Højesteret stadfæster kendelse om brug af fortrolige bogføringsdata i skønserklæring trods indsigelser om tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet

Afvisning af kontradiktorisk mangel

Højesteret konkluderede, at selv hvis Kærendes accept af fremgangsmåden var betinget af udlevering af materialet, kom dette ikke til udtryk over for skønsmanden på en sådan måde, at skønsmanden burde have udsat skønsforretningen.

Højesteret bemærkede, at Albatros i deres anbringender korrekt henviste til fremgangsmåden i Handelsagentloven § 15, stk. 2, der er tiltænkt at afbalancere agentens interesse i indsigt over for agenturgiverens behov for at beskytte fortrolige oplysninger.

Højesteret fastslog, at det var landsrettens opgave – ikke skønsmandens – at tage stilling til en eventuel anmodning fra Kærende om udlevering af materiale efter reglerne om edition. Da der ikke var påvist væsentlige fejl ved udarbejdelsen, skulle skønserklæringen ikke udgå af sagen, men indgå i landsrettens almindelige bevisvurdering.

Kærende, tidligere Sagsøger, blev pålagt at betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til Albatros.

Væsentlige mangler i protokolleringen

Kg BidCo hævdede, at protokollatet udelod centrale udsagn fra skønsmændene vedrørende:

• Erkendte fejl: Skønsmændene medgav under afhjemlingen fejl i anvendte data (f.eks. brug af 2014 data i stedet for 2017 data til beregning af size and illiquidity premium i WACC-beregningen) og en mulig reduktion af virksomhedsværdien på ca. 50%, hvis den korrekte underdecil blev anvendt. Kg BidCo mente, at skønsmændene bevidst havde anvendt forkerte kilder.
• Konkursrisiko: Skønsmændene tilkendegav, ifølge Kg BidCo, at deres værdiansættelser ikke tog højde for Grams status som værende i financial distress (konkursrisiko). En korrektion af denne fejl ville ifølge en sagkyndig reducere værdiansættelsen med omkring 50%.
• Amended Case og Agent Issues: Manglende protokollering af skønsmændenes enighed i flere punkter af Deloittes vurdering af "Amended Case" (ledelsens prognose) samt udtalelser om "potential agent issue", der angiveligt skabte incitament for ledelsen til at udarbejde pessimistiske estimater.
• Tysk skole: En forklaring om, at visse besvarelser var baseret på en særlig "tysk skole" inden for værdiansættelse.

Kg BidCo støttede sin anmodning på Retsplejeloven § 41 d, stk. 1 om individuel, væsentlig interesse, da adgang til Lydfilerne var afgørende for Landsrettens bedømmelse af tabet, for Kg BidCo's begæring om nyt syn og skøn, og for påstanden om bortfald af skønsmændenes honorar.

Modpartens Indsigelser

Procuritas-parterne gjorde indsigelse mod udlevering og anførte, at Lydfilerne blev optaget af retten som et internt arbejdsværktøj til brug for protokolleringen af de teknisk vanskelige spørgsmål, og at de måtte sidestilles med rettens egne noter.

Sagsøgte 2-4 anførte: "Optagelserne er sket uden særskilt hjemmel i retsplejeloven og må sidestilles med noter, som rettens medlemmer har taget under hovedforhandlingen."

De gjorde gældende, at udlevering ville skabe en "alternativ" udgave af forklaringen ved siden af retsbogen, hvilket ville underminere rettens protokolleringsprærogativ under Retsplejeloven § 186 og integriteten af retssystemet. De henviste til retspraksis, der udelukker aktindsigt i interne noter og lydoptagelser.

De argumenterede også imod meroffentlighed (Retsplejeloven § 41 h, stk. 1), da de samme hensyn, der undtager interne dokumenter fra aktindsigt, også burde føre til afvisning af meroffentlighed.