Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Eksterne links
Relaterede love
Den 27. februar 2025 klagede lejeren over Huslejenævnets besvarelse af hans anmodning om aktindsigt i sag nr. 2025-0000366. Sagen blev behandlet af Ankenævnet i henhold til Forvaltningsloven § 16, stk. 4.
Lejeren anmodede om aktindsigt i samtlige akter vedrørende hans lejlighed og bekræftede, at anmodningen omhandlede sag nr. 2025-0000366. Lejeren udtrykte frustration over sagens forløb og mente, at Huslejenævnets afgørelser var modstridende. Han mistænkte en bevidst fordrejning af sagen og en favorisering af udlejeren, DEAS. Specifikt anførte lejeren:
Huslejenævnet behandlede anmodningen om aktindsigt efter reglerne i Forvaltningsloven, da lejeren var part i sagen. Nævnet meddelte delvis aktindsigt og begrundede afslaget på fuld aktindsigt med, at de fire nævnte akter var interne arbejdsdokumenter, som var undtaget fra aktindsigt efter Forvaltningsloven § 12, stk. 1. Nævnet havde overvejet princippet om meroffentlighed, jf. Forvaltningsloven § 10, men fandt ikke grundlag for at udlevere dokumenterne, da formålet var at beskytte den interne beslutningsproces. Det blev bemærket, at oplysninger om sagens faktiske grundlag fremgik af andre udleverede dokumenter. Desuden var visse oplysninger om enkeltpersoners private forhold undtaget fra aktindsigt på grund af tavshedspligt, jf. Forvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 og GDPR artikel 4, nr. 1 sammenholdt med GDPR artikel 5, nr. 1. Meroffentlighed kunne ikke anvendes her, da det ville stride mod myndighedens tavshedspligt, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 1, 2. pkt..
Ankenævnet præciserede, at det alene ville tage stilling til klagen over Huslejenævnets besvarelse af aktindsigtsanmodningen vedrørende sag nr. 2025-0000366. Ankenævnet afviste at behandle anmodninger om aktindsigt i andre sager, da disse ikke havde været indbragt for Huslejenævnet i første instans. Ankenævnet forklarede, at journalark er en oversigt over dokumenter og ikke indeholder links. Mails, som lejeren modtog via sin digitale postkasse, var ikke i Huslejenævnets besiddelse. Manglende modtagernavne i brevhoveder skyldtes systemgenerering ved afsendelse. Ankenævnet oplyste, at udlejers citat om høring af begge parter sandsynligvis refererede til den oprindelige sag (2024-0386025) og ikke genoptagelsessagen (2025-0000366). Der var ingen indikation af, at Huslejenævnet havde orienteret udlejer om, at lejeren ikke ønskede at anke.
Ankenævnet har besluttet, at lejeren ikke skal gives mere aktindsigt i Huslejenævnets sag nr. 2025-0000366, end Huslejenævnet allerede har givet. Ankenævnet afviste at tage stilling til, om lejeren havde krav på aktindsigt i andre sager end 2025-0000366, da den påankede afgørelse alene vedrørte en aktindsigtsbegæring vedrørende materiale fra sag nr. 2025-0000366.
Ankenævnet afviste at tage stilling til lejers anmodning om aktindsigt vedrørende materiale fra andre sager end 2025-0000366, da Ankenævnet alene har hjemmel til behandling af forhold, der har været indbragt for Huslejenævnet, og aktindsigtsanmodningen for Huslejenævnet alene vedrørte sag nr. 2025-0000366. Hvorvidt lejeren har krav på aktindsigt i andre sager, må afgøres af Huslejenævnet i første instans.
Ankenævnet tog herefter alene stilling til, om lejeren skulle have aktindsigt i sag nr. 2025-0000366 i videre omfang end Huslejenævnet allerede havde givet. Huslejenævnet havde undtaget følgende dokumenter:
Ankenævnet lagde til grund, at dokument 2025-0000366-3 ”Hjælp til statustjek” er en autogenereret sammenskrivning af oplysninger fra offentlige registre og interne systemer, som ikke er afgivet til udenforstående. Ankenævnet antog, at lejeren ikke ønskede aktindsigt heri, da han specifikt ønskede materiale, der havde været forelagt formanden i forbindelse med afgørelsen.
De øvrige undtagne dokumenter (2025-0000366-7, -33 og -36) blev anset for at være interne arbejdsdokumenter, der ikke var afgivet til udenforstående. Disse dokumenter var ikke omfattet af undtagelserne i Forvaltningsloven § 13, som under visse omstændigheder giver ret til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter i endelig form. Ankenævnet konstaterede, at Huslejenævnet havde iagttaget pligten i Forvaltningsloven § 10 til at overveje meroffentlighed, men havde afslået dette med henvisning til, at formålet med Forvaltningsloven § 12, stk. 1 er at beskytte den interne beslutningsproces. Ankenævnet tilsluttede sig Huslejenævnets begrundelse og afviste derfor lejers anmodning om meraktindsigt i interne arbejdsdokumenter.
Medhold: Udlejer
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.



Klager anmodede den 19. april 2021 Vejle Kommune om aktindsigt i sager vedrørende terrænregulering omkring klagers ejendom og et tilstødende fællesområde. Kommunen identificerede fire relevante sager og meddelte fuld aktindsigt i tre af disse.
For kommunens sagsnr. 01.02.05-P25-20-17, der omhandlede lokalplan for terrænregulering, blev der meddelt delvist afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en række interne arbejdsdokumenter med henvisning til Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og .
Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af en boligforening, der fejlagtigt afviste en beboers anmodning om indsigt under henvisning til offentlighedsloven i stedet for GDPR.
Datatilsynet har afsluttet tilsyn med ejendomsadministratorers håndtering af bl.a. registreredes rettigheder.
Begrundelsen var, at dokumenterne indeholdt foreløbige og umiddelbare overvejelser, som ikke var udarbejdet med henblik på ekstern udlevering. Vejle Kommune vurderede, at hensynet til beskyttelsen af den interne beslutningsproces vejede tungere end offentlighedens interesse i aktindsigt, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Kommunen fandt heller ikke grundlag for at udlevere dokumenterne efter princippet om meroffentlighed, jf. Forvaltningslovens § 10.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Vejle Kommune havde truffet afgørelse i den primære sag i medfør af Vandløbslovens § 6. Da afgørelser efter Vandløbslovens § 80, stk. 1 kan påklages til nævnet, fandt nævnet sig kompetent til at behandle klagen over aktindsigt, jf. Miljøoplysningslovens § 4, stk. 6.
Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at anmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da sagen omhandlede terrænregulering og dræn, hvilket påvirker miljøelementer som defineret i Miljøoplysningslovens § 3.
Nævnet vurderede, at klager som part i sagen havde ret til aktindsigt efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Forvaltningslovens § 12, stk. 1. De undtagne dokumenter blev anset for interne arbejdsdokumenter, da de bestod af mailkorrespondance mellem kommunale medarbejdere, som ikke var afgivet til udenforstående. Nævnet fandt desuden, at dokumenterne ikke indeholdt oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som klager ikke allerede var bekendt med, jf. Forvaltningslovens § 12, stk. 2.

Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes afslag på aktindsigt i sager vedrørende et drivhus og en overdækket te...
Læs mere
Klager anmodede Vesthimmerlands Kommune om aktindsigt i en sag vedrørende miljøgodkendelse af et husdyrbrug, specifikt o...
Læs mereLov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.)