Skattepligt af indsætninger på bankkonto – lån eller gave? – grov uagtsomhed

Sagen omhandler SKATs afgørelse om at anse indsætninger på klagerens bankkonti for skattepligtig indkomst i årene 2005-2012. Klageren, der tidligere var gift med den person, der foretog indsætningerne, fastholdt, at beløbene var lån og ikke skattepligtige gaver. SKATs afgørelse resulterede i en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for alle de omhandlede år, med undtagelse af 2007, hvor Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen til 0 kr., og 2008, hvor forhøjelsen blev nedsat med 16.108 kr.

Faktiske omstændigheder

Klageren og den tidligere ægtefælle, der er far til deres to fællesbørn, var gift fra 1986 til 1991. Klageren købte i 2007 en ubebygget grund sammen med sine børn, og senere overtog hun hele ejerskabet. Efterfølgende blev der opført et hus på grunden. SKATs undersøgelse, som en del af Money Transfer-projektet, afslørede betydelige indsætninger fra den tidligere ægtefælle på klagerens bankkonti i perioden 2005-2012. Disse indsætninger blev af SKAT anset for skattepligtige gaver i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, da den tidligere ægtefælle ikke var omfattet af personkredsen i Boafgiftsloven § 22, stk. 1.

De indsatte beløb var som følger:

Klageren fremlagde to anfordringsgældsbreve, dateret 30. december 2005 og 30. december 2010, der angiveligt dokumenterede, at beløbene var lån. Gældsbrevene var rentefri, skulle afdrages efter nærmere aftale, kunne opsiges med 14 dages varsel og forfaldt ved død. Gældsbrevet fra 2010 indeholdt desuden en bestemmelse om forrentning med 5 % og indfrielse senest 6 måneder efter salg af ejendommen på [adresse3].

SKAT afviste gældsbrevenes skattemæssige betydning med den begrundelse, at de var udfærdiget lang tid efter, at beløbene var overført, og at de ikke indeholdt entydige tilbagebetalingsvilkår. SKAT argumenterede desuden, at klagerens privatforbrugsopgørelse viste, at beløbene var indgået i det daglige forbrug og ikke primært til finansiering af ejendommen. SKAT mente, at klagerens økonomi var afhængig af de løbende bidrag fra den tidligere ægtefælle.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant bestred SKATs afgørelse og anførte, at beløbene var reelle lån, primært til opførelse af ejendommen på [adresse3] og senere til dækning af løbende udgifter som følge af klagerens sygdom og boligmarkedets kollaps. Repræsentanten fremhævede, at de større enkeltbeløb i 2007-2008 tidsmæssigt faldt sammen med husbyggeriet. Det blev også anført, at gældsbrevene var anfordringsgældsbreve, hvilket betød, at långiver til enhver tid kunne kræve tilbagebetaling med kort varsel, og at den manglende forrentning skyldtes, at långiver ikke havde behov for eller ønskede renter. Klageren havde desuden søgt juridisk rådgivning om oprettelse af lånet.

Vedrørende forældelse gjorde repræsentanten gældende, at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt, da hun i god tro betragtede overførslerne som lån. Det blev fremhævet, at beløbene var indsat på danske bankkonti, hvilket modsagde en intention om at skjule indkomst. Repræsentanten anførte, at SKATs begrundelse for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var utilstrækkelig. Endelig blev det oplyst, at klageren i forbindelse med salget af ejendommen i 2013 havde afdraget 250.000 kr. på gælden til den tidligere ægtefælle, som fremgik af skødet, samt yderligere 50.000 kr. kontant.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af de indsættelser, der var sket på hendes bankkonti fra hendes tidligere ægtefælle, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Dette skyldtes, at de fremlagte gældsbreve var udstedt efterfølgende i forhold til de enkelte års indsættelser, og at gældsbrevene ikke stemte overens med de løbende indsættelser. Retten lagde desuden vægt på, at det ikke var dokumenteret, at klageren havde tilbagebetalt mere end de 250.000 kr., der fremgik af skødet tinglyst den 6. november 2013.

Landsskatteretten anerkendte dog, at 250.000 kr. af de modtagne beløb var tilbagebetaling af et lån til den tidligere ægtefælle, som var ydet ved klagerens køb af grunden i 2007. Dette beløb blev modregnet i den skattepligtige indkomst.

Justering af skattepligtig indkomst

Forhøjelsen for indkomståret 2007 blev nedsat med 233.892 kr. til 0 kr. Forskellen på 250.000 kr. (anerkendt tilbagebetaling) minus 233.892 kr. (oprindelig forhøjelse for 2007), svarende til 16.108 kr., blev overført til indkomståret 2008, som herefter blev nedsat fra 412.872 kr. til 396.764 kr.

Forældelse

Vedrørende forældelse af indkomstårene 2005-2009, fandt Landsskatteretten, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de skattepligtige indkomster. Dette berettigede SKAT til ekstraordinært at genoptage skatteansættelserne i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Retten lagde vægt på, at klageren ikke forud for 2013 havde tilbagebetalt nogen del af indsættelserne fra den tidligere ægtefælle, og at det af skødet fremgik, at gældsbrevet var indfriet som en del af købesummen.

Den påklagede afgørelse blev ændret for indkomstårene 2007 og 2008, mens afgørelsen i øvrigt blev stadfæstet.