Varemærkeret gennem ibrugtagning - Bortfald af varemærke ved manglende vedvarende brug

Sagen omhandlede, hvorvidt Burner International A/S' (herefter Burner) brug af varemærket "QUICKFIRE" udgjorde en krænkelse af Quick Fire ApS' (herefter Quick Fire) rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven, samt det erstatningsretlige opgør som følge heraf. Quick Fire er et dansk selskab, stiftet i 2003, der sælger og markedsfører optændingsposer. Burner er ligeledes et dansk selskab, stiftet i 1992, der producerer optændingsposer.

Sagens parter og påstande

Quick Fire nedlagde følgende påstande:

• Burner forbydes at anvende det omtvistede logo.
• Burner forbydes at producere, markedsføre og distribuere produkter med det omtvistede logo.
• Burner tilpligtes for egen regning at tilbagekalde distribuerede eksemplarer af de produkter, som er påført logoet.
• Burner tilpligtes at betale 750.000,00 kr. til Quick Fire med tillæg af sædvanlig procesrente.

Burner nedlagde principalt påstand om frifindelse og subsidiært i forhold til påstand 4 betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Baggrund for tvisten

Quick Fire har siden 2003 produceret og solgt optændingsposer og har siden 2012 anvendt det omtvistede "QUICKFIRE" logo, som blev leveret til Lidl i Danmark i 2015. Burner anlagde i 2016 en sag om midlertidigt forbud mod Quick Fire ved Sø- og Handelsretten, hvor Burner påstod, at Quick Fires "QUICKFIRE" logo og etiket krænkede Burners rettigheder. Quick Fire blev frifundet i denne sag ved kendelse af 8. november 2016 og dom af 21. februar 2018.

Den aktuelle sag opstod, da Quick Fire i september 2018 opdagede, at Burner producerede og solgte optændingsposer med "QUICKFIRE" logo til en amerikansk kunde, som tidligere havde været Quick Fires kunde. Denne amerikanske kunde havde registreret "QUICKFIRE" som varemærke i USA, hvilket Quick Fire bestred og indledte en indsigelsessag mod ved den amerikanske varemærkemyndighed (USTPO).

Burner forklarede, at de begyndte produktionen for den amerikanske kunde, efter at have modtaget en e-mail fra kunden, der oplyste, at samarbejdet med Quick Fire var ophørt, og at kunden manglede en ny leverandør af optændingsposer med det identiske "QUICKFIRE" logo. Burner mente at være i god tro, da de opfattede, at den amerikanske kunde havde rettighederne til varemærket i USA, og at Quick Fires produkter ikke længere fandtes i dansk detailhandel.

Parternes synspunkter

Quick Fire gjorde gældende, at Burners brug af navn og logo var en overtrædelse af Varemærkeloven § 4, og at Burner skulle betale erstatning og godtgørelse efter Varemærkeloven § 43 og foretage foranstaltninger efter Varemærkeloven § 44. De påstod også overtrædelse af god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, hvilket udløser retsmidler efter Markedsføringsloven § 24.

Quick Fire anførte, at deres eneret til navnet og logoet var etableret ved ibrugtagning, jf. Varemærkeloven § 3, stk. 1, og at logoet havde den fornødne særpræg og adskillelsesevne, jf. Varemærkeloven § 2, stk. 1, nr. 1. De fremhævede, at Burner var bekendt med Quick Fires rettigheder fra den tidligere retssag.

Burner gjorde gældende, at Quick Fire ikke havde løftet bevisbyrden for en gyldig varemærkeret, da de ikke havde registreret varemærket i Danmark eller EU, og at en eventuel ret stiftet ved ibrugtagning var bortfaldet, jf. Varemærkeloven § 10 c, stk. 3, grundet manglende reel og vedvarende brug efter 2015. Burner bestred også, at Markedsføringsloven fandt anvendelse, da produkterne ikke blev markedsført eller solgt på det danske marked, jf. Markedsføringsloven § 1.

Økonomiske forhold

Quick Fire estimerede et tabt dækningsbidrag på 500.000 kr. og en godtgørelse for ikke-økonomisk skade på 250.000 kr. Burner opgjorde sin fortjeneste fra salget til den amerikanske kunde til 81.652,21 kr. før skat. Quick Fire bestred Burners fortjenesteopgørelse og fremlagde egne beregninger baseret på en højere fortjeneste pr. pose:

Quick Fire mente, at deres tabte fortjeneste mindst udgjorde 647.400 kr., og at Burners uberettigede fortjeneste mindst var 207.202,50 kr., eller tilsvarende Quick Fires fortjeneste på 647.400 kr.

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at Quick Fire ApS ikke havde registreret "QUICKFIRE" som varemærke i Danmark. Retten fandt, at "QUICKFIRE" som navn og logo havde den fornødne adskillelsesevne og særpræg til at opnå beskyttelse efter varemærkeloven, jf. Varemærkeloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Retten fandt det godtgjort, at Quick Fire ApS ved ibrugtagning havde stiftet en varemærkeret for "QUICKFIRE" i Danmark i perioden til og med udgangen af 2015, jf. Varemærkeloven § 3, stk. 1. Dog fandt retten, at Quick Fire ApS ikke havde godtgjort at have haft deres varemærke i brug vedvarende på det danske marked efter 2015. Derfor fandt retten, at varemærkeretten var faldet bort, jf. Varemærkeloven § 10 c, stk. 3.

På den baggrund fandt retten, at Burner International A/S ikke havde overtrådt hverken bestemmelserne i varemærkeloven eller markedsføringsloven. Burner International A/S blev herefter frifundet for de af Quick Fire ApS nedlagte påstande.

Quick Fire ApS blev pålagt at betale sagsomkostninger til Burner International A/S på 60.000 kr. inden for 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.

Sagen er kæret til Østre Landsret den 29. april 2020. Sagen er sluttet ved Østre Landsret den 30. juni 2021.