Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Aarhus Kommune meddelte den 6. februar 2025 byggetilladelse til opførelse af en tilbygning, en garage og et udhus til et eksisterende enfamiliehus. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 1, område til parcelhus- og rækkehusbebyggelse, skole samt vandforsyning ved Engdalgårdsvej og skoleparken i Beder.
Kommunen traf samtidig afgørelse om, at projektet i øvrigt var i overensstemmelse med byplanvedtægten, men gav dispensation fra byplanvedtægtens § 6.9, som kræver, at bygningers tage skal være røde tegltage med 35° hældning. Dispensationen blev givet, da et mindre areal (7 m²) af tilbygningen blev udført med vandret tag for at skabe adgang til den eksisterende bolig, hvilket kommunen begrundede med, at det vandrette tag ikke var synligt fra vej eller naboer.
En nabo klagede over afgørelsen og anførte, at projektet stred mod byplanvedtægtens centrale bestemmelser:
Planklagenævnet skulle afgøre, om forholdene var umiddelbart tilladte efter byplanvedtægten, jf. Planlovens § 18, og om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
Planklagenævnet kunne ikke give klageren medhold og fastholdt dermed Aarhus Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen, og at de øvrige påklagede forhold var i overensstemmelse med byplanvedtægten.
Planklagenævnet vurderede, at byplanvedtægtens § 3.1, der fastsætter en byggelinje på 10 m fra vejmidte, skal forstås som en linje, der ikke må overskrides. Bestemmelsen fastsætter ikke et krav om, at byggeriet skal placeres præcist på byggelinjen.
Da det ansøgte byggeri lå bag den fastsatte byggelinje, fandt nævnet, at forholdet var i overensstemmelse med § 3.1 og derfor ikke krævede dispensation.
Nævnet fandt, at tilbygningen ikke skabte en ny beboelsesbygning, men udgjorde en udvidelse af den eksisterende beboelsesbygning, da tilbygningen var bygget sammen via en gang. Forholdet var dermed i overensstemmelse med byplanvedtægtens § 5.2 om kun én beboelsesbygning pr. parcel, og dispensation var ikke nødvendig, jf. .
Planklagenævnet bekræftede, at projektet var i strid med byplanvedtægtens § 6.9, da dele af tilbygningen havde fladt tag (under 35° hældning), hvilket krævede dispensation.
Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen efter Planlovens § 19, stk. 1, da dispensationen ikke stred mod planens principper.
Planklagenævnet lagde vægt på, at bestemmelser, der regulerer bebyggelsens omfang og udformning (som taghældning), normalt ikke udgør et princip i planen, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen, hvilket ikke var tilfældet her.
Da byplanvedtægten ikke indeholdt en formålsbestemmelse, og da § 6.9 alene var en bebyggelsesregulerende bestemmelse, var dispensationen lovlig. Planklagenævnet kunne ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af selve dispensationen.
Nævnet bemærkede, at klagepunkter relateret til byggelovgivningen, herunder krav om helhedsvurdering efter bygningsreglementet, lå uden for Planklagenævnets kompetence, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, der begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål efter planloven. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4 og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensationen vedrørte en ejendom, hvor der var ansøgt om opførelse af et nyt sommerhus på 162,2 m² samt et kælderareal på 138,5 m². Kommunen gav dispensation til en udnyttelsesgrad på 0,15 (mod byplanvedtægtens krav om maksimalt 0,10) og en gulvkote på 3,777 (mod byplanvedtægtens krav om minimum 4,0). Samtidig traf kommunen afgørelse om, at etageantallet var i overensstemmelse med byplanvedtægten.
En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 40, et område i Sjelborg, som fastsætter følgende i § 5 om bebyggelsens omfang og placering:
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen.
Kommunen begrundede dispensationen med, at der tidligere var dispenseret fra udnyttelsesgraden, og at en bebyggelsesprocent på 15 i henhold til beregningsreglerne efter BR18 var i overensstemmelse med områdets principper. For gulvkoten anførte kommunen, at det var af underordnet betydning, at kældergulvet var beliggende i kote 3,777 DVR 90, da kælderen ikke anvendes til beboelse. Desuden lagde kommunen vægt på, at byggeriet var tilpasset matriklen og ikke ville medføre væsentlige skygge-, lys- og indbliksgener for naboerne.
Klagerne anførte, at byggeriet reelt var i to fulde etager, da kælderen var beregnet til beboelse, og at dette var en omgåelse af byplanvedtægtens forbud mod to etager. De gjorde også gældende, at kommunen havde beregnet udnyttelsesgraden forkert ved ikke at medregne kælderarealet. Endvidere mente klagerne, at dispensationen fra byplanvedtægtens bestemmelse om gulvkote var i strid med byplanvedtægtens overordnede formål, og at kommunens beslutning havde været ensidig, idet klagernes høringssvar ikke var blevet inddraget tilstrækkeligt.
Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afslag på dispensation til en 62 m2 tilbygning på...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et mansardtag på ejen...
Læs mere