Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en udlejers varsling af en omkostningsbestemt lejeforhøjelse pr. 1. januar 2023 i en almindelig udlejningsejendom opført i 1938. Udlejer, Heimstaden Propco XVII ApS, indbragte sagen for Huslejenævnet, som oprindeligt fandt varslingen ugyldig. Udlejer anmodede herefter om genoptagelse af sagen og ankede afgørelsen til Ankenævnet i medfør af Lov om boligforhold § 89, stk. 1.
Udlejer fastholdt, at varslingen var gyldig. Som grundlag for genoptagelsesanmodningen fremlagde udlejer en kopi af et varslingsbrev til en lejer, som nævnet ikke tidligere havde haft adgang til. Udlejer mente, at dette brev dokumenterede, at beboerrepræsentationens bemærkninger (eller mangel på samme) fremgik af varslingen til lejerne. Udlejer oplyste desuden, at alle underliggende bilag til driftsbudgettet var fremsendt til beboerrepræsentationen efter anmodning, med undtagelse af dokumentation for skatter og afgifter, som var varslet særskilt.
Beboerrepræsentationen, repræsenteret af Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, gjorde gældende, at varslingen var ugyldig i henhold til Lejeloven § 30, stk. 3. De anførte, at udlejers besvarelse af deres anmodning om supplerende oplysninger og dokumentation ikke opfyldte de indholdsmæssige krav, da ikke samtlige bilag var fremsendt. De påpegede, at varslingsskrivelserne til lejerne, dateret den 28. september 2022, fejlagtigt angav, at beboerrepræsentationens bemærkninger endnu ikke forelå, selvom beboerrepræsentationen allerede den 22. september 2022 havde fremsat anmodninger om yderligere dokumentation og foreløbige bemærkninger til varslingen. Lejernes Landsorganisation Hovedstaden mente desuden, at der ikke forelå nye oplysninger, der berettigede en genoptagelse af sagen, og at sagen burde behandles direkte af Ankenævnet.
Sagen blev behandlet efter Lejeloven § 37, stk. 1 og Lejeloven § 30. Huslejenævnet besluttede at genoptage sagen, da udlejer havde fremsendt et varslingsbrev til en lejer, som nævnet ikke tidligere var i besiddelse af, og som blev anset for en ny, væsentlig oplysning. Ankenævnet anmodede desuden udlejer om at fremsende en oversigt over den samlede leje for de enkelte lejemål, da dette ikke fremgik af de oprindelige varslingsdokumenter til beboerrepræsentationen.
Ankenævnet stadfæstede Huslejenævnets afgørelse og fandt udlejers varsling af den omkostningsbestemte lejeforhøjelse ugyldig. Lejeren fik fuldt medhold i sagen, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
Ankenævnets flertal fandt varslingen ugyldig på to hovedpunkter:
Ankenævnet fandt, at de konstaterede formelle mangler ikke var af "mindre betydning" i henhold til Lejeloven § 37, stk. 2, og der var derfor ikke grundlag for at give udlejer en frist til at berigtige dem. Manglerne blev anset for at have væsentlig betydning for henholdsvis beboerrepræsentationens og lejernes vurdering af varslingen.
Som følge af afgørelsen blev udlejer pålagt at tilbagebetale for meget betalt leje, depositum og forudbetalt leje med tillæg af renter efter renteloven fra betalingstidspunkterne. Udlejer blev desuden pålagt at betale et tillægsgebyr på 6.896 kr. til nævnet. Udlejer har pligt til at give skriftlig meddelelse om nævnets afgørelse til lejerne efter Lejeloven § 194.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Sø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mere
Sagen omhandler udlejerens varsling af en lejeforhøjelse, som lejeren efterfølgende gjorde indsigelse imod. Udlejeren ha...
Læs mere