Uberettiget bortvisning af chauffør A for påstået fravær – Lokalbus A/S dømt til at betale godtgørelse og løn

Det centrale juridiske spørgsmål var, om arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at der forelå et tilstrækkeligt grundlag for at anvende bortvisning.

Opmanden, højesteretsdommer Jytte Scharling, fastslog, at Lokalbus A/S’s bortvisning af chauffør A var uberettiget, og at der heller ikke forelå et sagligt opsigelsesgrundlag.

Rettens begrundelse

Opmanden lagde vægt på, at arbejdsgiveren bærer risikoen for, at bortvisningsgrundlaget er tilstrækkeligt, og fandt, at bevisførelsen ikke med den fornødne sikkerhed kunne fastslå A’s tilsigtede udeblivelse.

Opmanden anførte følgende i begrundelsen:

• Det kunne ikke lægges til grund, at A havde til hensigt ikke at møde på arbejde den 2. august 2012.
• Det kunne ikke bebrejdes A, at han ikke reagerede på den SMS-besked, han modtog sent fra direktøren om aftenen den 1. august, da man ikke uden videre kunne forvente, at den ville blive læst.
• Det fandtes ikke godtgjort, at A’s nevø kontaktede virksomheden på vegne af A eller efter aftale med ham.
• A kontaktede virksomheden, inden hans vagt startede den 2. august, men fik oplyst, at en afløser allerede var sat på vagten.

På baggrund heraf blev det konkluderet, at bortvisningen var uberettiget, og klager fik tilkendt godtgørelse og løn.

Afgørelse

Lokalbus A/S blev pålagt at betale følgende til A inden 14 dage:

• Løn i opsigelsesperioden (2. august 2012 til 18. august 2012).
• En godtgørelse på 30.000 kr., fastsat under hensyn til A’s korte anciennitet.

Indklagede (Lokalbus A/S) skulle desuden betale opmandens honorar.

Sagsøger påberåbte sig, at A havde opfyldt sine præstationsmål frem til opsigelsestidspunktet, og at manglende udbetaling af den fulde bonus udgjorde et brud på ansættelsesaftalen og princippet i Funktionærloven § 2, stk. 5, om ret til løn i opsigelsesperioden.

"Sagsøger gjorde gældende, at bonusaftalen måtte fortolkes således, at A havde optjent ret til den fulde bonus, idet præstationerne lå til grund for selskabets succes, også efter fratrædelsen."

Sagsøgtes argumenter

[V1] A/S påstod frifindelse. Selskabet hævdede, at:

• Opsigelsen var sket i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i ansættelseskontrakten, og at varslet var overholdt eller kompenseret korrekt.
• Bonusaftalen var betinget af, at medarbejderen var ansat og ikke havde opsagt sin stilling på udbetalingstidspunktet, hvilket A ikke var.
• Variabel løn var et incitament for fremtidig præstation og loyalitet, ikke en almindelig løndel, der skulle pro rata-beregnes, medmindre andet var udtrykkeligt aftalt.

Sagsøgte fremførte, at det ville stride mod aftalens formål at udbetale en fuld bonus, når A ikke havde bidraget til resultatskabelse i hele regnskabsperioden efter opsigelsen.

Bevisførelse

Under sagens behandling blev der fremlagt korrespondance og interne retningslinjer for bonusaftaler. Retten lagde vægt på fortolkningen af de specifikke klausuler i A's kontrakt vedrørende fratrædelse og bonusaftaler.