Beskatning af fri bolig - Rådighed over lejlighed udlejet delvist til udenlandsk selskab

Sagen omhandler en hovedanpartshavers beskatning af fri bolig i indkomstårene 2011-2015. Klageren, der var begrænset skattepligtig til Danmark, var eneanpartshaver i et selskab, der ejede en penthouselejlighed. Selskabet havde ifølge en lejekontrakt udlejet lejligheden til et costaricansk selskab.

Lejekontraktens vilkår og parternes uenighed

Lejekontrakten, som ikke var underskrevet, fastslog, at lejligheden var uden bopælspligt og kun måtte udlejes mindre end 180 dage om året til samme person, samt ikke til personer hjemmehørende i Danmark. Huslejen for 180 dage var aftalt til minimum 56.000 kr.

SKAT (nu Skattestyrelsen) mente, at klageren havde rådighed over lejligheden de resterende dage af året, da den kun var udlejet 180 dage. SKAT henviste til, at det er rådigheden, der beskattes, uanset faktisk anvendelse, og at der var sammenfaldende interesser mellem klageren og det costaricanske selskab, hvilket medførte en skærpet bevisbyrde for klageren i henhold til Ligningsloven § 2. SKAT beregnede værdien af den frie bolig efter Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5, og ansatte den skattepligtige værdi som følger:

Klageren bestred SKATs afgørelse og anførte, at lejligheden var udlejet hele året, men med begrænsninger i lejers anvendelse (maks. 180 dage til samme person og ikke til danske residenter) for at bevare status som "uden bopælspligt" og dermed en højere handelsværdi. Klageren hævdede, at udlejer var helt afskåret fra at råde over lejligheden, og at den aftalte leje på 56.000 kr. var udtryk for markedslejen under disse begrænsninger. Klageren afviste også påstanden om sammenfaldende interesser med det costaricanske selskab, idet der var tale om et forretningsmæssigt samarbejde om salg af ejendomme i Costa Rica.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bolig.

Retten lagde til grund, at klageren som hovedanpartshaver var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 A. Det blev fastslået, at det er rådigheden over boligen, der beskattes, ikke den faktiske anvendelse.

Landsskatteretten fandt, at den fremlagte lejekontrakt måtte forstås således, at selskabet kun havde udlejet lejligheden til det costaricanske selskab i 180 dage. Den aftalte leje på 56.000 kr. blev anset for fastsat under hensyn til denne begrænsede udlejningsperiode. De fremlagte kvartalsvise fakturaer ændrede ikke denne vurdering, da de alene dokumenterede faktureringen af den aftalte leje, ikke en helårsudlejning.

Da lejligheden ikke var udlejet i den resterende del af året, fandt Landsskatteretten, at den havde stået til rådighed for klageren. Klageren skulle derfor beskattes af værdien af fri bolig for den resterende del af året i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Værdien skulle opgøres efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9.