Ophævelse og hjemvisning af tilladelse til klapning af havbundsmateriale i Nordlige Lillebælt grundet risiko for forringelse af kemisk tilstand

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Fredericia Kommune over Miljøstyrelsens tilladelse til klapning af oprensnings- og uddybningsmaterialer fra indsejlingen og bådpladsområdet for Forening1 på klapplads K_164_01 i Nordlige Lillebælt.

Den påklagede tilladelse

Miljøstyrelsen meddelte den 30. november 2022 en femårig tilladelse til klapning af i alt 1.900 m3 havbundssediment, jf. Havmiljølovens § 26, stk. 1. Styrelsen havde vurderet, at klapningen ikke ville forringe vandområde 224 (Nordlige Lillebælts) økologiske eller kemiske tilstand, da klapmaterialets forureningsgrad lå under det øvre aktionsniveau, og der ville ske hurtig opblanding med eksisterende sediment.

Styrelsen bemærkede desuden, at forureningen af stoffer, der var omfattet af nationale miljøkvalitetskrav (såsom bly, cadmium og antracen), ikke ville blive påvirket negativt. Miljøstyrelsen vurderede også, at en samlet klapmængde på 4.400 m3 over de næste fem år stadig var acceptabel, da pladsen havde tilstrækkelig overdybde.

Klagerens primære anker

Fredericia Kommune påklagede afgørelsen og anførte, at klapningen stred mod målsætningerne om god tilstand i kystvandområderne, fastlagt i blandt andet vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Kommunens centrale kritikpunkter var:

• Risiko for negativ påvirkning af værdifulde naturområder som Kasser Odde Flak (revområde) og gydeområder for fisk.
• Manglende modellering af sedimentspredning, hvilket øgede risikoen for, at potentielt forurenet sediment føres ind i sårbare kystvandområder.
• Manglende vurdering af de kumulerede effekter af den stigende klapmængde i vandområdet 224, hvilket krævede en fornyet vurdering af klappladsens datagrundlag.

Miljøstyrelsen fastholdt, at klapning er en mindre presfaktor end andre aktiviteter i området (f.eks. råstofindvinding og fiskeri med bundslæbende redskaber), og at den stærke strøm transporterede sedimentet parallelt med de nævnte sårbare områder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens tilladelse og hjemviste sagen til fornyet behandling, idet nævnet fandt, at der forelå en væsentlig retlig mangel i vurderingsgrundlaget.

Nævnet begrænsede prøvelsen til spørgsmålet om, hvorvidt den tilladte klapning ville medføre en forringelse af tilstanden i vandområde 224 (Nordlige Lillebælt), som ifølge vandområdeplanerne og de genbesøgte data var i ikke-god kemisk tilstand. Dette skal forhindres i henhold til , der implementerer krav fra om at forebygge forringelse af tilstanden.