelsen trådte i kraft i 1984, ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for en berettiget forventning om dispensation. Nævnet mente, at den privatretlige planlægningsinteresse knyttet til deklarationerne måtte vige for den senere lovgivning og den samfundsmæssige interesse i beskyttelsen af naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet fandt desuden, at den af kommunen henviste afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet ikke var sammenlignelig med den aktuelle sag.

Samlet vurdering og præcedens

Efter en samlet vurdering af naturbeskyttelsesmæssige hensyn og ansøgers interesser fandt nævnet, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at projektet ville medføre en negativ påvirkning af den beskyttede hede, som er af naturmæssig værdi og indgår som prioriteret naturtype i habitatområdet. Projektet blev ikke anset for naturforbedrende, uanset de fastsatte vilkår. Ansøgers interesse blev vurderet som værende af almindelig, privat karakter. Endelig indgik det i nævnets vurdering, at en dispensation ville medføre en risiko for en uønsket præcedensvirkning for fremtidig administration af § 3-beskyttelsen i området. Nævnet var ikke bundet af kommunens tidligere dispensationspraksis. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.