Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en klage over en artikel bragt på bt.dk den 29. marts 2016 med overskriften ”Ny forskning forklarer: Derfor er det multietniske samfund umuligt”. Artiklen beskrev forskning, der angiveligt forklarede, hvorfor forskellige etniske grupper ikke kan bo sammen, og behandlede racisme som en menneskelig refleks.
Klageren i sagen er en privatperson, der selv lever i et blandet forhold. Han har rettet henvendelse til Pressenævnet, da han finder artiklens indhold og konklusioner stødende og faktuelt forkerte. Han anfører blandt andet:
Det centrale spørgsmål i sagen er ikke artiklens faktuelle korrekthed, men derimod om klageren opfylder betingelserne for at få sin klage behandlet. Dette afhænger af, om klageren kan anses for at have en tilstrækkelig retlig interesse i det publicerede materiale.
| Part | Rolle | Argumentation |
|---|---|---|
| Klager | Privatperson i blandet forhold | Artiklen er stødende og fejlagtig; føler sig personligt berørt af emnet. |
| BT | Medie |
| Har publiceret artiklen om forskning i racisme og samfundsstrukturer. |
Pressenævnets formand har truffet afgørelse om at afvise klagen uden realitetsbehandling.
Nævnet lagde vægt på, at det er en ufravigelig betingelse for at klage, at klageren har en retlig interesse i det forhold, der klages over. Dette indebærer efter fast praksis og Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2, at:
Da klageren ikke er personligt omtalt eller identificeret i artiklen på bt.dk, vurderede Pressenævnet, at han ikke har en så direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han er klageberettiget. Som følge heraf blev klagen afvist.
Redegørelsen om parallelsamfund 2020 gør status over den hidtidige implementering af indsatsen mod parallelsamfund og giver et statistisk overblik over udviklingen i udsatte boligområder.
Sagen omhandler en klage over artiklen ”Balkan-flygtning fra tysk lejr: Vi vil have del i jeres velstand”, som blev publiceret på ekstrabladet.dk den 12. januar 2016. Klageren, der optræder som fortaler for den albanske minoritetsgruppe, anførte, at artiklen overtræder god presseskik ved at fremme racisme.
I artiklen blev det blandt andet anført, at albanere er stærkt overrepræsenteret i de tyske kriminalitetsstatistikker. Klageren bestred rigtigheden af disse statistikker og argumenterede for, at dækningen satte en hel minoritetsgruppe i et uberettiget dårligt lys. Han baserede sin kritik på egne erfaringer fra adskillige besøg i Albanien og Kosovo.
Klageren rettede oprindeligt henvendelse til Ekstra Bladet den 20. marts 2016 for at få ændret artiklen. Da mediet afviste at foretage ændringer, blev sagen indbragt for Pressenævnet i april 2016.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
De centrale juridiske spørgsmål i sagen er:
Denne sag vedrører en klage over en artikel offentliggjort på videnskab.dk i april 2016 under titlen ”Danskere snydes af...
Læs mereSagen vedrører en klage over Ekstra Bladets brug af et specifikt foto til en artikel med titlen *”Kast med flasker og st...
Læs mere