Beskatning af salg af jern- og metalskrot: Grov uagtsomhed og ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for alle indkomstår, både hvad angår forældelsesspørgsmålet og beskatningen af indtægterne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Formaliteten (Forældelse)

Landsskatteretten bemærkede, at Told- og skatteforvaltningen normalt ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Dog kan en ansættelse foretages eller ændres efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En sådan ansættelse kan kun foretages, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om forholdet.

SKAT modtog de første oplysninger om klagerens salg af jern- og metalskrot i eget navn den 20. november 2007 (vedrørende 2002-2005) og yderligere oplysninger den 12. marts 2008 (vedrørende 2006-2007). Retten fandt, at klageren ved at undlade at oplyse skattemyndigheden om de kontinuerlige salg over en årrække havde handlet groft uagtsomt og derved bevirket, at ansættelsen var foretaget på et urigtigt grundlag. Da agterskrivelsen blev fremsendt den 20. maj 2008, var ansættelsen for indkomstårene 2002-2004 inkl. gyldig, da varslingsfristen på 6 måneder var overholdt fra kundskabstidspunktet.

Realiteten (Beskatning af indtægter)

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4, hvorefter den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, betragtes som skattepligtig indkomst. Det var ubestridt, at klageren i årene 2002-2007 modtog i alt 399.880 kr. for salg af jern- og metalskrot til G3 A/S og G4 A/S. Afregningsbilag og checks var i alle årene udstedt til klageren personligt, og aftagerne af skrottet havde opfattelsen af, at de kontraherede med klageren personligt.

Retten fandt, at klageren ikke var fremkommet med en troværdig forklaring på, hvorfor han ikke skulle beskattes af de erhvervede indkomster. Det kunne ikke tillægges selvstændig betydning, at han angiveligt ikke havde ret til at opsamle skrot, idet indtægterne var tilgået ham. På dette grundlag stadfæstede Landsskatteretten forhøjelsen af indkomsten i indkomstårene 2002-2007 med de ansatte beløb.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at ansættelsesfristen for indkomstårene 2005 og tidligere var overskredet, og at der ikke var grundlag for en ekstraordinær ansættelse. Han hævdede, at han ikke havde handlet groft uagtsomt, da han:

• Gennemgik en svær periode efter en skilsmisse.
• Havde overladt udarbejdelsen af sine selvangivelser til professionelle rådgivere.
• Havde en forventning om, at hans arbejdsgiver indberettede alle løndele korrekt.
• Opfattede i første omgang ordningen som "fantom-aktier" og ikke kontante udbetalinger.

SKATs argumenter

SKAT fastholdt, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om de betydelige beløb, der blev indsat på hans konto. At anvende en rådgiver fritager ikke for ansvaret for selvangivelsens korrekthed. Dermed var betingelserne for en ekstraordinær ansættelse for årene 2001-2005 opfyldt.