Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Odense Kommune vedtog den 20. maj 2025 en forskrift for udendørs koncerter og arrangementer på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Hovedformålet med forskriften var at regulere og begrænse støjgener fra musikarrangementer på de to lokaliteter ved at fastsætte støjgrænser, krav til lydprøver og -målinger samt krav om naboorientering.
Kommunens afgørelse om vedtagelse af forskriften var baseret på Miljøbeskyttelsesloven §§ 42, stk. 1-4, og 110 samt flere paragraffer i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Foreningen [Forening1], repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) den 17. juni 2025. Foreningen anførte en række klagepunkter, herunder:
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afviste at realitetsbehandle klagen over Odense Kommunes vedtagelse af forskrift for udendørs koncerter.
MFKN fastslog, at det kun er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet afgør selv spørgsmål om sin egen kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.
Nævnet vurderede, at kommunens forskrift for udendørs koncerter og arrangementer var en forskrift efter Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 20, stk. 1.
Denne bestemmelse giver kommunalbestyrelsen beføjelse til at udstede lokale forskrifter med henblik på at forebygge forurening fra andre virksomheder end listevirksomhed. Nævnet lagde vægt på, at forskriften fastsatte generelle regler for afholdelse af arrangementer, herunder indretning og drift i forhold til støj, på to specifikke lokaliteter i kommunen.
Ifølge Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 20, stk. 4 kan kommunalbestyrelsens udstedelse af en forskrift ikke påklages til anden administrativ myndighed. Da forskriften faldt ind under denne bestemmelse, var klageadgangen afskåret.
MFKN bemærkede endvidere, at da der var tale om en generel forskrift og ikke et påbud, fandt §§ 21-23 i bekendtgørelsen ikke anvendelse, og kommunens henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 42 som lovgrundlag kunne ikke ændre nævnets vurdering af klageadgangen.
Da der ikke var truffet en afgørelse, som kunne påklages til MFKN, afviste nævnet realitetsbehandling af klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Ny vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.



Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Køge Kommunes dispensation fra støjgrænser i en lokal forskrift for et byggeprojekt på Søndre Havn. Klagen blev indgivet af en nabo til byggepladsen, der anførte støjgener og tvivlede på kommunens habilitet grundet dens involvering i grundsalget gennem selskabet [virksomhed2]. Statsforvaltningen afviste tidligere at behandle klagen, da den primært omhandlede støjgener og ikke selve byggetilladelsen.
Denne vejledning uddyber reglerne for støjgrænser fra vindmøller og fungerer som et fortolkningsbidrag til vindmøllestøjbekendtgørelsen.
Dette tillæg fastsætter støjgrænser i transformationsområder for virksomheder og boliger som supplement til den eksisterende vejledning fra 1984.
Dette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny vejledning, der fungerer som et tillæg til Miljøstyrelsens vejledni...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud vedrørende stø...
Læs mereLov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde