BEK nr 844 af 23/06/2017
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljøaktivitetsbekendtgørelsen § 20
For at forebygge forurening eller uhygiejniske forhold kan kommunalbestyrelsen, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, udstede lokale forskrifter om
-
indretning og drift af andre virksomheder end listevirksomhed, der ikke er omfattet af andre bestemmelser udstedt med hjemmel i loven, og
-
dyrehold som nævnt under § 8, stk. 2, i byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, herunder forbud mod visse former for dyrehold i bestemte områder.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, udstede lokale forskrifter om de i § 2, stk. 1, anførte midlertidige aktiviteter. Sådanne forskrifter kan indeholde krav om, at aktiviteterne skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, før de påbegyndes.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør udstedte forskrifter efter stk. 1 og 2, jf. § 18, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens udstedelse af en forskrift kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5. En udstedt forskrift efter stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter § 42, stk. 1-4, i lov om miljøbeskyttelse, kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i forskriften.