Tvisten om dækning for 'pludselig skade' under indboforsikring og forsikringsselskabets rådgivningspligt

Ankenævnet har behandlet sagen og truffet følgende afgørelse:

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet finder ikke grundlag for at statuere, at selskabets information eller rådgivning til klageren har været behæftet med fejl eller mangler af en sådan art, at selskabet på erstatningsretligt grundlag kan pålægges at yde dækning i videre omfang end det, der følger af forsikringsaftalen. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af såvel policen fra 2019 som policen fra 2024, at klageren ikke har valgt dækningen "pludselig skade".

Det bemærkes, at selvom det havde været ønskeligt, at selskabet i notatet vedrørende kundedialog dateret 27. december 2023 – som omtaler tilvalg af cykeldækning og underforsikring – tillige havde gjort notat om tilvalgsdækningen "pludselig skade", hvis denne tilvalgsdækning tillige blev gennemgået med klageren, er en manglende notering heraf dog ikke i sig selv tilstrækkelig til at statuere erstatningsansvar for mangelfuld information/rådgivning. Dette skyldes, at selskabets medarbejder i en intern mail har angivet, at "kunden har fået oplyst, at pludselig skade ikke er inkluderet".

Nævnet bemærker videre, at et kundenotat i sagens natur må angå de væsentligste problemstillinger, hvilket dækning for pludselig skade i den konkrete sag ikke kan siges at være, når henses til, at klageren gennem en længere årrække ikke har haft denne dækning, og at dette har fremgået klart af de policer, som klageren i de senere år har modtaget.

Nævnet har henset til, at klageren i en sådan situation må have en vis pligt til selv at spørge ind til de mulige tilvalgsdækninger, som er angivet i policen, og som klageren i en længere årrække ikke har tilvalgt. Klageren ses først at have vist interesse for tilvalgsdækningen "pludselig skade" efter, at han har anmeldt en skade, som forudsætter denne tilvalgsdækning.

Afgørelsen er i overensstemmelse med principperne i Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører. Ifølge Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 20, stk. 1 og Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 20, stk. 2 skal forsikringsdistributøren fastlægge kundens krav og behov inden en forsikringsaftale indgås, og alle foreslåede aftaler skal være i overensstemmelse hermed. Desuden skal forsikringsdistributøren ifølge Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 21, stk. 1 give en individuel anbefaling, der forklarer, hvorfor et bestemt produkt bedst opfylder kundens krav og behov. Nævnet finder, at selskabet har opfyldt sin rådgivningspligt i tilstrækkelig grad, og at klagerens egen pligt til at gennemgå sin police og spørge ind til dækninger vejer tungt.