Afvisning af klage over bt.dk-artikel om tidligere ATP-direktør grundet manglende retlig interesse

Sagen omhandler en klage over en artikel bragt på bt.dk den 26. november 2018 med titlen ”Presset [Direktøren] opsiger sin stilling som ATP-direktør”. Artiklen beskrev baggrunden for direktørens fratræden, herunder oplysninger om en række aktiehandler i Schweiz, som blev foretaget i direktørens tidligere periode som chef for Nordea Markets.

Klagepunkter og faktuelle uoverensstemmelser

Klageren anfægtede specifikt en passage i artiklen, hvor det blev beskrevet, hvordan banken i 2008 oprettede en milliardfond efter at have fået afvist en tidligere model af de schweiziske myndigheder. I artiklen blev denne metode sammenlignet med den fremgangsmåde, der blev benyttet, da den danske statskasse blev svindlet for et tocifret milliardbeløb i sagen om udbytteskat.

Klageren gjorde gældende, at denne sammenligning var faktuelt forkert, da der ifølge klageren var tale om to helt forskellige ting. Klageren krævede derfor en undskyldning eller beklagelse fra mediets side.

Spørgsmålet om retlig interesse

I forbindelse med behandlingen af sagen anmodede Pressenævnet klageren om at redegøre for sin retlige interesse i sagen. Dette indebar en afklaring af, hvorvidt klageren selv var direkte berørt, omtalt eller identificeret i den påklagede artikel.

Pressenævnet valgte at afvise klagen uden en realitetsbehandling. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand med henvisning til Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Begrundelse for afvisningen

Nævnet lagde vægt på følgende juridiske kriterier:

• Krav om retlig interesse: Det er en grundlæggende betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har en direkte, væsentlig og individuel retlig interesse i det forhold, der klages over.
• Identifikation: En klager skal som udgangspunkt selv være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet for at kunne klage.
• Almen interesse vs. retlig interesse: Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, som artiklen behandler, eller at være uenig i de faktuelle oplysninger, hvis man ikke selv er personligt berørt.

Da klageren ikke havde redegjort for sin retlige interesse og ikke kunne anses for at være personligt identificeret i artiklen, fandt nævnet, at klageren ikke var klageberettiget i sagen.