Kendelse om forbud mod optændingsposer: Spørgsmål om varemærkekrænkelse og passivitet

Retten udtalte om sagsøgers kendskab: "...finder retten, at sagsøgeren burde været opmærksom på brugen af sagsøgtes etiket på et langt tidligere tidspunkt."

Sø- og Handelsretten nægtede at fremme forbudssagen. Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Sagsøgte (Quick Fire) havde benyttet den omtvistede etikette siden 2012.
• Produkterne havde været solgt i betydeligt omfang gennem Lidl i hele 2015.
• Sagsøgeren (Burner) havde forklaret, at de overvågede markedet tæt.

På den baggrund fandt retten, at Burner burde have været opmærksom på Quick Fires produkt på et langt tidligere tidspunkt. Retten vurderede derfor, at betingelsen om nødvendighed (nødvendiggørelse) for at nedlægge et midlertidigt forbud ikke var opfyldt. Burners ret ville ikke forspildes ved at afvente en almindelig retssag.

Resultat:

• Burners påstande 1-3 blev nægtet fremme.
• Burner blev dømt til at betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Quick Fire, forrentet efter Renteloven § 8 a.

• Væsentlig Misligholdelse: Sagsøgeren gjorde gældende, at sagsøgtes manglende evne til at opretholde den aftalte servicestandard, herunder maksimale reparationstider og hurtig udskiftning, udgjorde en væsentlig misligholdelse, jf. principperne i Købeloven § 28.
• Udokumenteret Forsinkelse: Det blev fremført, at forsinkelserne i reparation og vedligeholdelse ofte oversteg 10 arbejdsdage, hvilket var i strid med de specifikke servicevilkår i kontrakten.

Sagsøgeren betonede, at "Leasys' gentagne svigt i at stille velfungerende transportmidler til rådighed lammede vores distributionskæde, hvilket direkte medførte det økonomiske tab, vi nu kræver dækket."

Sagsøgtes forsvar og argumenter

Leasys Danmark påstod frifindelse og argumenterede subsidiært for en mindre erstatning.

• Mangler var ikke væsentlige: Sagsøgte hævdede, at de enkelte serviceforsinkelser ikke samlet set kunne karakteriseres som væsentlig misligholdelse. De henviste til, at en stor del af forsinkelserne skyldtes uforudsete flaskehalse hos underleverandører af reservedele efter pandemien.
• Klausuler om Force Majeure: Leasys påberåbte sig desuden klausuler i aftalen, der begrænsede deres ansvar ved omstændigheder uden for deres kontrol.

Leasys anførte, at "opsigelsen af aftalen fra 3C RETAIL A/S' side skete på et urigtigt grundlag, og den påståede misligholdelse kan ikke stå mål med det betydelige erstatningskrav. Vores vilkår regulerer sådanne situationer, og aftalen er hverken urimelig eller i strid med Aftaleloven § 36."