Beskatning af hovedanpartshaver for fri sommerbolig – manglende dokumentation for udleje

Sagen omhandler beskatning af en hovedanpartshaver for værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2004 og 2005. Klageren, der er hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] ApS, blev af Skatteankenævnet beskattet af 390.000 kr. i hvert indkomstår for rådighed over en fransk landbrugsejendom med vinproduktion, som selskabet erhvervede i 2001. Ejendommen blev købt med henblik på at afsætte egen fransk vin i selskabets supermarkedskæde. Klageren ejer desuden en privat sommerbolig i Frankrig, beliggende 10-15 minutters kørsel fra selskabets ejendom.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af værdien af fri sommerbolig i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 9. Nævnet anerkendte, at der blev drevet erhvervsmæssig virksomhed fra ejendommen, men fandt ikke tilstrækkelig dokumentation for, at boligdelen var stillet til rådighed for et bestyrerpar. På trods af opfordringer var der ikke fremlagt ansættelseskontrakt, lejekontrakt eller lignende. Da klageren er hovedaktionær og direktør, blev han anset for omfattet af formodningsreglen i Ligningsloven § 16, stk. 5, hvorefter sommerboligen anses for at stå til rådighed hele året. Værdien af boligdelen blev skønnet til 2.400.000 kr., og den skattepligtige værdi blev opgjort til 16,25 % heraf, svarende til 390.000 kr.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes, da ejendommen primært var erhvervsmæssig, og driften ikke var rentabel, hvilket førte til salg i 2009. Det blev anført, at det nu var dokumenteret via en attestation fra selskabets franske revisor, at bestyrerparret havde rådet over boligdelen, og at klagerens familie aldrig havde benyttet den. Desuden blev det fremhævet, at klageren i forvejen havde en privat sommerbolig i nærheden. Repræsentanten forklarede vanskelighederne ved at fremskaffe yderligere dokumentation fra bestyrerparret efter salget af ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for begge indkomstår.

Retten fandt ikke, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at bebølsesdelen af landbrugsejendommen havde været beboet af et bestyrerpar hele året, og at bebølsesdelen dermed ikke havde været til rådighed for klageren.

• Der blev lagt vægt på, at det ikke var dokumenteret, at bebølsesdelen havde været stillet til rådighed for eller udlejet til andre personer.
• Det forhold, at det i nogen grad var sandsynliggjort, at klageren i de påklagede indkomstår havde ejet en sommerbolig beliggende i nærheden af vinslottet, kunne ikke føre til et andet resultat.